23. september 2002 - 23:22Der er
7 kommentarer og 1 løsning
Konvertering af .dbf fil
Jeg har fået en .dbf fil, som jeg meget gerne vil konvertere sådan at jeg kan importere den i min MS SQL Server 2K.
Jeg har forsøgt at læse den med MS Excell, uden held, har forsøgt at lave DSN med diverse *.dbf drivere, alle uden held. Da jeg valgte dBase driveren kunne den genkende noget struktur men jeg fik en fejl da den skulle previewe samt importere data.
Findes der værktøjer der kan konvertere denne fil ? Metoder ? Hjælp !
dbf er den endelse, som Oracle anvender, når man opretter en ny database. Det er meget sandsynligt, at det er en 'rå' tablespace datafil du har. (I adskillige Oracle værktøjer kan man selv vælge navn og endelse på sine filer.)
En database består groft set af: Datafiler, kontrolfiler or redo logfiler. Oracle administrerer selv disse filer. Hvis en eller flere af disse filer mangler, kan det være en kamp at få databasen til at køre igen. Man kan mig bekendt IKKE læse en rå databasefil.
Bed database administrator om at lave nogle udtræk til dig. Han/hun kan generere nogle komma-separerede filer, som du kan læse ind i Excell. Alternativt kan DBA exportere hele database til en fil. Export kan indstilles til at exportere i SQL-format (som herefter kan tilrettes til MS SQL).
En mulig løsning: Tag en Windows pc, som har adgang til databasen. - Oracle Client delen skal være installeret . - TNS Names er konfigureret (så man kan tilgå databasen ved at skrive navnet på databasen.)
Opret en ny ODBC forbindelse, som peger på databasen. Start en ny database i Access.
Brug punktet 'Import' i menuen til at importere alle de ønskede tabeller i Access: Vælg ODBC Find den nyoprettede ODBC Indtast brugernavn og password til databasen Udvælg tabeller som skal importeres
Vupti! Du har nu en kopi af alle tabellerne i Access.
Hvis du vælger denne løsning, kan jeg godt komme med nogle flere tips.
(Jeg ved jo ikke, om nogle af disse ting er installeret/opsat i forvejen)
Installer * MS Access (Office) * Oracle Client (Du kan vist vælge en config, som hedder Application User)
Oracle klienten skal sættes op med et database alias, som peger på din Oracle database. Man anvender typisk navn/id på database maskinen + service navn/SID på databasen. Få de nødvendige oplysninger fra din DBA: Navnet på dit alias kan du selv vælge, jeg anvender ofte samme navn som databasen har. Opret et alias vha. Net8 Configuration Assistant. Et alias hedder også "Local Net Service Name". (Når jeg herefter refererer til databasenavn, så menes der det valgte navn på dit alias.)
Test at du har forbindelse til databasen: * Start "SQL Plus" * Indtast brugernavn, adgangskode og værtsstreng (databasenavn) Hvis du får en "SQL >" prompt uden fejl, så er der kontakt.
Nu skal der oprettes en ODBC datakilde, som vi kan anvende i Access: * Control Panes/Administrative Tools/Data Sources (ODBC) (engelsk W2K) * Hvis du vælger System DSN, kan den anvendes af alle brugere * Vælg Oracle ODBC Driver eller Microsoft ODBC Driver * Data Source Name er det navn du selv vælger (databasenavn er fint) * Service Name skal være navnet på databasen * User Id - indsæt den db bruger du logger på som * Lad de øvrige settings være
Du har nu en ODBC datakilde (med et navn du selv har valgt), som peger på Oracle databasen. Test den evt. vha. "Oracle ODBC Test"
Hvis du er nået så langt, har du nu en direkte 'snabel' fra Access til din database: * Lav en ny Access db. * File/Get External Data/Import * Vælg ODBC Databaser - nederst * Vælg din datakilde (under Machine Data Source) * Log ind på databasen * Vælg dine tabeller (brugernavnet er første del af tabelnavnet).
Hvis du er nået så langt, har du nu en kopi af dine tabeller i Access. ?
Hej Lasse Nu opstår problemet med at få fat i en Oracle klient CD, men jeg må få fat i firmaet der har den stående.
Tusinde tak for din tutorial !
mvh Mark
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.