24. november 2024 - 13:01Der er
5 kommentarer og 2 løsninger
Film går i stå midt i afspilningen
Jeg har optaget film og tidligere afspillet den uden problemer. Jeg har en anden afspiller, hvor problemet er det samme. Stopper på samme sted. Der er intet at se på DVD'en, fingeraftryk, ridser eller lign. Mvh Ole Falsted
Har du en pc med DVD drev, indbygget eller eksternt drev så prøv dette. Disse drev er ofte ikke så "kræsne". Hvad er det for DVD maskiner, du har afspillet på, hvor fejlen viser sig? Paradoksalt nok er det ofte maskiner fra de dyrere mærker, der driller. Jeg har selv et par Panasonic DVD/HDD/BD optagere, der godt kan finde på at drille, men udover har jeg en DVD afspiller af det ukendte mærke "Kennex" som jeg engang købte i DBA for kun 150 kr. inkl. fjernbetjening. Denne er yderligere både kodefri og kan både afspille DVD´er i PAL- og NTSC formaterne.
Hej Tak for hurtigt svar .Det er helt utroligt at få en seriøs og kompetent tilbagemelding. Jeg har en LG RH387HP optager/afspiller. Men jeg tror at DVD'en er indspillet på en tidligere LG optager. Jeg har også en Phillips afspiller og her stopper DVD'en samme sted. Jeg har nu afspillet den på min PC, og, - du hr ret -, den stopper ikke. Men tror du, det kan være et problem, at den ikke er indspillet på samme maskine ?
Det tror jeg egentlig ikke. Tidligere gik jeg i gang med at overføre mine gamle film på VHS bånd til DVD. Det gik da også meget godt, men so m tiden gik, og jeg vil afspille en af de brændte DVD´er, så begyndte billedet at pixelere, efter f.eks. en halv time, nogle gange tidligere og nogle gang senere i filmen. Jeg havde købt ganske almindelige DVD´er med "blank overflade". Jeg ville gerne kunne printe et foto på DVD´erne, så derfor købte jeg noget label der var beregnet til netop CD og DVD. Efterhånden blev jeg mistænksom overfor om det kunne være disse label der var årsagen, så i flere tilfælde fjernede jeg dem, så med isopropyl alkohol, der bruges at fjerne f.eks. pletter, blæk, fedtstoffer med. Jeg lagde DVD´erne ned i en skål med isopropyl alkohol, og lod dem trække. Efter en times tid kunne de med forsigtighed fjernes, og overfladen kunne forsigtigt renses, med en blød klud. I adskillige tilfælde kunne DVD´erne nu afspilles. Det samme gjaldt CD´erne, Jeg har på fornemmelsen at DVD´erne og CD´erne kom i ubalance. På både en DVD og en CD maskine læses indholdet inde fra og ud, modsat en vinylplade. Jeg vil tror at jo længere laserlinsen kommer ud, jo sværere har den ved at kunne læse indholdet korrekt, og så er det at det går galt. Det er så at sige aldrig, at problemet viser sig i starten. For adskillige år siden, begyndte jeg at købe printbare DVD´er, hvor man kan printe direkte på overfladen. Dette forudsætter naturligvis, at man har en printer der kan printe på CD/DVD eller BD, men en sådan koster ikke alverden. De DVD´er der ikke kunne afspilles selv efter fjernelsen af labelsen, dem kunne DVD drevet i computeren afspille.
Tak for dit indlæg. Det er en stor hjælp, at kunne kommunikere direkte med nogen, der har en viden om den moderne teknologi. Vi lidt ældre er jo vokset op med en grammofon indgang i dampradioen, og det var så det. Så formater som PAL og NTSC er helt ukendt univers. Men summa summarum, der er ingen endegyldig forklaring på problemet med stop i DVD'en, men mange mulige årsager.
Tak for rosen👍 Men jeg hører selv til "de lidt ældre", da jeg er født i 1961. NTSC kom frem i slutningen af 1940´erne og PAL i første halvdel af 1960´erne, så det "har nogle år på bagen".😉
Jeg er selv fra 1946, så det er noget af en mundfuld, hvad der er af ting at tage stilling til. Men således oplyst siger jeg tak for chatten. Mvh Ole Falsted
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.