Langsom opstart ?
Jeg har i lidt over et halvt år kørt med WinXP og har egentlig været tilfreds nok med mange ting. Jeg formatterer jævnligt for at få tømt ud i hele C drevet på den nemmeste måde, men der er et lille problem der opstår efter noget tid. Når den har kørt i 1-2 mdr uden en format begynder opstarten at blive ufattelig langsom. På et tidspunkt stod den i flere minutter ved logon billedet når jeg havde trykket på min bruger. Jeg kan høre icq og msn messenger starte før jeg overhovedet er kommet ind på skrivebordet. Jeg bruger stort set de samme programmer som før jeg fik XP og de skulle være kompatible nok.Jeg har prøvet at defragmentere og har også haft gjort det i ny og næ før den begynder på det. Er der nogen der kender til problemet og evt. hvad man kan gøre.
