Avatar billede nu_igen Professor
04. august 2023 - 07:59 Der er 3 kommentarer og
1 løsning

Husqvarna automower 405x og programmering

Vi har fået en robot til vores 330 m2 plæne. Plænen er komplex og ikke en firkant. Derfor måtte vi vælge en robot med Gps. Den blev sat op af en montør den 30.5. Midt i tørketiden, hvor den blev sat op til at klippe i få timer, fra 8-16 ugens 4 dage.
Vi har en flot græsplæne, hvor en del ligger i skygge og her vokser græsset kraftigt. Via Husqvarna Automower Connect appen har jeg inddelt plænen i zoner og indstillet klipning i passende tidsintervaller. Montøren rådede til at så en ekstra strimmel græs langs kanten i en passage. Mens græsset kommer op, har jeg defineret passagen som en "stay out" zone.
Nu til mit spørgsmål, som handler mere om programmering af robotten.
Jeg er medlem i en gruppe "os med Gardena og Husqvarna ... ". Når jeg har spurgt efter et råd, har jeg ofte fået et svar som går ud på at jeg hvis jeg ændrer noget i opsætningen, vil FORVIRRE robotten.
Det lyder mærkeligt, for en ændring sletter vel den tidligere programmering....... og ikke noget med at forvirre. Jeg går ud fra at den selvfølgelig ikke husker en tidligere programmering, men at den gamle programmeringsstreng overskrives.
Noget andet er at pille ved det virtuelle kort som robotten har dannet i løbet af de første 3 ugers drift. Det vil kræve sletning af det gamle kort og opsamling af data til nyt kort.
Kan man forvirre en robot?
Avatar billede ejvindh Ekspert
04. august 2023 - 09:12 #1
Det er jo lidt at tillægge robotten menneskelige egenskaber. Hvis ikke man har styr på, hvad de forskellige instruksioner betyder, kan den jo nok komme til at se ud som om den er forvirret.

Men det er ikke sådan at den bliver forvirret over, hvis du den ene dag fortæller den, at den skal køre fra 10-12 og så næste dag at du siger at den i stedet skal køre fra 13-15. For den glemmer jo, som du også skriver, hvordan det så ud i går.

Så hvis du har styr på, hvad de forskellige settings betyder, og hvilken forskel det gør, når du ændrer dem, så skal du bare ændre løs. Det advarende råd lyder lidt som noget, der kommer fra folk, der selv måske er lidt overforsigtige og konservative i forhold til fabriksindstillinger. Og som måske heller ikke helt forstår hvordan sådan noget programmering fungerer.
Avatar billede nu_igen Professor
04. august 2023 - 13:19 #2
tak for svaret. Jeg er godt nok snart 83, men har dog haft pc siden starten af 90, så dengang krævede det faktisk at man vidste lidt om , hvordan programmering foregår. Det irriterer mig derfor at folk mener at man kan forvirre en robot ved at ændre de tilladte og mulige ændringer.  Jeg ville dog sikre mig at folk med forstand på programmering vil støtte mig i at man ikke kan "forvirre".
Kan du give mig en forklaring som kan forståes derhen at man ved at ændre en indstilling samtidig sletter den gamle indstilling. Håber så at JEG har forstået det rigtigt.
Med venlig hilsen - Ingeborg
Avatar billede ejvindh Ekspert
04. august 2023 - 14:08 #3
Nu kender jeg ikke den konkrete maskine. Men sådan helt overordnet så er det jo sådan, at når man programmerer er interface, så kræver det i udgangspunktet ekstra arbejde at skabe mulighed for at gemme gamle indstillinger. Og det kræver også ekstra lagerplads. Det sidste er nok i dag et mindre problem, dog. Men i hvert fald skal der være en god grund til det, hvis man skal have mulighed for at gemme det gamle. Og det lyder det ikke til at være her.

Et lille forbehold er dog, at der naturligvis kan forekomme fejl i overgangen fra software til hardware (så selvom man har programmeret en ændring, så lykkes den ikke). Det tænker jeg dog er usandsynligt her.
Avatar billede Slettet bruger
04. august 2023 - 16:29 #4
Du kan sagtens slette tidligere plan og starte om, forbeholdt er det nyere områder du er interesseret i, skal du tilkøbe muligt nye kabel til den manglende område, eller justere kabel som plæneklip robot skal modtage, når det skal vende om.

Det er kablet som er undergrunden du skal justere eller flytte, og lade den lære det nye område, som jeg forstår det.

Eks.: How to install Husqvarna Automower®
https://youtu.be/AXoBMumlUjE

Held og lykke med at finde ud af det 🙃 jeg hopper af tråden




Husqvarna Automower 405x
https://www.husqvarna.com/dk/robotplaeneklippere/automower-405x/

Produkt support:
https://www.husqvarna.com/dk/support/automower-405x/
-Her er en del vejledninger.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester