17. februar 2022 - 10:34
Der er
3 kommentarer
Opgradering af PC
Efter 6 år tænker jeg, at det er på tide jeg opgradere min stationær computer (nogle af delene er mere end 10 år gamle) og må erkende at jeg ikke helt er lige så "up to date" som jeg engang var.
Jeg ville sætte stor pris på, hvis der var en/flere tech-savy guru som kunne guide mig i den rigtige retning - som sagt har jeg en grundlæggende forståelse, så burde forstå det meste :)
Mit nuværende build lyder på:
GPU - GTX 1060 6GB OC
CPU - Intel i5 6600
RAM - Corsair Vengeance 16GB DDR4 3200Mhz
Motherboard - Asus z170 pro gaming
PSU - 75W
Tusind tak for hjælpen, spørg endelig løs om mere info
17. februar 2022 - 11:09
#2
OBS! Min fejl, der skulle selvfølgelig stå 750W og ikke kun 75, til min PSU.
Jeg bruger den primært til at arbejde på (semi tunge programmer) og til at spille i min fritid.
17. februar 2022 - 18:45
#3
Ingen af de dele, du nævner, har, så vidt jeg kan se, 10 år på bagen. Bundkortet, som er det, der styrer, hvad du kan putte på computeren af f.eks. RAM og CPU, blev først tilgængeligt i 2015. Introduktionsdato for CPU, RAM og GPU er 2015 eller senere.
Så de dele, der er mere end 10 år gamle, er det kabinet og PSU? Måske HDD?
Ligegyldigt hvad, så er det et dårligt (skriv: DYRT) tidspunkt lige nu at opgradere. Prisen på PC-dele især prisen på grafikkort er røget gennem loftet.Hvis du skal opgradere på en fornuftig måde, så skal bundkort skiftes ud for at få adgang til nyere og hurtigere CPU'er som en start. Dit nuværende grafikkort kan helt sikkert genbruges i et nyt bundkort, og dine RAM med næsten 100% sikkerhed også.
For at vi bedst muligt kan hjælpe dig, er vi nødt til at vide, hvilke "semi tunge programmer", det er, du taler om.
Synes godt om
2 synes godt om dette