13. maj 2025 - 00:32Der er
54 kommentarer og 2 løsninger
Windows Update fejler
Jeg bliver konstant mindet om at Windows mangler vigtige sikkerhedsopdateringer. Men installationen fejler gang på gang. Der er selvfølgelig ingen hjælp at hente hos Microsoft.
Det er denne opdatering:
2025-04 Forhåndsvisning af samlet opdatering til Windows 11 Version 24H2 til x64-baserede systemer (KB5055627)
Efter download starter installationen, som så viser status i procent tælle op til 100% - hvorefter jeg får at vide at opdateringen mislykkedes, kun med en intetsigende fejlkode 0x80070306. Jeg kan godt google fejlkoden, men alle løsningsforslag er på engelsk, så jeg bliver hurtigt tabt. Diverse fejlfindingsprogrammer fejler også.
AI kræver lokal regnekraft. For Robert Luciani giver HP Z6 G5 A, - drevet af NVIDIA AI – både ekstrem ydelse, kreativ frihed og stabil drift i en støjsvag pakke.
windows: Indstillinger / System / Løs problemer med at bruge Windows Update (ved den klik på 'Geninstaller nu' Det skulle reparere evt fejl så opdateringer kan køres igen...
Har du prøvet at køre en Disk oprydning og set hvor meget plads der frigives? Gå i Kontrolpanelet og vælg . Windows værktøjer. vælg Diskoprydning, marker alle felter vælg Ryd op i Systemfiler. Ok Det samme gentages i næste felt der fremkommer. og sig ja til alt! https://ibb.co/3gTjncD Ryd op Med alle markeret. https://ibb.co/wFFD3Qty
Hvis ovennævnte tips ikke klarer det prøv at starte enten Powershell eller Terminal som admin. Kopier følgende 5 kommandoer ind på en gang: DISM /Online /Cleanup-image /Scanhealth DISM /Online /Cleanup-image /Checkhealth DISM /Online /Cleanup-image /Restorehealth DISM /Online /Cleanup-image /StartComponentCleanup sfc /scannow Når den når til sfc /scannow kan det være du lige skal trykke enter for at den går videre. Vær opmærksom på det tager noget tid. Når færdig genstart pc og se om du nu får opdateringen ind.
Glæden varede kort! Nu nægter Windows at installere den næste opdatering. Denne gang er det denne:
2025-05 Samlet opdatering til Windows 11 Version 24H2 til x64-baserede systemer (KB5058411). Installationsfejl - 0x80070306.
Jeg har prøvet alle løsningsforslagene i tråden - men den fejler stadig.
@220661 Jeg har prøvet at køre de 5 kommandoer, men får i alle tilfælde at vide at jeg ikke har rettigheder (!) til det, og at jeg skal være administrator for at kunne gennemføre kommandoen.
@220661 Jeg har nu forsøgt at køre kommandoerne som administrator. Men jeg kan kun få lov at indtaste/eksekvere én af kommandoerne - herefter "låser" billedet, og jeg kan ikke få lov at skrive mere. Prøver jeg at kopiere alle 5 kommandoer ind, så indsættes kun den første.
Men på dine oplevelser i kommandoprompten, lyder det nu til at der er seriøse problemer med maskinen - hvis du kører med systembeskyttelse aktiv, kan du overveje at gendanne den til et tidspunkt hvor du ikke havde problemer.
@ole_madsen Der er 3 forskellige opdateringer at vælge imellem. Jeg gætter umiddelbart på at det må være nr. 2, jeg skal vælge. Herefter præsenteres jeg for to meget lange links - hvilken af dem, skal jeg vælge? Jeg har ingen problemer med PCen ellers - udover de problemer, Windows-opdateringerne giver mig...
@poko Det er lidt langhåret, det der Powershell - det går vist noget over mine evner! Hvad er det? Jeg har prøvet at køre denne: https://ibb.co/Ps523cy8 - men det hjalp ikke.
@220661 #13. Hvis jeg afinstallerer de tidligere opdateringer, så går jeg vel bare to skridt tilbage - og står stadig med nogle opdateringer, der ikke kan installeres?
#14 Du resetter kun komponenterne til Windows Updates når du udfører det der beskrives. Opdateringer der er installeret forbliver som de er. Her er en dugfrisk tråd med lige dit problem https://www.minitool.com/news/kb5058411-not-installing.html
Fix 2: Der henvises til en mappe på C-drevet med navnet $WinREAgent, men der er ikke nogen mappe med det navn.
Fix 3: Der henvises til at jeg skal trykke Win + I for at åbne Indstillinger. Og at jeg så skal vælge Troubleshoot section (Fejlfinding?) og finde Windows Update. Men jeg kan ikke finde noget afsnit om fejlfinding. Har prøvet at google hvordan jeg finder den section. Svaret lyder ”Settings > Update & Security > Troubleshoot > Windows Update.”. Det første forstår jeg; Indstillinger. Men det næste, Update & Security (Opdatering og sikkerhed); jeg kan ikke finde noget punkt eller afsnit, der bare tilnærmelsesvist hedder noget lignende.
Fix 4: Jeg ved ikke hvad der mener med ”Services utility” eller hvad det svarer til på dansk, så jeg har svært ved at komme videre.
Fix 5: Jeg måtte gætte mig lidt frem til hvilken opdatering, jeg skulle vælge, for de havde alle samme navn (KB5058411). Downloadede herefter en opdatering på 3,8 GB. Som ikke virkede.
Fix 6: Gennemført. Det virkede ikke.
Ja, mit engelske er ikke det bedste, når det handler IT-tekniske fagudtryk, så det gør det svært for mig at finde tingene ☹
Jeg vælger at smide håndklædet i ringen her. Det overstiger desværre mine evner som almindelig bruger. Jeg ved ikke hvor længe PCen kan klare sig uden denne opdatering, men det må tiden jo vise.
Jeg tror ikke du skal fortvivle? Jeg har været ude for at nogle opdateringer har været nogle dage under vej. For derefter pludselig at kunne ses under, Opdaterings oversigt.
Fik du kopieret teksten i fix 6 ind i et tekst dokument og gemt det som en Wufix.bat fil og herefter kørt det rigtigt bagefter som der beskrives? Det tvivler jeg måske på du har fået gjort rigtigt??
Herefter går du op i filer øverst til venstre og vælger "gem som" og der skriver Wufix.bat. Under filtyper nedenunder skal der vælges "alle filer". Læg den på skrivebordet. Oprettet korrekt kommer der et ikon med tandhjul i. Denne fil skal man højreklikke på og køre som administrator, for at udføre som der beskrives på den engleske side.
Tip: På engelske sider højreklik på et tilfældigt sted på siden. Vælg oversæt til dansk. Det er meget muligt det ikke gramattisk er helt korrekt, men det burde blive mere overskueligt hvis man ikke er skrap til engelsk.
Via et Windows forum er det ENDELIG, efter 3 hele dages kamp på fuld tid, lykkedes at få gennemtvunget Windows opdateringen. Tror jeg har været igennem 30 forskellige løsningsforslag, før jeg, nok mere af held end forstand, fik gjort hvad der skulle til.
Af uvisse årsager var det denne gang .NET Framework 3.5 og 4.8, der skulle deaktiveres dybt inde i Windows indstillingerne. Hvorfor de blokerede for opdateringen vides ikke. Jeg har så efterfølgende forsøgt at genaktivere .NET Framework, men det er naturligvis ikke så ligetil. Dette kræver pludselig at PCen skal hente en masse filer ned (selv om jeg blot har deaktiveret funktionen, jeg har intet slettet) - og det fejler selvfølgelig og returnerer en ny, intetsigende Windows fejlkode (0X800F0806). Jeg har prøvet at forhøre mig hvad .NET Framework er, og hvad det egentlig gør for min PC, men jeg kan ikke finde nogen brugbar forklaring. Jeg er dog ret sikker på, at hvis ikke de to .NET Framework bliver reaktiveret, så vil det med 100% sikkerhed give problemer senere. Alle forsøg på at reaktivere .NET Framework har dog været forgæves, så jeg ved ikke hvad næste skridt er.
Er det bare mig, eller har Windows det med at udrulle opdateringer, der ikke kan installeres, eller som skaber problemer på PCen, som ikke var der før? Jeg har fra barnsben lært at man altid skal installere opdateringer, da ens PC ellers vil sande til og ikke virke korrekt. Men at få tvunget alle opdateringer ind på ens PC er også noget noget af et arbejde. Og Windows' respons er alene disse intetsigende fejlkoder, der kan betyde 1000 forskellige ting. Fælles for disse fejlkoder er, at folk selv må finde ud af hvad koderne betyder!
I Går aftes kom den også til min kones Laptop Hvor den heller ikke virkede. så gav jeg den en ny Chance jeg kørte hele Clean up smøren i den gamle Windows command smøre som Adm! https://ibb.co/4wT81Xdz Og her til morgen var den der så Jeg ved ikke om det var derfor? men det virker! https://ibb.co/XxMfqqvX og her ses den i Opdaterings oversigten. https://ibb.co/fV5qD79P
#27 Det er typisk for 24h2 at der er problemer med opdateringer. Har set mange mærkelige ting fra de sider jeg kigger med på. Med 23h2 var problem ikke det samme. Jeg tænker at Microsoft prøver at tilføje for mange ting uden at det er gennemtestet godt nok. Jeg håber det bliver bedre når 25h2 lanceres .
Så vidt jeg forstår så bruges net frame work af programmer man har på pc. Jeg har oplevet ved installation af program at det krævede en vis version af programmet. Jeg tænker derfor måske du vil blive gjort opmærksom på der mangler net frame work når du starter et program. På min gamle installation af Windows 10 jeg havde havde jeg mange af disse. På den nyeste ltsc installation har jeg kun en eller to af dem.
@220661 Fremover vil jeg ignorere alle opdateringer; netop fordi de ødelægger mere end de gavner. Fordi Microsoft udsender nogle opdateringer, der ikke er testet ordentligt og som konflikter med alt for mange ting. Og når først opdateringen er frigivet, så er man overladt til sig selv. Det samme sket med mange opdateringer til mobiltelefoner; man udruller en opdatering, som er "nødvendig for at telefonen fungerer optimalt" - men i stedet invaliderer opdateringen telefonen, og man må vente i månedsvis på en eventuelt patch.
Er Apple/Mac et mere stabilt produkt end Microsoft/PC?
For jeg har godt nok brugt mange, mange timer på fejlfinding, reparationer, løsninger på mine PCer gennem tiderne. Fælles har det været at Microsoft var ude af stand til at hjælpe med noget som helst. Alt har måttet løses via fora og communities med andre frustrerede brugere.
Hvis du har tjekket af at opdateringer skal hentes så snart de kommer så fjern denne mulighed. Det gør at Microsoft udsætter opdateringer til anden tirsdag i måneden i stedet for i slutningen af forrige måned. Prøv at holde øje med fora om opdatering giver problemer for andre inden du henter den. Opdateringer kan skjules så de ikke kommer på pc. Det er et Microsoft udviklet program der hedder wushowhide. Jeg anbefaler ikke at man bevidst lukker ned for alle opdateringer. Har man en fast rutine kan man dog godt vælge at opdatere manuelt.
@220661 Jeg ved ikke hvordan jeg udsætter disse opdateringer? Nu er det jo desværre lidt for sent, da denne seneste opdatering allerede har f*cket systemet op.
Jeg plejer normalt altid at installere opdateringer, fordi "det er jo det bedste". Men man ved aldrig hvornår Microsoft har lagt et råddent æble i kurven....
Jeg har prøvet tæt på alt nu. Og været ind i regeditor for at finde denne sti: "HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Policies\Microsoft\Windows\WindowsUpdate". Men den sidste del, WindowsUpdate er der ikke. HAr prøvet at køre en elelr anden genopretning "wuauserv-windows-11-22h2" for at genskabe hele stien. Men den kommer ikke frem. Det kan jeg så læse mig til skyldes at mit systeme er inficeret med en trojansk hest eller lignende som hele tiden sletter WindowsUpdate i regeditor.... Og så er jeg ude hvor jeg ikke kan bunde. Hvis jeg også skal til at slås med virus, malware etc., så er der nok kun en hård reinstallation tilbage, med tab af utallige personlige indstillinger til følge. En dybfølt tak til Microsoft for at ødelægge noget, der virkede med en "vigtig" opdatering....!
Kender du til Malwarebytes? Du kunne prøve at scanne med den hvis du tror der er noget snavs på din pc. På min sidste Windows 10 installation med LTSC versionen bruger jeg Defender som er med i Windows. Derudover har jeg Eset Online scanner til at tjekke min pc hver måned som køres automatisk.
En af mine naboer ringede og havde samme problem? Hvi9lket han så ikke havde alligevel! Det viste sig at den var der under Opdateringsoversigt. Tirsdag D. 13: Hvorefter vi rydde op i opdaterings oversigten. Se om du også har den https://ibb.co/5hy639mc
Med hensyn til installation kan man lave det der hedder "In Place Upgrade" der installerer Windows men beholder filer og programmer Video her viser det. https://youtu.be/CAOwN68AInE
@220661 Jeg har netop prøvet malwarebytes. Den fandt ingenting. Samtidig er Google Drev appen pludselig blevet slettet, så jeg ikke kan tilgå Google Drev via stifinderen. Jeg vil prøve In Place Upgrade, når jeg har fået lavet en backup af alle mine filer (billeder og dokumenter). Jeg tager ingen chancer.
@Poko1 Spændende om .NET Framework så er blevet elimineret i Windows tilføjelserne som det er tilfældet på min.
Har nu prøvet at geninstallere Google Drive appen. Men PCen svarer at den allerede er installeret. Men den ÉR der ikke. Endnu en grund til en totalt reset af PCen. Tror det hele er ved at ramle på den nu.
Har så prøvet at afinstallere Google Drive via Fjern program.... DET KAN IKKE LADE SIG GØRE DA PROGAMMET ER I BRUG. Så et program, der ikke længere eksisterer på PCen, er i brug (et eller andet sted), og derfor kan jeg hverken afinstallere det eller installere det på ny.
Jeg giver op. PCen får en "etnisk udrensning" og ALT bliver slettet.
Jeg bruger Revo uninstaller free til at fjerne programmer. ud over at fjerne programmet fjerner det efterladenskaber som filer og mapper men også register tilføjelser som ikke fjernes fra tilføj fjern program
Og nu er den så gal igen! Windows fandt lige pludselig ud af at der var endnu en opdatering fra 2025 04, der manglende at blive installeret - så det tiltvang Windows sig til at gøre, selv om jeg havde indstillet den til IKKE automatisk at installere opdateringer!
Og ja, helt som ventet - opdateringen MISLYKKEDES. Denne gang med en ny fejlkode; 0X800F0993. Som Microsoft HELLER IKKE har nogen god forklaring på. Er det en taktik fra Microsofts side til at få folk til at købe en ny PC!? For jeg synes godt nok jeg har været hårdt prøvet den sidste uge! Hele 3 opdateringer, hvoraf to fejler totalt, og den ene knuser mit Google Drive, og invaliderer .NET Framework.
Jeg giver op, og kører en etnisk udrensning på PCen. Sletter ALT. Og starter HELT forfra. Og fremover bliver PCen IKKE opdateret. Opdateringer er tilsyneladende KUN til for at genere brugerne!
Jeg syntes at det er en skam at du ikke følger de råd som du får og springer rundt i forskellige forslag! At nogen i den grad nedgør alt hvad Microsoft laver er en stor skam. Det er jo trods alt noget af det bedste du kan finde på Computermarkedet! Og alt hvad der er sket har med få undtagelser som senere er blevet elimineret været fremskridt fra forrige udgaver, Men der findes jo nogle enkelte der ikke er i stand til at håndtere dem. Og sådan må det jo være! Men hvis vi 2 skulle prøve igen så ville jeg foreslå dig at lave en in Place opdatering, så du beholder alt hvad du ellers har på din PC: og den så kører som ny! Ps. Jeg har kørt som Voksen Pædagog fra Maj 1969 til September 2008. Men det er jo helt op til dig!
#46 Jeg synes det er en skam at du ikke vil indrømme at 24H2 ikke er den udgivelse den burde have været. Det er jo soleklart der er et problem med den. For mig virker det ikke som du følger med på hvad der sker længere. Jeg elsker at bruge Windows, og har gjort det hele tiden. Jeg elsker at bruge en system der bare virker. En skam er det også at du ikke følger med i hvad andre skriver i trådene. Det virker som du har "skyklapper" på og kun ser dine egne indlæg. Nu opfordrer du til at hjælpe spørger med at lave en In Place Upgrade. Og det forslag er så ikke kommet før i tråden?? Til oplysning for din manglende gennemgang i tråden så blev det anbefalet allerede i indlæg #38.
Status på PCen er nu, at der ligger en opdatering og venter. 2025-04 24H2 KB5055627. Men brændt barn skyr ilden, så jeg tror lige jeg lader den ligge lidt.
.NET Framework 3.5 og 4.8 kan stadig ikke geninstalleres. Men det lader jeg også ligge lidt. Jeg har stadig ikke fundet ud af hvilken funktion de har, eller om de er vigtige til mit brug.
Hvad værre er; nu er både Word og Excel forsvundet...! Når jeg prøvet at åbne et Word dokument, så spørges jeg om hvilken app, jeg vil åbne dokumentet med. Og Word er ikke på listen. Eller noget andet sted på computeren. Outlook er der stadig. Så sent som i går arbejdede jeg i Word dokumenter. I dag er Word pist væk. Det er virkelig mystisk...
Jeg forlader tråden her Mit engagement i tråden her er ikke velset af en anden bruger. Jeg har givet anbefalinger til en måde som du kan prøve at installere maskinen om. Du kommer nok ikke udenom en om installering af Windows.
#48 Jeg beklager det er kommet så vidt med din installation. 😥 Det der med fremskridtet der benævnes i #46 skal lige nu og her nok tages med en gran salt. Jeg er glad for at være på en Windows version der bare virker og ikke er afhængig i at bruge online løsninger som er det "nye" i Microsofts univers.
Problemet her er, at der er gået alt for mange kokke i køkkenet på én gang, med hver deres anbefaling, og der så er prøvet løs på kryds og tværs for at finde en løsning.
Kan der laves en 100% nøjagtig liste over de forsøg/rettelser der er foretaget fra første færd? - hvis ikke, er der nok ikke nogen tvivl om at de forskellige forsøg på at rette op på systemet, har medført det modsatte, at det er blevet endnu mere ødelagt end det var i forvejen.
Microsoft laver IKKE dårlige systemer og opdateringer, men der er millioner af krydskombinationer man kan have på sit system, og derfor er det teknisk ikke muligt at være 100% sikker på at alle opdateringer er fejlfri. Det vil de være hvis man har et "neutralt" system, man ikke roder for meget med med diverse oprydningsprogrammer og "hacks" fra tilfældige hjemmesider.
Her er det så gået galt - jeg vil ikke fordybe mig i årsagen, det kan være irrelevant nu. Men jeg ser umiddelbart kun to udveje:
1. In-Place opgradering/overskrivning som du selv foreslår/nævner at prøve. Hvis ikke det virker, så: 2. Reinstallation af PC´en. Det er altid træls, men set i lyset af de timer du allerede har brugt, og at du dermed formentlig kommer til at spilde mindst lige så lang tid på at få systemet op igen, er det den sikreste og mest tidsbesparende løsning.
.NET Framework er et rutine-bibliotek der bruges af rigtig mange forskellige programmer, så de er absolut nødvendige for 80% af os der bruger programmer.
De øvrige problemer du peger på, er så mangeartede at de er svære at komme til livs. De kan formentlig løses én af gangen, men det vil tage rigtig lang tid, også at beskrive hvilken måde du skal løse dem på - jeg vil ikke selv kaste mig ud i det - for alene det at løse problemerne med PC´en foran mig, vil tage mange timer.
