Avatar billede Nobbernitte Praktikant
18. maj 2023 - 13:12 Der er 17 kommentarer

Ved forsøg på login - Noget gik galt, og din pinkode er ikke tilgængelig. Klik for at konfigurere din pinkode igen

I forbindelse med en fejlsøgning startede jeg PC´en op i Diagnostisk tilstand.

Da Windows (10) åbnede med låseskærmen stod følgende på skærmen: Noget gik galt, og din pinkode er ikke tilgængelig. Klik for at konfigurere din pinkode igen.

Jeg klikkede for at konfigurere, og fik næste skærmbillede frem med teksten: Vil du søge efter en app i Store? Du skal installere en app til denne opgave. Vil du søge efter en i Store?  JA  NEJ.

Selv om jeg stod med en låst PC (og ingen Internetforbindelse), så jeg ingen anden mulighed end at klikke  JA.

Resultatet på næste skærmbillede var nøjagtig det samme, som jeg lige var kommet fra - Noget gik galt, og din pinkode er ikke tilgængelig. Klik for at konfigurere din pinkode igen. Og sådan fortsatte det ved efterfølgende forsøg.

Jeg har forsøgt alle muligheder for genoprettelse, men bliver stoppet ved kravet om Bitlockernøglen, som af en eller anden grund ikke eksisterer vedrørende min PC. Al eventuel hjælp fra Microsoft har været uden for rækkevidde.

Jeg har endnu ikke forsøgt med en nulstilling af systemet, så indtil videre håber jeg på hjælp her på Eksperten.

Jørn
Avatar billede ErikHg Ekspert
18. maj 2023 - 13:59 #1
Jeg har fundet noget her, men det ser desværre ud til at det er så godt som umuligt.
Prøv alligevel at læse teksten igennem, for måske er der trods alt et lille håb.

https://www.dell.com/support/kbdoc/da-dk/000124361/bitlocker-beder-om-en-genoprettelsesn%C3%B8gle-og-du-kan-ikke-finde-n%C3%B8glen
Avatar billede valby Ekspert
18. maj 2023 - 14:50 #2
Har du prøvet, at gå i fejlsikker tilstand, og set om der er mulighed for at bruge din Microsoft konto, eller at slå pinkoden fra.
Fjerner man pinkoden i Windows 11, skal man bruge Microsoft koden.
Avatar billede 220661 Ekspert
18. maj 2023 - 16:25 #3
Bruger ikke selv bitlocker.
Gemmes bitlocker koden ikke på den Microsoft Konto man har?
Er der en mulighed for at man fra anden pc kan tilgå Microsoft Konto og finde oplysning om bitlocker koden?
Avatar billede 220661 Ekspert
18. maj 2023 - 16:32 #4
Skulle man kunne tilføje en ny bruger på en anden pc og oplyse Microsoft Konto og indtaste oplysningerne til denne konto og den vej finde nøgle for kryptering der måske er gemt i konto?
https://support.microsoft.com/da-dk/windows/tilf%C3%B8j-eller-fjern-konti-p%C3%A5-din-pc-104dc19f-6430-4b49-6a2b-e4dbd1dcdf32
Avatar billede valby Ekspert
18. maj 2023 - 16:38 #5
Jeg bruger kun pinkoden i W11, fordi den er påtvunget af Microsoft, som også, ifølge Komputer for alle, vil tvinge brugerne til at bruge EDGE, ligesom de vil smadre google med Bing. De er sandelig aggressive.
Avatar billede 220661 Ekspert
18. maj 2023 - 16:49 #6
#5 Den er da slet ikke påtvunget.
Man kan med Rufus oprette et medie hvor man automatisk opretter med en offline konto. Så det er ikke et krav.
Avatar billede valby Ekspert
18. maj 2023 - 17:05 #7
#6
Jo det er et krav med den nye version af W11, ellers får man ikke lov til at installere.
Den finte med Rufus kender jeg ikke, men fungerer det, er det en omgåelse, af den normale install. og det er da fint nok.
Jeg har prøvet at fjerne pinkoden, og det gik udmærket, men så skulle jeg logge ind med min Microsoft konto i stedet. Prøvede så at fjerne fluebenet for kode i netpwiz, med det resultat, at jeg så skulle bruge mit password for at komme ind.
Det er meningsløst for mig, at have kode, for får jeg indbrud er formålet at stjæle min computer, og ikke at bruge den.
Avatar billede 220661 Ekspert
18. maj 2023 - 17:16 #8
#7 Du har sikkert ret hvis du bruger Microsofts værktøj at de kræver det.
Men det de anbefaler har jeg ikke fulgt i mange år 🤣
Avatar billede valby Ekspert
18. maj 2023 - 17:22 #9
Ok, men Rofus er jo så for sent nu :-)
Avatar billede 220661 Ekspert
18. maj 2023 - 17:32 #10
#9 Det ved jeg ikke om det er da jeg ikke har testet det
Man kan jo lave en opgradering med samme version der er installeret hvor man vælger at beholde filer og programmer. Og her kan et medie med Rufus bruges til at installere med.
Om det så fjerner at man skal bruge login det  ved jeg selvfølgelig ikke.
Avatar billede valby Ekspert
18. maj 2023 - 18:00 #11
Jeg har nu hentet en W11 iso og den nye Rufus 4. Men jeg har ikke lige mod på, at kaste mig ud i flere forsøg nu. Det er mere til, hvis noget går galt med W11.
Eller måske er der en eller anden snedig fyr, som laver et fix til registrerings basen:-)
Avatar billede 220661 Ekspert
18. maj 2023 - 18:11 #12
#11 Ok. :-)
Avatar billede valby Ekspert
07. juni 2023 - 13:38 #13
@Nobbernitte
Hvordan gik det ?
Avatar billede 220661 Ekspert
07. juni 2023 - 19:49 #14
Hmm. Hvor er det kedeligt at spørgerne ikke følger op på deres spørgsmål 😢
Avatar billede 220661 Ekspert
07. juni 2023 - 19:50 #15
Hopper af her
Avatar billede ErikHg Ekspert
07. juni 2023 - 20:45 #16
#15 - Meget forståeligt. Er problemet løst, så er det mindste man kan, at markere et forslag/svar som løsning.
Avatar billede Nobbernitte Praktikant
08. juni 2023 - 00:09 #17
Hej, det gør jeg også!

Foreslagene her har jeg allerede gennemgået, så der var ingen hjælp at hente.

Det lykkedes mig, at få telefonisk kontakt til Microsoft support, hvor jeg oplyste om, at når jeg klikker for at konfigurere en ny pinkode kommer følgende meddelelse: Vil du søge efter en App i Store? Du skal installere en app til denne opgave. Vil du søge efter en i Store?
Jeg oplyste, at jeg havde gennemsøgt Store, men uden resultat måske fordi jeg ikke ved, hvilken app jeg skal søge efter.

Rådgiveren jeg talte med oplyste, at sådan en app findes ikke. Det er en fejl fra Microsofts side, hvilket han beklagede.

Han spurgte om jeg havde prøvet at starte maskinen i fejlsikker tilstand, hvilket jeg kunne bekræfte. Jeg kunne så fortælle ham hele historien om Bitlockernøglen, der blokerer for ethvert forsøg på gendannelse. Han stod uforstående over, at Bitlockernøglen ikke fandtes på min Microsoft konto.

De var ikke i stand til at hjælpe, hvortil jeg svarede: Så må jeg prøve muligheden for at nulstille systemet, hvortil han svarede, at de ikke ville anbefale en nulstilling, idet garantien så bortfaldt. Men har du stadig garanti, vil vi anbefale, at du kontakter sælger.

Det har jeg efterfølgende gjort, hvilket resulterede i, at maskinen blev sendt til undersøgelse på serviceværksted i Sverige. Den har jeg først fået retur nu med en udskiftet  W-lan del samt en ominstallation af Windows.

Det er så nyt, at jeg ikke har fået opstartet maskinen endnu, men problemet omkring bitlockernøglen har jeg ikke kunnet får en mundtlig forklaring på, så jeg fortsætter nu ad skriftlig vej.

Beklager den lange svartid.

Hilsen
Nobbernitte
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester