Undertegnede har købt en harddisk (120GB), men efter nogle ugers brug er der nu kun ca. 50 GB ledig (i starten var den ledige plads omkring 115 GB). Jeg har arbejdet med nogle større videofiler; men disse har jeg slettet igen. Hvis jeg kigger på mapper og filer i stifinder, skulle der være brugt ca. 5 GB (incl. skjulte filer og mapper). Er arbejdsfilerne ikke slettet alligevel - og hvorfor kan jeg ikke se dem i stifinder ?? Hvordan får jeg frigjort pladsen igen ?
starter lige med at sige at jeg ikke er ekspert på området. men jeg tænkte på at hvis du nu havde 2 harddiske som ialt gav 120GB og du havde sat dem begge i og det så ikke kunne skyldes at stikket var røget ud på den ene harddisk ? hvis du kun har en harddisk på 120GB ved jeg ikke hvad det kan være..
1) tøm Recycle Bin 2) slet Temporary Internet Files (MSIE default size er uhyggelig) 3) slet %TEMP% 4) komprimer email folders 5) browse lidt omkring og se om der ligger noget
Dette kan kun gøres i Windows XP, men hvis det er XP du kører, er der ingen tvivl om, at det er her hunden ligger begravet. Forudsat at din maskine nu fungerer problemfrit og tilfredsstillende, starter du med, at oprette et nyt systemgendannelsestidspunkt. Herefter højreklikker du på dit C-drev i denne computer/stifinder, vælger egenskaber og derefter diskoprydning. I næste vindue vælger du "flere indstillinger" og nederste løsning : slet alle gendannelsespunkter undtagen det senest oprettede. Dette vil helt sikkert give dig den "tabte" plads tilbage.
arne v> regsim skriver jo, at en del større filer har været installeret, og har systemet jævnligt oprettet gendannelsespunkter, kan 65gb harddiskplads meget vel være realistisk for, at kunne gendanne disse mange store slettede filer. Dit svar om at tømme papirkurven, har sikkert været afprøvet inden spørgsmålet blev stillet i dette forum, og forslaget om sletning af midlertidige internetfiler vil næppe nærme sig 1gb, selvom manden havde surfet i årevis...
Normalt står systemgendannelses-maksimums-harddiskbrug til 12% af den samlede kapacitet, men om der her menes pr. oprettelsespunkt, er jeg ikke klar over. I modsat fald kan der naturligvis ikke være tale om 65gb. Da harddisken snigende bliver mindre uden øvrige gener(fejlmeddelelser, datatab o.lign.), kunne ovenstående løsning være et ganske godt bud, omend jeg måske ikke burde have udtalt mig så skråsikkert. Jeg har tidligere selv "mistet" al min ledige plads på en harddisk af samme grund under WinMe, som desværre ikke har ovenstående feature. Jeg foretager selv jævnligt nævnte procedure på min XP, og "vinder" adskillige gb hver eneste gang.
Takker for forslagene, som desværre ikke løste problemet. Papirkurv, diverse midlertidige lagre osv. er tømte (bruger bla. Nortons diskoprydning oa.) Sletning af tidligere gendannelsestidspunkter gav ikke meget. Men måske har jeg selv fundet løsningen, idet mit G-drev (den nye harddisk) er blevet ekstremt fragmenteret (75%) ved arbejdet med videofilerne - f.eks. er en af filerne opdelt i 6827 fragmenter. Pga. af diskrete clusterstørrelser vil disse vel fylde ret meget. Jeg prøver en defragmentering.
Jeg har nu endelig fået mind HD-plads tilbage. Efter en lang defragmentering, som ikke hjalp så meget, opdagede jeg, at min Norton-utility-pakke opretter et ekstra lag mellem papirkurven og "total sletning"; dette bruges, hvis man ønsker at gendanne de slettede filer. Hvis ser i papirkurven, opdager man ikke de slettede filer (og det hjælper heller ikke at tømme papirkurven). De hengemte slettede filer skal fjernes endeligt ved brug af Nortons gendannelses-program (her kan se alle filerne og slette disse).
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.