19. maj 2025 - 16:41Der er
6 kommentarer og 2 løsninger
Windows home eller pro
Jeg er ved at købe ny pc, og er i tvivl om det skal være med Windows home eller pro. Jeg bruger den til at surfe, mails, Excel, Word, billed- og videoredigering (ikke professionelt). Jeg går meget op i sikkerhed, og har Norton installeret. Hvad vil I anbefale?
Hvis pris forskellen er minimal så Pro! Du kunne jo opnå at blive en exceptionel bruger Hi Hi Hi: Men det du beskriver at du skal bruge den til så er Home altså nok Så ? vælg hvad du syntes!
Som privat person vil Home som Poko1 skriver være det rigtige valg til det du skal bruge computeren til.
Pro og også Enterprise versioner af Windows (som normalt ikke er tilgængelige for private) har nogle flere muligheder for at bestemme hvad der må ske på computeren af sikkerhedsmæssige hensyn. Gruppe politik kan på pro og Enterprise versioner indstilles så visse opgaver kan indstilles så de køres/ikke køres som ønsket. Det er dog yderst sjældent at man har behov for at gå ind i disse indstillinger som privat person. Derudover kan de professionelle versioner også kryptere drev/ og hele harddisken med Bitlocker. Spørgsmålet er om drevkryptering med Bitlocker er noget man vil. Jeg har aldrig brugt det selvom jeg kører en pro udgave af Windows.
Så vidt jeg forstår, er der en risiko ved at bruge Bitlocker. Den krypterede disk, kan kun dekrypteres fra den PC, den er krypteret på. Det vil så sige, at hvis den PC går ned, på grund af hardware fejl, kan den disk aldrig åbnes igen, og man mister så sine data. Har nogen en anden mening?
#3 Hvis Windows ikke kan boote, og man vil redde de filer der ligger på harddisken så skal man som minimum have den 48 tegn lange kode der åbner for filerne på brugerens Microsoft konto. Jeg kan ikke tænke at Microsoft udelukker gendannelse af filer hvis man har den rette kode for Bitlocker. Hvis jeg tager fejl, så er det et stort problem for Bitlocker systemet.
Man skal registrere sig hos Microsoft og oprette en kode som skal følge din adgangskode til PC: Men jeg tror ikke spørger er interesseret i at bruge dette!
Der bliver nævnt sikkerhed - og i dag ville jeg ikke selv have en PC der ikke havde drevet krypteret, af sikkerhedsmæssige årsager.
Er man logget på med en Microsoft konto, vil gendannelsesnøglen blive gemt på denne, og kan derfor altid findes igen. Er man logget på med en lokal konto, bliver man oplyst om nøglen og får mulighed for at printe eller gemme den på et alternativt medie, og er derfor selv ansvarlig for at den kan findes igen.
Så #3 er lodret forkert :-)
...I Windows 11 home findes der en form for "Bitlocker light" (Drive Encryption) - hvordan den præcis virker ved jeg desværre ikke, for jeg har altid kørt Pro eller Enterprise, men mon ikke den fungerer nogenlunde som den rigtige bitlocker...
Lige en ekstra bemærkning - i Windows Home er Microsoft Hyper-V heller ikke tilgængelig. Den bruger man til at køre virtuelle maskiner, så hvis det er noget man ønsker at gøre via Hyper-V, skal man ikke vælge "Home".
Alternativer findes - DosBox, Virtual-Box og VM-Ware er de mest kendte.
Synes godt om
1 synes godt om dette
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.