Farlig computer-orm spredes via Internet
Tusinder af computere verden over blev tidligt fredag påvirket af en skadelig
computerbesked, der spredte sig via Internettet.
Der er ikke tale om en normal virus, som automatisk kan regenerere sig selv,
men om en såkaldt orm, der går under navnet "ExploreZip". Ormen er i stand
til at ødelægge data i de ramte computere.
De ramte lande omfatter foreløbig USA, Tyskland, Frankrig, Norge, Israel og
Tjekkiet, oplyste det finske computersikkerhedsfirma Data Fellows Corp.
ExploreZip, der menes at stamme fra Israel, blev tidligt fredag kategoriseret
som farlig af computerfirmaet Network Associates, bl.a. fordi ormen forplanter sig så hurtigt.
ExploreZip er forklædt som en e-post, der foregiver at være et svar på en
tidligere afsendt Internet-besked:
"I received your e-mail, and I shall reply ASAP," står der i beskeden (jeg
modtog din e-post, og jeg vil svare så hurtigt som muligt.). Modtagere
rådes til at fjerne beskeden helt og ikke åbne medfølgende filer.
Beskyttelse mod ExploreZip kan hentes på følgende Internetadresser:
www.nai.com, symantec.com og
www.antivirus.com.