jeg har fået denne mail:
Kære Subnet-bruger
Som det fremgik af tidligere fremsendte mail, valgte vi i fredags at lukke Subnet pga den meget ustabile drift vi havde på systemet. Vi har siden modtaget mange positive forespørgsler på, om Subnet kommer i gang igen, og vi har naturligvis selv gjort hvad vi kunne, for at sikre en fortsat drift af Subnet.
Subnet genåbner derfor med gratis hosting...
...men vi kan desværre ikke længere tilbyde fri asp, cgi og frontpage, da vi ikke har tilstrækkeligt kontrol over disse ressourcer.
Hvis du ikke har benyttet vores tidligere muligheder for asp, cgi eller frontpage, burde din subnet-konto allerede være åbnet.
Hvis du har benyttet en eller flere af disse ting, har vi ikke åbnet din konto, for at undgå at andre får mulighed for at downloade din kode. Du kan selv aktivere din konto på adressen
http://www.subnet.dk/activate.asp (men vi tilråder at du først fjerner evt. asp- og cgi-kode du ønsker at beskytte).
Hvis du ønsker at lukke din konto hos subnet, kan dette ske på samme adresse:
http://www.subnet.dk/activate.aspSubnet's egne sider forventes åbnet i morgen, tirsdag.
Med venlig hilsen
Subnet
webmaster@subnet.dk
PS: Vi har de sidste dage modtaget så mange email, at det har været umuligt at nå at svare alle. Vi beklager meget, og prøver at indhente det forsømte i løbet af ugen.