Avatar billede Mikkel_W Juniormester
19. maj 2023 - 21:45 Der er 6 kommentarer

Kombinér data fra ark 1 og 2

Hej

Jeg håber, I kan hjælpe.

I en Excel-fil har jeg tre ark. Ark 1 og 2 indeholder input, som skal omdannes til et specifikt format i ark 3.

Ark 1
Indeholder en liste over medarbejdere. Der er kolonner som medarbejdernr., navn, adresse, telefonnr. m.m. Ca. 200 medarbejdere.

Ark 2
Indeholder forskellige løntyper i én kolonne (A). Det kan f.eks. være Løn, Ferietillæg, Pension osv.

Ark 3
I ark 3 skal medarbejdernummeret for de enkelte medarbejdere i ark 1 fremgå på hver deres række. Men mellem hver medarbejderrække, skal de enkelte løntyper fremgå på hver deres række.

Det skal være dynamisk, da data i ark 1 og 2 kan skifte.

Se vedhæftede eksempel:
https://www.dropbox.com/s/arkx2kqz9a0yz1t/Eksperten%20eksempel%20190523.xlsx?dl=0

Hvad er den mest hensigtsmæssige måde at løse det på? Også gerne mht. performance, så den ikke beregner i lang tid, når medarbejderlisten opdateres.

På forhånd tak for hjælpen.

Bedste hilsner
Mikkel
Avatar billede ebea Ekspert
20. maj 2023 - 07:29 #1
På dit Ark2, fremgår det ikke, hvordan de enkeltes løntyper skal sammenkobles med den enkelte medarbejder. Der er kun vist forskellige løntyper.

Ville det ikke være mere overskueligt/nemmere, at du havde deres løntyper, sammenkoblet med medarbejderne, på Ark1.
Det ville samtidig gøre det beregningsmæssigt mere overskueligt. Og så kunne du fjeren Ark2 helt.
Avatar billede Mikkel_W Juniormester
20. maj 2023 - 09:54 #2
Hej

Ark 1 og 2 kommer fra to forskellige inputfiler, der løbende opdateres. Det er udtræk fra andre systemer.

Alle løntyperne på ark 2 skal stå under hver medarbejdere.

Bedste hilsner
Mikkel
Avatar billede ebea Ekspert
20. maj 2023 - 10:23 #3
#2 - Det blev jeg ikke meget klogere af ;-)
Jeg har lavet utallige lønskemaer/oversigter igennem årene, og ved at der ligger meget mere end det du umiddelbart oplyser, bag det som det skal ende op med.

Og hvis du vil lave det, som du har skitseret i din uploadede fil, vil det blive næsten totalt uoverskueligt, og svært at få til at passe ind i en eller andet Formel styret opsætning (tag 200 medarbejdere, og indsæt alle linjer hver medarbejder har, og se så længden af den oversigt).

Hvis jeg var dig, ville jeg lave det sådan, at der kun var én oversigts side, med måske max 20 linjer, som kan hente info fra dine andre ark, ved hjælp af medarbejder nummer i en Drop Down, og så en INDIREKTE formel funktion.
Det er ganske nemt at overskue, og kan udvides uden problemer.
Avatar billede Mikkel_W Juniormester
20. maj 2023 - 10:47 #4
Hej igen

Det skal ende ud med en fil til budgettering af medarbejderomkostninger og så skal det kunne uploades til ERP-systemets budgetmodul samlet. Derfor umiddelbart denne struktur og ikke blot en medarbejder ad gangen :-)

Bedste hilsner
Mikkel
Avatar billede Slettet bruger
23. maj 2023 - 12:51 #5
Hvis jeg forstår dig ret, så vil du have en liste med medarbejdere i ark1 - men her kan der tilføjes/fjernes medarbejdere
i ark2 har du løntyper som kan ændres af hr (eller hvem det nu skulle være)
og i ark3 skal du have en liste over ark1 og 2, MEN her vil du kunne tilføje beløbe (eller hvad det nu skulle være) som så skal sendes videre til et andet system?
I givet fald ville du nok skulle låse alle ark ned, og så programmere en "tilføj" og en "slet" knap i både ark 1 og 2, som enten
tilføjer en ny medarbejder, og henter alle linjer fra ark 2
sletter en medarbejder + alle nedenstående linjer hentet fra antallet af ark2
;
tilføjer en løntype - går hele ark 3 igennem, og tilføjer denne løntype
fjerner en løntype - går ark 3 igennem og fjerner alle forekomster

hvis ikke du skal redigere ark 3, kunne du have en knap som "beregner" og henter alle medarbejdere og løntyper, og bygger ark 3 --- men det tror jeg ikke du mener
Avatar billede thomas_bk Ekspert
23. maj 2023 - 15:12 #6
Jeg tillader mig at mene at ark 3 umiddelbart er i et underligt layout til indlæsning i et system.
Men det må jo være rigtig siden du skriver det :-)

En ting der undrer mig, du ligger umiddelbart op til at der skal budgetteres ferietillæg og pension i dette layout. MEN... det er jo typisk beregnede værdier på basis af andre værdier.

Summasummarum, så forstår jeg heller ikke hensigten med denne opstilling og vil også foreslå en anden tilgangsvinkel/process.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester