Jeg ved ikke om man får muligheden for at hente en fuld installation med ovenstående køb/link - normalt i dag får man kun en "download installer", et lille program der installere Microsofts "Click-and-Run" funktion, der så downloader og installerer officepakken.
Hvis man skal køre en "offline installation", kræver det normalt at man laver en deploy-installation - det er lidt mere speget, hvis man ikke har prøvet det før. I korte træk går det ud på at danne en konfigurationsfil (XML) over installationen, d.v.s. hvilken version af Office man ønsker at downloade, hvilke produkter der hører til, evt. udeladte programmer, accept af licensbetingelser m.m. - og denne bruges så som input til at downloade installationsfilerne.
Efter de er downloaded, bruges den samme konfigurationsfil til den egentlige installation fra en harddisk eller USB stick.
Men har man ikke prøvet det før, kan det virke temmelig besværligt.
Selve XML filen kan dannes "grafisk" via Microsofts portal på
https://config.office.com/ (den lille knap "Create" i bunden).
Hvordan XML filen bruges, kan læses på siderne på
https://docs.microsoft.com/en-us/deployoffice/overview-of-the-office-customization-tool-for-click-to-run