26. marts 2003 - 21:41Der er
12 kommentarer og 1 løsning
Linux installation på WinXP Pro maskine.
Hejsa,
Selv om dette spøgsmål er stillet flere gange her på eksperten.dk, tillader jeg mig nu alligevel at spørge erfarne folk til råds angående installation af Linux Red Hat på min ny WinXP Pro maskine.
I min maskine har jeg 2 harddiske, en 80 GB med WinXP Pro (primær) samt en uformateret 30 GB (sekundær). Linux skal installeres på den ubrugte 30 GB disk.
Jeg har en stor bekymring ved at installere Linux på maskinen! Da jeg ikke er særlig erfaren i Linux, har jeg behov for at være sikker på, at selv om jeg får "ødelagt" linux installationen, vil jeg være i stand til at boote maskinen og bibeholde min WinXP. På trosd af at jeg kører jævnligt backup, er det ikke holdbart hvis hele maskinen skal geninstalleres pga linux fejl (som sandsynligvis vil være selvforskyldte).
Det jeg egentligt er interesseret i at få råd/vejledning/hjælp til, er at høre nærmere omkring valget af boot loader. Hvis jeg bruger linux boot loader (Grub, LILO) og linux installationen dør, vil jeg så stadig være i sand til at boote min WinXP? Er det ikke "bedre" hvis jeg får sat mit system op til at bruge en windows boot loader? Og det er her mine evner kommer til kort - Jeg vil meget gerne peges hen til et sted på nettet med gennemtestet dokumentation på, hvordan man sætter en WinXP boot loader op med en XP/Linux installation.
Til sidst vil jeg gerne høre om folks erfaringer vedr. fordele/ulemper angående valg af XP/Linux boot loader.
AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.
Jeg har altid valgt lilo som boot manager - så jeg kan ikke udtale mig konstruktivt om grub. Jeg kan dog sige at jeg aldrig har oplevet problemer med lilo. Du skal dog huske at være opmærksom på at Windows partitionen bliver tilføjet til listen over bootbare partitioner..
Jeg er fint klar over, at så længe styresystemerne er fysisk adskilte på hver sin disk, kan jeg nærmest ikke komme til at udrette skade. Dog, jeg frygter situationen, hvor min sekundære disk står af, og linux dermed forsvinder fra systemet. Hvad sker der under boot fasen i den situation hvis jeg eksempelvis har valgt Grub eller LILO som boot loader? Kan jeg stadig vælge at starte min WinXp, eller er maskinen da klar til en reformattering? Lægges boot loaderen ikke ind på Master Boot Record på den primære disk? Forstår i min bekymring? ;o)
En sidste ting angående kommandoen 'fdisk /mbr'; er det korrekt forstået at kommandoen simpelthen går ind og sletter LILO i MBR, hvorefter Windows startes op automatisk uden man først skal igennem en boot loader? Skal der flere kommandoer/settings til, for at Windows igen kører efter en 'fdisk /mbr'?
Når man kører fdisk /mbr overskrives boot sectoren (512 bytes af første sector på første harddisk). Det vil resultere i at lilo bliver overskrevet (jeg er ikke sikker på at *hele* lilo forsvinder - men det er faktisk irellevant) med Microsofts boot loader. Med den kan du boote Windows.
Selvom det lyder ret nemt så husk alligevel backup.. Jeg har altid backup af mine data og har aldrig haft brug for dem. Men jeg er sikker på at hvis jeg ikke havde backup - ja, så ville det gå galt ;-)
Soreno -> Mange tak for svar/råd/links. Jeg vil nu kaste mig over en Red Hat installation.
Backup siger du? Det var den første erfaring jeg gjorde mig med Windows! ;o)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.