Avatar billede arnepedersen Forsker
12. april 2022 - 10:02 Der er 36 kommentarer og
3 løsninger

Skift til Windows på grund af fejl

Kære Eksperter! Jeg har virkelig brug for Jeres hjælp.
Jeg har haft problemer med min Windows 11 med konstant blå skærm. Så derfor besluttede jeg mig for at nulstille mi PC og starte forfra. Det skulle jeg ikke have gjort. For den blå skærm var der stadig, og nu kunne jeg slet ikke starte Windows op igen.

Jeg søgte derfor hjælp på Eksperten og fik det råd at hente Linux og så formater harddisken. Desværre misforstod jeg det. Jeg installerede i stedet programmet og den blå skærm er væk nu.  Men nu kan jeg ikke fjerne Linux og gen installere Windows 11.
Hvad gør jeg!
Jeg håber der er en af Jer der kan vejlede mig, gerne ved telefonisk hjælp.

Min Pc er en ACER Aspire 5.

Jeg har selv opgraderet PCen fra Windovs 10.
MVH Arne
Avatar billede INK Ekspert
12. april 2022 - 11:09 #1
På en anden pc downloader du Media Creation Tool 10 eller 11 fra Microsoft, og danner en usb for anvendelse på din pc.

Med usb indsat i din pc booter du på usb (enten via bootmeny - ofte F10 eller F12). Alternativt går du i BIOS og sætter usb som 1. boot (husk at rette tilbage senere).

Når du booter på usb kommer der et billede frem, hvor du kan slette alt på din disk (formentlig SSD). Slet alt og lad Windows 10 eller 11 installationen formatere til Windows og de nødvendige partitioner.
Avatar billede arnepedersen Forsker
12. april 2022 - 11:24 #2
Hvordan ser det billede ud hvor man kan slette alt på disken.
Bær over med min uvidenhed, jeg er elendig til engelsk og har lige rundet 80 år.
Avatar billede INK Ekspert
12. april 2022 - 11:41 #3
Når du booter på usb, vil der komme et billede frem som dette (måske ikke det første)
https://ibb.co/Kj2cD8R

Her vælger du hver enkelt partition og siger delete (rødt kryds - slet)

Når alle partitioner er slettet fortsætter du bare.
Avatar billede 220661 Ekspert
12. april 2022 - 17:49 #4
Hvis dit Linux installation medie har et harddisk program til at håndtere dem kan du boote op "Live" denne gang og slette partitionerne med programmet. Disken bør nu være "ikke allokeret" og det kan Windows Installation bruge til at komme videre.
Mange gange er Geparted en del af program pakken i Linux. Men et andet kan også gøre det.
Avatar billede kurtba Ekspert
12. april 2022 - 21:03 #5
Nu ved vi jo ikke, om du har fået ødelagt alle partitionerne eller der stadig er nogle tilbage. Acer plejer at have en skjult partition, hvor alle filerne til en gendannelse til fabriksindstilling ligger.
Prøv om den stadig er der.
Man plejer at kunne få fat i filerne til geninstallation ved at taste Alt+F10 samtidig mens pc.en booter.
Så det skal du prøve. Lige efter at du har tændt den skal du trykke Alt+F10 ned gentagne gange indtil du kan se, om den bare booter ind i linux eller om den åbner for billedet, hvorfra du kan geninstallere den til fabriksindstillingerne.
Så får du windows 10 ind, men så er det bare at vente på, at den selv foreslår at hente og installere windows 11.
Som jeg opfatter det, er du ingen pc nørd, og så skal du ikke forcere en windows 11 installation. Det er meget lettere når den selv tilbyder det, og så foregår det helt uproblematisk. Der er intet i windows 11 som man ikke kan undvære i forhold til windows 10.
Hvis ikke det lykkes, skal du nok forsøge at følge forslaget fra ink. Jeg mener ikke, at det  billede der  kommer frem, hvor du kan slette alle partitionerne ser helt ud som det billede ink viser, men du vil få et billede, hvor du kan se partitionerne og slette dem en efter en og derefter vælge installation.
Avatar billede arnepedersen Forsker
13. april 2022 - 10:34 #6
Jeg får hele tiden meddelelse om at jeg skal installere drivere. Kan i anbefale en metode?K an jeg nøjes med enkelte driverre til at starte Windows op, eller skal jeg hente alle, og lægge dem på et USB stik for at installere dem på PCen?
Avatar billede INK Ekspert
13. april 2022 - 10:44 #7
Du må lige forklare hvor du er i processen. Er du ved at installere Windows igen?
Normalt vil Windows update installere de nødvendige drivere. Kræver selvfølgelig du er tilsluttet nettet igen.
Avatar billede kurtba Ekspert
13. april 2022 - 10:47 #8
Enig med ink - jeg sad også lige og spekulerede på, hvor i processen du er, når der spørges efter drivere. Booter du på usb? er du i linux? Har du prøvet de genvejstaster, som jeg anbefalede?
Tag gerne et billede af din skærm, så vi måske kan gætte, hvor i processen du er.
Du kan så lægge billedet ind her
https://imgbb.com/
og sende et link til billedet her i gruppen, så vi kan se og gætte.
Avatar billede arnepedersen Forsker
13. april 2022 - 11:42 #9
Jeg er ikke på nettet. Jeg vil prøve at boote igen hvor jeg er på nettet.
Vender tilbage.
Avatar billede arnepedersen Forsker
13. april 2022 - 15:17 #10
Jeg har nu forsøgt med at indsamlere alle drivere der hører til min PC. Har downloadet dem på min gamle PC og kopieret dem til USB stik. Men min nye PC kan ikke læse dem. Æv. Bare jeg kunne komme sf me Linux, jeg har på fornemmelsen at det en den der er årsagen. Ved i hvordan jeg kan slette den?
Avatar billede kurtba Ekspert
13. april 2022 - 15:51 #11
arnepedersen - læser du overhovedet det vi skriver.
ink og 220661 har forklaret, hvorledes du kan slippe af med linux ved at fjerne dine partitioner. Du har ikke svaret på, om du har prøvet nogen af deres forslag eller hvorfor du ikke har prøvet det.
Dernæst bliver du ved med at skrive om, at du vil installere nogle drivere. Hvorfor vil du det? ink har beskrevet, at du ikke skal bruge drivere, da windows vil installere de nødvendige drivere under installationen. Skulle der efter installationen mangle nogle drivere, så gør man det efter at windows er installeret. Man kan ikke gøre det først.
- Og du kan slet ikke installere windows drivere, når du åbenbart p.t. kører linux, da det jo er 2 helt forskellige systemer.
Har du prøvet mit forslag om at få fat i den skjulte partition og installere derfra, hvis ikke du har fået fjernet den i forbindelse med installation af linux. Hvis ikke du efterfølgende vil svare på alle de forslag du får fra os, så står jeg af, idet jeg så føler, at jeg spilder min tid, selvom jeg virkelig gerne ville bringe dig tilbage på sporet igen.
Men prøv nogle af alle de forslag du har fået og fortæl om det lykkes, eller hvis det ikke lykkes - hvorfor gør det ikke det. Hvilke meddelelser får du osv.
Ellers spilder vi jo allesammen bare tiden.
Sluttelig skal du prøve mit forslag først, inden du evt. går i gang med at fjerne partitioner, for hvis først du har fjernet dem, så har du også fjernet den partition, hvor jeg mener, at der ligger et image til at resette den til fabriksindstillinger. Er denne partition først blevet fjernet, kan den ikke genskabes igen.
Avatar billede arnepedersen Forsker
13. april 2022 - 16:44 #12
Kurtba du må meget  undskylde, men jeg er meget forvirret. Og jeg er rigtig glad for at i forsøger at hjælpe mig.
1. Jeg har prøvet alt-f10 og jeg for billedet hvor jeg kan installere Windows. Men den stopper ved selve installationen fordi den mangler driver. Det er derfor jeg forsøger at i hente driverne til Aspire5.
2.inka forslag misforstod jeg jo. Jeg installerede jo Linus i stedet for at lægge den på USB. Det er nok det der er galt det er det der gør jeg ikke kan slette det.
Jeg håber ikke I slipper mig, jeg er taknemlig for i forsøger. Måske har jeg forklaret mig tydeligere nu, det håber jeg.
Mvh Arne
Avatar billede Mikael Ekspert
13. april 2022 - 16:44 #13
Gad vide om #Arne har hentet en "forkert" Win 10 fra Microsoft.

MÅSKE er der ikke valgt "at den skal bruges på en anden computer" ??