Problemet opstår i indlæg #27. Og når der laves andre tiltag som vi ikke ser, så er det jo umuligt at guide videre, uanset om man mener der er for mange kokke i køkkenet. Som jeg ser det er der ingen af de forslag som jeg eller poko1 der har kommet med burde lægge pc ned på nogen måde Spørgsmålet lød på at Windows Update fejlede. Det kan der være flere årsager til. Jeg anbefalede at spørger nulstillede komponent tjenesten til Windows Update. Det blev gjort men ændrede ikke på problemet, så den virkede formodentligt rigtig nok. Spørger går så selv sine egne vegne og det går galt. Jeg anbefalede derfor i #38 en In Place Upgrade. Håber spørger kommer i mål.
Jeg kørte så denne "reparationsversion" af version 24H2. Den tog væsentligt længere tid end de andre opdateringer. Men det var ventetiden værd. Den kørte problemfrit igennem, og der er ikke længere nogen fejlslagne opdateringer i Windows Update.
Derefter prøvede jeg på normal vis at tilvælge .NET Framework 3.5 og 4.8, og lade Windows hente og installere de nødvendige filer - noget, der før fejlede igen og igen. Men denne strøg de glat igennem, og der er nu begge reinstalleret. Det har nok været de fejlslagne Windows opdateringer, der har spændt ben for det.
"Ghost" - et spøgelse. Det var lige præcis den oplevelse, jeg sad med. Google Drive var væk, slettet, fjernet, og alle installationsfiler mm. var slettet. Alligevel påstod PCen at Google Drive allerede var installeret, når jeg prøvede at reinstallere den. Efter at have fulgt instruktionerne til kommandoprompten, så lykkedes det at fordrive genfærdet, og få reinstalleret Google Drive uden problemer.
Word og Excel var som bekendt også pludselig væk. Ikke bare genvejene; selve mapperne, hvori Excel.exe og word.exe lå, var pist væk. Heldigvis havde jeg gemt mailen fra productkeys.dk, hvor jeg havde købt Office 2024, og kunne blot genbruge installationslinket. Mærkeligt nok skulle jeg ikke indtaste produktnøglen igen. Men jeg havde den. Word og Excel var herefter tilbage igen!.
Med en PC, der endelig kører optimalt igen, så overvejer jeg hvad jeg kan gøre fremadrettet for at en opdatering ikke laver ravage. Jeg kan godt nok slå automatiske opdateringer fra, men husker jeg mon så at søge efter opdateringer manuelt...? Jeg kan også sætte den på pause, men står den til automatisk opdatering, så udskyder jeg bare problemet med at installere en (måske) fejlbehæftet opdatering.
Du kan overveje at koble den fra internettet - så behøver du ikke opdateringerne.
Men om opdateringerne installeres automatisk eller manuelt er jo et fedt - det er jo forhold på din PC der ender med at bevirke at en opdatering ikke fungerer korrekt.
Backup af data, og evt. image af selve PC kan være fornuftige forsvarsværker i forhold til opståede problemer - ikke bare fra en Windows opdatering, men også i forhold til hacker/malware angreb eller defekt hardware.
Men du er nødt til løbende at installere windows opdateringer, hvis ikke du har et ønske om at ende med et usikkert system - og så kan de lige så godt køre automatisk.
PS - den "reset" du har foretaget er faktisk det samme som en "In-place" opgradering. Jeg havde bare glemt at det i dag er indbygget i Windows da jeg som regel bare reinstallerer hele maskinen (eller løser problemet :-), så det er godt at få opfrisket at den mulighed også er til stede, uden at man selv skal hente installationsfilerne... - det er jeg sikker på de andre her også vil skrive sig bag ørerne.
#54 Jeg har brugt image filer af systemet i over 25år. Det startede i sin tid med Norton Ghost på diskette på min Windows 98. Senere var det Acronis jeg brugte. Nu er det Aomei Backupper Free. Jeg har i mine systemer opdelt harddiskene for at minimere størrelserne på system backup. Private filer tages der backup af sideløbende da de ligger på en data disk udenfor systemet.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.