Offline opdatering af co-working excell sheet
Kære alle,Jeg har planer om at udbyde et kursus, hvor jeg gerne vil have at deltagerne skal kunne samarbejde i en Excel-fil, således at hver deltager har et ark og de ark føder data til hinanden og til et fælles opsummeringsark i filen, når der bliver lavet ændringer. Dataoverførsel fra ark til ark skal ske i real time. Hver deltager har en laptop, som jeg har med, så jeg er ikke afhængig af andre laptops og evt. andre Excel versioner. Alt foregår med mine computere. Det ville man jo fint kunne med almindelig internetadgang og placere filen et fælles sted på nettet.
Men: Jeg kommer til at lave workshops mange forskellige steder, og jeg ville gerne have at det skulle kunne fungere uafhængigt af den lokale internet-adgang og at det skal være 100% driftssikkert. Jeg forudser f.eks at der kan være problemer, hvis jeg laver det i en stor virksomhed hvor jeg er gæst og der er alt muligt med firewall osv. og jeg har ikke råd til IT problemer under mit kursus. Heller ikke hvis nettet f.eks er dårligt den dag eller andet.
Derfor: Kan jeg lave en eller anden form for netværk, hvor flere laptops er i forbindelse med hinanden og hvor de kan samarbejde om at editere et Excel ark uden nogen afhængighed af internettet og på en 99,9% stabil og driftsikker måde? Løsningen skal være mobil, så jeg kan have den med ud.
Jeg er en lille virksomhed, så jeg har ikke råd til kæmpe investeringer i hardware, men max. 20.000 plus computere kunne måske godt gå.
På forhånd mange tak, både hvis man har ideer eller hvis man ved, at det ikke kan lade sig gøre.
Mvh. Morten