MÅSKE derfor den manglende drivere besked ???
Avatar billede 220661 Ekspert
13. april 2022 - 16:52 #14
#12 Du har jo ikke meldt tilbage på det med at boote på live medie med Linux og med programmet der er i denne version kan slette alle partitioner inden du forsøger at installere Windows 10??
Prøv nu det.
Det er kun Linux partitiomer du skal slette. Er der partitioner med private filer lad dem være.
Avatar billede INK Ekspert
13. april 2022 - 17:01 #15
Tror #13 kan have ret.
Download Windows 11 fra dette link
https://www.microsoft.com/da-dk/software-download/windows11

Download Windows 10 fra dette link
https://www.microsoft.com/da-dk/software-download/windows10

I begge tilfælde skal du vælge installer på en anden pc. Media creation tool skal på en USB på mindst 8 GB. Alt slettes på USB.

Derefter bootes på denne usb på din pc.
Avatar billede arnepedersen Forsker
13. april 2022 - 17:19 #16
Det prøver jeg nu. Skal det være den med iso filen?
Avatar billede Mikael Ekspert
13. april 2022 - 17:22 #17
#2 Ja den midterste mulighed ;)
Avatar billede Mikael Ekspert
13. april 2022 - 17:23 #18
Hov det skulle være svaret til Arne #16 ;)
Avatar billede 220661 Ekspert
13. april 2022 - 17:26 #19
Jeg stopper med at "lege med her"
Avatar billede Mikael Ekspert
13. april 2022 - 17:28 #20
#19 Smiler.. Mon ikke at du vil "smugkikke" ;)
Avatar billede 220661 Ekspert
13. april 2022 - 17:39 #21
Avatar billede arnepedersen Forsker
13. april 2022 - 17:47 #22
Er ved at oprette boot USB igen. Håber i stad hænger på. Beklager hvis i opfatter mig som meget forvirret. Har lige rundet 80 år, så bær lidt over med mig. ;)
Avatar billede arnepedersen Forsker
13. april 2022 - 19:10 #23
Har gjort som Ink !# men ingen billede. starter op i Linux. Desværre.
Avatar billede Mikael Ekspert
13. april 2022 - 19:33 #24
Har du USB´en i computeren når du starter den ???
Det skal den være.
Avatar billede arnepedersen Forsker
13. april 2022 - 19:57 #25
Det har jeg.
Avatar billede kurtba Ekspert
13. april 2022 - 21:41 #26
Husk også, at hvis du får gang i installationen, og den umiddelbart kører som den skal, så skal du tage usb stik ud, når den genstarter, hvis du har sat den til at boote på usb som nummer et. Ellers vil den starte en ny installering hver gang den genstarter
Avatar billede arnepedersen Forsker
13. april 2022 - 21:56 #27
Kurtba desværre så er jeg tæt på at gi op. Det er surt at sende en næsten ny PC til reparation. Bare jeg kunne komme af med Linux.
Avatar billede INK Ekspert
13. april 2022 - 21:59 #28
Hvis den starter op i Linux, så tror jeg ikke du booter på usb. Kommer du i bootmeny eller har du ændret indstillinger i BIOS?
Avatar billede arnepedersen Forsker
13. april 2022 - 22:13 #29
Jeg starter i f12 og sætter den ned til usb. Men jeg kan ikke flytte USB op som nr. 1.
Men jeg tror Linus overbooker systemet. Kan jeg ikke slette den?
Avatar billede kurtba Ekspert
13. april 2022 - 22:52 #30
Har du en smartphone? Er det en iphone eller en android? Bruger du messenger i Facebook? Har du evt. andre programmer på din telefon, så vi kan tage et videomøde? Har du Skype?
Hvis du har smartphone men svarer nej til det øvrige, så prøv evt. at installere Google Duo på din telefon. Så kan android og iphone godt kommunikere ved et videomøde.
Jeg kunne godt tænke mig at kigge med mens du booter, så jeg måske kan få en ide om, hvor det er, at filen knækker. Selv om du nu har linux på din pc, så skulle det stadig være muligt at boote på usb.
Hvis det er muligt, kan jeg nok finde et tidspunkt i løbet af påsken, hvor jeg kan se dig over skulderen, og vi kan evt. udveksle telefonnumre via privat besked. Du kan skrive privat til mig ved at trykke på mit brugernavn.
Avatar billede arnepedersen Forsker
13. april 2022 - 23:10 #31
Jeg vil meget gerne have din hjælp. Jeg har iPhone, så vi kunne FaceTime. Jeg har masser af tid efter i morgen middag. Så du kan bare bestemme hvornår det passer dig. Mit telefonnummer er 42601322. Endnu en tak for hjælpen. Mvh Arne bor i øvrigt i Lyngby/Gladsaxe.
Avatar billede kurtba Ekspert
14. april 2022 - 09:34 #32
Jeg ringer på et tidspunkt
Avatar billede arnepedersen Forsker
14. april 2022 - 11:12 #33
Mange tak
Avatar billede kurtba Ekspert
15. april 2022 - 23:05 #34
En lille opsummering af, hvor vi er nu.
Via Linux kunne man se, at harddisken havde 5 partitioner, herunder en hvor linux var installeret og en hvor der lå installationsfiler til at resette.
Når man startede via Alt+F10 som skulle være for at få den resat til fabriksindstilling, startede den fint op med windows installationsbillede, men uanset hvad man nu  valgte at gøre, så hoppede den direkte ind i linux.
Prøvede så at boote på den usb stik med installationsfiler, som Arne havde lavet, men når vi kom frem til, hvor vi ville installere, så kunne den ikke se noget drev og derfor heller ingen partitioner. Det var også i dette billede, at Arne kunne se, at den spurgte efter drivere, som altså ikke førte til noget.
Jeg skulle så noget, og da jeg vendte tilbage senere på dagen, havde Arne på ukendt vis fået slettet alle partitionerne, så der nu kun var 1drev angiveligt formateret med ntfs. Men windows kunne stadig ikke se noget drev, når vi forsøgte at installere.
Bootede på linux bootdiskette og brugte værktøjer der til at nedlægge partitionen på drevet, oprette den igen og formattere til ntfs. Stadig ikke synlig.
Hjalp ham så med at hente og lave en Hirens boot cd. Bootede på den og prøvede med 2 forskellige partitionsprogrammer at nedlægge partition og oprette igen, og via  diskhåndtering at tildele drevbogstav. Harddisk fint synlig i det miljø.
Var dog stadig usynlig, når vi ville installere.
Da der også er pillet lidt i bios ved ukendte parametre, var vi derinde og kunne se, at under oplysninger kunne man se en harddisk, men under boot  muligheder var den ikke. Der var kun mulighed for netværksboot. Netværksboot blev så deaktiveret, men så var der slet ingen bootmulighed.
Hvis der sad usb stik i inden vi gik i bios kunne vi se den som bootmulighed, men ingen harddisk. Satte ekstern harddisk til via usb, men den dukkede heller ikke op i bios.
Så jeg er nået frem til, at hvis ikke vi får harddisken til at optræde som bootmulighed  i bios, så kan vi ikke komme til at installere på den.
Men det er jo mærkeligt, at den fint kan ses når vi  booter til linux eller booter til windowsmiljø via Hirens boot cd.
Det er  en Acer Aspire 5, model N20C6 også kaldet Aspire A515-56.
Nogen ideer til, hvordan dælen vi får den til at blive synlig som bootmulighed i bios?
Avatar billede arnepedersen Forsker
17. april 2022 - 17:17 #35
Jeg vil gerne takke kurtba for det store arbejde han lægger i for at få min PC op at køre igen. Jeg håber han får hjælp til at få PCen til at se min harddisk.
Tusinde tak kurtba.
Avatar billede arnepedersen Forsker
19. april 2022 - 16:38 #36
Jeg kaster håndklædet ind nu. Har besluttet at sende den til Acer for få den gennemset.

Jeg vil vende tilbage med resultatet her.

Endnu engang tusinde tak for alle Jeres forsøg på at hjælpe mig.
Avatar billede arnepedersen Forsker
28. april 2022 - 12:43 #37
Jeg har nu modtaget min Pc, og den virker igen. De har ikke skrevet hvad der er gjort.
Men nyt problem .
Min Office pakke kan ikke aktiveres da de påstår min  Produktnøgle er ugyldig. Firmaet hvor jeg har købt programmet har selvfølgelig ikke telefonisk kontakt, ak ja.
Avatar billede kurtba Ekspert
28. april 2022 - 22:51 #38
Produkter fra microsoft  låser sig ofte til en pc, for at undgå at man bruger samme nøgle på flere pc.er.
Det er noget med, at de har lavet det, så den binder sig til noget hardware i pc.en.
Hvis så denne hardwaredel er blevet udskiftet, så vil installationen ikke acceptere pc.en mere, idet den opfatter den som en ny pc.
Der vil jeg henvise dig til at tage kontakt til Microsoft, idet det kun er dem, som vil kunne sørge for, at du kan genaktivere pakken med den nye hardware.
Avatar billede arnepedersen Forsker
28. april 2022 - 23:10 #39
Jeg har kontaktet forhandleren der har udvist den fine service at sende mig en ny produktnøgle. Og den virker.
Endnu en stor tak for hjælpen.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester