Avatar billede Jesper2850 Novice
31. juli 2022 - 14:01 Der er 3 kommentarer og
1 løsning

Billedopløsning bliver for lav ved konvertering til pdf

Jeg har en udfordring som måske handler om billedbehandling, word eller pdf, alt efter hvor fejlen ligger.
Jeg er i gang med at lave en bog, hvor der indgår illustrationer/billeder, som skal gå helt ud til kanten af siderne, når den er trykt. Formatet er A5 - dvs 14,8 x 21 cm og med en beskæringskant på 0,5 cm vejen rundt bliver det 15,8 x 22 cm.
Jeg har fået lavet nogle illustrationer til bogen, som er på 3024 x 4032 pixels, hvilket jeg troede ville være høj nok opløsning. Jeg har nu prøvet at indsætte det første billede i word-dokumentet, beskære og strække det ud til kanten af siden (måske strukket ca 30%). Derefter har jeg gemt dokumentet både som word og som pdf. Da jeg gemte det som pdf, valgte jeg under Funktioner - Komprimer billede - Hi-fi: bevar det oprindelige billedes kvalitet.
Word-filen fylder 13.090 KB og Pdf-filen fylder 648 KB.
Når jeg tjekker pdf'en kan jeg se, at billedets opløsning bliver for lav. Det skal være på 300 dpi men bliver kun på 200 dpi.
Når jeg tjekker File info på billedets oprindelige png-fil står der 3024x4032 - 8,9MB - 96 dpi - 32 bit.
Er der en måde, hvorpå jeg kan få billedet i en tilstrækkelig høj opløsning (minimum 300 dpi) i pdf-filen?
Mvh Jesper
Avatar billede KurtG Forsker
31. juli 2022 - 17:29 #1
Jeg har ikke nogen forslag til en løsning med Word, men min erfaring med Word og billeder er ikke gode.
Hvis du har mulighed for at bruge MS Publisher vil jeg anbefale, at du laver bogen med dette program.
Der har du langt bedre styr på alt.
Avatar billede milter Ekspert
31. juli 2022 - 18:06 #2
Jeg er enig med KurtG. Det afhænger selvfølgelig af, hvor seriøst dit bogprojekt er, men et såkaldt DTP-program vil efter min mening give dig mange flere muligheder mht. layout, især hvad angår kontrol over placering af tekst og billeder. Jeg har ingen erfaring med Word til dit formål, men jeg har brugt Serif PagePlus gennem flere år til opsætning af et klubblad.

MS Publisher er et DTP-program, men det er ikke billigt, medmindre selvfølgelig du allerede har det. Serif PagePlus eksisterer ikke mere, det er blevet afløst af Serif Affininity Publisher, som kan købes for et engangsbeløb på kr. 479.

https://affinity.serif.com/en-gb/publisher/

Og så skal du lige være opmærksom på et par ting angående det med DPI. 200 kan i mange tilfælde være ok, især med et billede, som ikke skal printes særligt stort. Det afhænger af flere faktorer, f.eks. billedets skarphed, korrekt fokus, rystet/ikke rystet, betragtningsafstand, størrelse og betragtningsafstand.

Et billede med 3024x4032 pixels i god kvalitet burde kunne printes i en størrelse på  ca. 30x40 centimeter i bedste kvalitet, dvs. en størrelse meget mindre end A5. Hvor reduceringen af DPI sker, det ved jeg ikke, men det må være indstillinger i Word eller i konverteringen til PDF, som gør det.

Jeg er sikker på, andre med mere kendskab til Word sikkert kan forklare dig det :-)
Avatar billede Lille Hjælper Seniormester
31. juli 2022 - 21:12 #3
Hej Jesper
Du skal ikke nødvendigvis fremstille din bog med anden software. Så hvis du allerede er kommet langt med bogen i Word, kan det godt lade sig gøre at finde en løsning på problematikken med uønsket lav opløsning. Der er en begrænsning i Words indbyggede PDF-generator, som forhindrer at billeder bliver mere end 200 DPI. Herunder er link til en artikel, der beskriver, hvordan du kan installere en gratis PDF reader, som giver dig flere muligheder, når du skal omdanne Word til PDF.
Metoden involverer, at du installerer en PDF reader, der også giver mulighed for at printe PDF med valg af bl.a. DPI.
https://medium.com/@HamzaSulayman/how-to-generate-pdfs-with-high-quality-images-from-ms-word-3363a96713a4

Hvis du vil beregne, om et foto er godt nok, til at blive gengivet i 300 DPI, kan du bruge følgende eksempel:
Sidestørrelse: 16 x 22 cm = ca. 6,3 x 8,7 tommer (inches) (divideret med 2,54 cm/tomme).
Fotostørrelse: 3024 x 4032 pixels (dots)
Ved gengivelse i fuld sidestørrelse, skal noget af bredden skæres væk, når højden på billedet udfylder sidens højde, pga. forskellige proportioner på foto og side.
Beregning af DPI tager derfor udgangspunkt i højden:
4032 dots / 8,7 inches = 463 DPI (DotsPerInch).
Så fotoet i den givne opløsning er rigeligt stort til at overholde kravet om 300 DPI.

Omvendt kan du beregne, hvor mange centimeter billedet maksimalt kan blive, hvis det skal være 300 DPI:
3024 dots / 300 dpi x 2,54 cm/inch = 25,6 cm
4032 dots / 300 dpi x 2,54 cm/inch = 34,1 cm

Held og lykke med bogen :-)
Avatar billede Jesper2850 Novice
01. august 2022 - 10:15 #4
Mange tak for hjælpen. Jeg prøvede i første omgang at gemme ved at benytte udskriv-funktionen, som dit link viste Lille Hjælper. Her kan jeg vælge flere forskellige pdf-printere og det ser ud til virke fint, når jeg vælger CutePdf. Jeg har også Adobe Acrobat Pro. Det giver åbenbart bedre mulighed for at sætte print kvaliteten ved at gemme på den måde end ved de andre måder, som jeg havde prøvet. 

Og I havde heldigvis ret i at kvaliteten burde være OK.

Også tak for de andre råd. Jeg havde dog sat det hele op i word, og det tager altid tid at sætte sig ordentligt ind i nye programmer.

Nu kan jeg sagtens få det færdigt til udgivelse 1. oktober, som jeg havde planlagt.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester