En tilføjelse til askhoejs indlæg ang. Rolf Molich's hjemmeside om brugervenlighed på netsteder:
http://www.dialogdesign.dk/brugervenlighed.htmlDen er overhovedet ikke brugervenlig! En af de mere gode metoder til at lave overskuelighed på en hjemmeside er noget så simpelt som luft! At tænke på luft er ofte en særdeles overset metode til at skabe overskuelighed på en hjemmeside. Ja, selv den såkaldte brugervenlighedsguru Jacob Nielsen siger det samme.
En overlæsset hjemmeside er næsten altid vanskelig at finde rundt på. Men en side som Rolf Molichs site om brugervenlighed overholder heller ikke reglerne.
De har godtnok ikke særlig meget tekst på sitet - men den tekst, der er, har 3 indlysende fejl og så en ekstra: 1) Teksten har intet luft mellem de forskellige linier. 2) Tekster på links man kan trykke på, er også alt for lange. 3) De almindelige tekstlinier er alt for lange. og den mindre indlysende: 4) Teksten er for lille i forhold til luft mellem linierne. Teksten bliver 'mast'. Hvis du studerer eks. en avis med meget tekstindhold, kan du se, at mellemrummet (luften) mellem tekstlinierne faktisk er mindst ligeså stort som størrelsen på de enkelte bogstaver.
Derudover er der også en ekstra faktor at være opmærksom på, og det er farveblindhed, som også er en overset faktor mht. webopbygning. Ca. 8% af alle danske mænd har en eller anden form for farveblindhed, på verdensplan er det omkring 10%. Specielt rød/blå farver er en dårlig kombination. Du kan tjekke om et site kan læses for farveblinde på dette site:
http://www.vischeck.com/vischeck/vischeckURL.phpVidere med ham Rolf Molich: På spørgsmål og svar-siden hedder et spørgsmål eks. følgende: "Hvad er fagslang og hvordan undgår jeg den? Hvorfor er det et problem på Internettet, når jeg ellers ikke oplever forståelsesproblemer ansigt til ansigt med kunden?"
Så er mit spørgsmål? Er det lige et spørgsmål du hurtigt læser, hvis du er førstegangsbruger af stedet? Nej vel. Teksten er alt, alt for lang og så er der det klassiske LIX-problem. LIX er en metode til at udregne sværhedsgraden på en given tekst. Kort fortalt kan man sige, at tekster med mange ord over 7 bogstaver og mange forkortelser er svære tekster at læse. Eks. er ordene: fagslang og forståelsesproblemer svære ord for en utrænet læser - og man siger, at op til 20% af alle danskere er funktionelle analfabeter. Dvs. at der er sgu mange, som aldrig nogensinde får læst spørgsmål og svar på siden om Brugervenlighed. Lange ord som forståelsesproblemer. Skriv dog: problemer med at forstå - og ikke alt det med at lave lange 'smarte ord', som i bund og grund også er fagslang. (som et tillæg kan jeg tilføje, at avisen New York Times, der bliver udgivet i - mener jeg - 10 mill. eksemplarer har en målgruppe, som de skriver til. Nemlig unge piger på 12-13 år. Tankevækkende, ikk'? Indhold kan godt være intelligent uden at benytte sig af svære ord.
Rolf Molichs side bærer desuden indtryk af at være lavet af en person (eller flere), som er veluddannede og derfor er i træning med at udtrykke sig skriftligt med lange sætninger. Men de lider af samme problem som mange programmører gør. Pyt med, hvordan 'lortet' ser ud - bare det virker! Men den går altså ikke i den virkelige verden.
Spørgsmål igen: Hvad er nemmest at overskue: En tilfældig side i Information eller en helsides reklame i samme blad? Reklamen selvfølgelig. Hvorfor? Fordi den har lidt tekst, der er let at overskue. Billeder er supplerer teksten og giver den ekstra liv.
Hertil kan vi jo lige inddele mennesker i 3 selvopfundne hovedgrupper: Den visuelt orienterede, den auditivt og den intellektuelt orienterede person. Surt at være auditiv, når det er nettet! :o)
Men er der kun tekst på et site, så gider de visuelle og auditive ikke at være med. Er der kun billeder, så gider de 'læsende' ikke at være der. Så al god kommunikation med et publikum, man ikke kender helt, men har en idé om, hvem er, er at skabe en balance mellem billede og tekst.
Når du selv laver hjemmesider, kan du med fordel prøve AIDA-modellen af på dig selv: Attention! Interest? Desire? Attack! Altå:
A) Må jeg bede om din opmærksomhed?
I) Kan jeg gøre dig interesseret i at se på mit tilbud/materiale/hjemmeside
D) Min hjemmeside er god, overskuelig og lærerig - og samtidig bliver du underholdt.
A) Ja, tak. Det vil jeg sgu godt. Det kan være, jeg lærer noget eller får en fed oplevelse!
Opfylder en hjemmeside disse krav, ja, så er du allerede godt på vej til at lave en brugervenlig hjemmeside. :o)
Opsummering:
- Korte tekster
- Lette ord og undgå smarte ord og fagslang
- Luft, luft og atter luft. :o)
- Billeder til at illustrere mening med indhold af tekst
- Tænk på farveblindhed
- Tjek AIDA af på dig selv.
- Mht. opbygningen af sitet har jeg ikke skrevet så meget om, da jeg mener, at de fleste af indlæggene i denne tråd har nogle gode svar. :o)
Håber du kan bruge noget af det :o)
_michael_