Avatar billede Asb Praktikant
13. februar 2024 - 20:50 Der er 3 kommentarer

Lås mappestruktur

Er der en måde man kan låse hvordan mapper i evt en sags mapper er opbygget og navngivet?

eks.
En sagsmappe skal inde holde 6 under mapper der er navngivet på en særlig måde. det ønskes at alle i firmaet skal kunne se mapperne og evt. klikke sig ind i undermapper men altså ikke gemme dokumenter i dem.
Men når man så kommer ind på niveau 3 så skal man kunne gemme og evt. oprette nye mapper.

Ønske tænkning er at jeg kan lave mappen som jeg vil have den. Og så efterfølgende sætter et flueben og der ved låse den, mod at der kan gemmes i den, og selve mappen ikke længere kan omdøbes.
Avatar billede kurtba Ekspert
13. februar 2024 - 22:22 #1
Det lyder som om, at I har et netværk.
Så har I vel også en administrator? For den letteste måde at styre det på er via den såkaldte active directory (ad) hvor man kan sætte rettigheder. Men det vil helt klart være lettest at gøre det på administrator niveau, idet pgl. kan låse rettigheder til sig selv på de første niveauer, og så åbne op for rettighederne for alle brugerne, på det niveau, som man nu ønsker.
Jeg går ud fra, at du ikke selv er administrator, så i stedet for at det er dig, der piller ved det, bør du anmode administratoren om at opbygge det ønskede, da det ikke er tilrådeligt, at uddele disse rettigheder til forskellige - bl.a. fordi at når man roder med rettigheder i ad, så skal man holde tungen lige i munden, og der bør være en helt klar aftale om, at kun administrator roder med det.
Avatar billede Asb Praktikant
19. februar 2024 - 21:58 #2
Hej Kurtba
Tak for input
Det er noteret,  at du mener at det bør være en administrator der sætter dette op. Og jeg har nok tilbøjelighed til at give dig ret.
Min opgave er at jeg skal have mine chefer til at forstå at det er en god ide at få det her låst på et eller andet niveau.
Vi er en minder virksomhed uden egen it afdeling og jeg er lidt bekymret for at den it support vi køber, til tider biller os ind at noget meget kompliceret (selvom det måske ikke er så kompliceret) Derfor spørger jeg her.
Avatar billede kurtba Ekspert
19. februar 2024 - 23:48 #3
En uddannet administrator kender til ad og dets kringelkroge, og da der er en del muligheder for at lave det forkert, mener jeg, at det bør være en, som har rette kundskaber inden man roder - ellers kan det gå grueligt galt.
Nu ved jeg jo heller intet om Jeres netværk. Hvor meget styrer i selv?
Kan alle bare logge ind på det, eller logger i ind med en brugerprofil osv.
Hvis sidstnævnte er tilfældet, må det umiddelbart være noget Jeres supportfirma har lavet og styrer, også selv om I måske har en lokal, som har fået rettighed til at oprette brugere.
Jeg har været med til at styre store netværk, hvor man var nødt til at lave meget strikse opdelinger af, hvem må og kan hvad.
Jeg var "kun" lokal administrator, så dem der styrede netværket helt til bunds, var en specialafdeling, som så tildelte os andre rettigheder.
Gennem årene blev rettighederne til os lokale strammet mere og mere, og vi fik færre og færre muligheder for at pille, idet det viste sig, at nogen af de lokale var for "dygtige". Vi var landsdækkende og med mange lokationer.
Da jeg startede, havde vi lokale servere stående, men de blev nedlagt og flyttet ind til specialafdelingen, og på et tidspunkt blev vores rettigheder til selv at arbejde på ad niveau med at tildele rettigheder til filer og mapper, også taget fra os, idet der skete for mange fejl når nogle af de lokale var for kreative.
Når det er sagt, så er det samtidig heller ikke en stor og tidskrævende opgave at ændre rettigheder, når man har forstand på det.
Man skal bare have en klar plan over, hvorledes mappehierakiet skal være, inden  man går i gang, så det er jo Jer, som skal lave den plan, som jeg fornemmer at du allerede har.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester