30. juli 2003 - 17:19Der er
48 kommentarer og 4 løsninger
Kan ikke finde boot-disk under opstart
Hej Xperter!
Købte mig en ny HDD og en ATA133 controller (på et indstikskort)og satte det i samtidig. Det gik ikke så godt.
Så ud med det og sæt maskinen tilbage til det gamle.
Nu melder den Boot disk failure og skriver, at den ikke kan finde en FAT-partition på den gamle disk. Heller ikke nøddisketten hjælper. Jeg kan ikke komme til disken.
Hvad nu? Bruger XP. HDD (den gamle var delt i to partitioner. Jeg kan sagtens leve med at skulle formattere og geninstallere C-drevet. Med D-partitionen var stor, og indeholdt kun data, som jeg - selvfølgelig - kun har delvis backup af.
Hvis partitionerne er væk, er der så en metode til at få dataene frem igen? Nogen gode adresser?
I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.
1:Det første du skal gøre er at boote op på din Windows XP/2000 CD, husk at din bios skal stå til at være first bootdevice cdrom. Når den har installeret nogle foreløbige filer skal du;
2: springe det første tilbud om repair i Consolemode over og fortsætte din installation (nyinstallation)
3: Nu kan du så vælge hvilket drev din nye installation skal ligge på og her er det gerne dit C drev. 4: Og nu fortæller den dig der er et styresystem på dette drev og om du vil slette det (L) eller du vil lave en repair (R) - det er her du skal trykke på R.
5: Og du vil nu se at den laver en helt ny installation men det dejlige er bare at den beholder alle dine indstillinger og dit skrivebord intakt men nu er du sluppet for alle dine fejl og mangler :-)
7:PS husk at have din CD-Key klar, denne skal bruges da det jo er en "nyinstallation"
Installationsprogrammet kan ikke finde nogen tidligere udgaver, og kan heller ikke finde nogen partitioner.
jeg kan selvfølgelig sagtens fortsætte ad denne vej, men hvis jeg opretter en ny C-partition, ødelægger jeg så mine muligheder for at for at genoprette D-partitionen?
Det er jeg også ved at være, hvis du opretter en patition med samme størrelse som din gamle C partition, er der vel ingen garanti for at den ikke overskriver data på din D partition. Mit næste bud vil være Fdisk/MBR , men om det hjælper tvivler jeg på.
Har du taget bios defaults, først ? Du skal prøve en anden repair mulighed. du vælger bare installation fra starten og når du skal vælge partition vælger du dit c-drev. Under format vælg: "keep existing file system" = behold eksisterende filsystem
Kunne en alternativ vej være at sætte det nye drev til - og acceptere, hvad størrelse det nu kan få med den gamle controller - installere XP og så forsøge at genoprette partitionerne på den gamle med f.eks. PC-Inspector??
Jeg sætter gerne nogle flere point på højkant, så I må meget gerne lægge hovederne i blød......
Dit alternativ lyder ikke så tosset. Ja, du skriver det bare fra prompten, det er en ikke ret kendt switch til Fdisk, hvorfor ved jeg ikke. Vi har skam hovederne i blød.*S* Desuden må du ikke udlove mere end 200 point, og det er også rigeligt, enten løser vi det eller også gør vi ikke, om det er 1, 15 eller 200 point er ligegyldigt for de fleste herinde.
altså - logisk set Hvis du bare har haft den ude - uden at ændre noget på disken burde den jo være ok. Har du partition magic disketter. den kan nogengange fixe partionstabellen
Hvad med at udføre den alternative repair som jeg beskrev- inden du gir op
Synes godt om
Slettet bruger
30. juli 2003 - 19:13#26
x-lars>> Hvis fdisk siger at der ikke er defineret nogle partitioner, ja så er der heller ikke noget at sætte aktivt, desværre...
Synes godt om
Slettet bruger
30. juli 2003 - 19:17#27
Hvis du gør som du foreslog i 30/07-2003 18:32:50 så findes der et program som hedder Easy Recovery Pro som kan genfinde data på en HD, har selv brugt det engang og fik reddet alle mine filer, der er da ihvertfald et forsøg værd.
>>>dannyboyd - jeg har ikke partition magic - heller ikke på disketter - ved du, hvor man kan skaffe det? Mit grundlæggende problem er jo, at maskinen ikke kan starte Windows, så løsninger skal helst være DOS-baserede.
>>>dannyboyd - den skriver bare til mig, at der er 28 GB på id 0 på bussen 0 på atapi MBR (Disken er på 30 GB). Den eneste valgmulighed er at installere XP på den ikke-partitionerede plads. Så det tør jeg ikke rigtig. Kan jeg alternativt vælge at oprette en partition på f.eks. 4 GB (meget mindre end der var før)?
Ja du kan oprette en partition og installere xp der. Bare mærkeligt at den ikke kan se de andre! Du får lige et link til partition magic demo. Du opretter boot disketter som du starter op på. http://tucows.cybercity.dk/system/preview/222189.html
Hvis PM ikke løser problemet har du den mulighed at installere Xp på en partition på den frie plads. Flyt dine vigtige filer over til denne. Er din disk ellers ok ? eller kan den være i udu?
>>>dannyboyd - du skriver; "Er din disk ellers ok ? eller kan den være i udu?"
Den var OK, til jeg begyndte at eksperimentere. Den bliver fundet under opstarten, men ellers kan jeg slet ikke komme i nærheden af den. Jeg kan ikke høre den køre, men det er vel ikke så mærkeligt, når den ikke kan finde nogen boot-sektor?!?
Du skriver også, at jeg kan installere XP på den "frie plads" og flytte mine vigtige filer over til denne. Men det forudsætter jo stadig, at jeg kan komme til dem?!? Altså en eller anden form for recovery?!?
Hvis jeg laver en partition, skal jeg vel kun lave den ene, og lade resten af disken være? Ellers risikerer jeg vel bare at overskrive de data, der p.t. ikke kan findes?
Undskyld, at jeg spørger så meget, men dette er helt nyt territorium for mig.
Synes godt om
Slettet bruger
31. juli 2003 - 15:00#37
Med hensyn til recovery så se mit tidligere indlæg 30/07-2003 19:17:08
Jo hvis det bliver nødvendigt med en anden partition skal du gøre det af den frie plads. Det vil PM også kunne vise for dig- Hvad der henholdsvis er fri plads og gamle partitioner.
>>>bertie - da jeg foreslog det, var ideen at bruge den nye disk, installere XP på den og køre et evt. recovery fra denne. Så rører jeg slet ikke ved den gamle, før der køres recovery - og det burde vel alt andet lige give en større chance for at jeg ikke får overskrevet noget.
Mit primære formål med alt det her er at få startet Windows og komme i kontakt med mine data, så jeg kunne få brændt en back-up. Kunne det lykkes, skal jeg nok få styr på at få den gamle geninstalleret som master.
Endelig bertie; har du nogen erfaringer med Partition Magic ctr. Easy Recovery Pro. Såvidt jeg forstår, er det jo to helt forskellige programtyper, og der er ingen forskel i prisen.
>>>dannyboyd - jeg bliver vel nødt til at oprette en partition til at installere XP og PM på? Og det bliver vel så et skud i tågen, hvilken del af de gamle partitioner, jeg så kommer til at overskrive??
Nej for du påstår jo hårdnakket at du ikke kan se de gamle partitioner på disken. Altså kan du kun installere på den frie plads., men Du vælger selv hvordan du gør En her som har haft lignende fejl - han påstår at han kunne opgradere ...Har ikke selv hørt om det før. Fik du den mulighed?http://www.eksperten.dk/spm/381760
Synes godt om
Slettet bruger
31. juli 2003 - 16:50#42
x-lars>> Jeg har selv brugt begge programmer, PM til især at ændre størrelse på og nedlægge og oprette partitioner, det er det bedste der findes til det. Jeg har ikke brugt det til at redde en fat tabel som dannyboyd nævner så det kan jeg ikek udtale mig om. Med hensyn til Easy recovery har jeg brugt det da jeg havde en HD som jeg ikke kunne komme i kontakt med, jeg fik reddet alle mine data. Jeg mener egentlig bare at jeg hentede en udgave fra Ontrack som kunne dette uden at jeg skulle købe det. Men ihvertfald også et godt program.
Jeg tror jeg ville starte med at resette bios og se om det gjorde en forskel. Hvis ikke, ville jeg nok rykke den gamle harddisk ud og installere xp på den nye harddisk. Først når det spiller, ville jeg prøve at sætte den gamle harddisk på som slave og se om xp vil æde den. Så er der stadig ingen skade sket på den gamle harddisk.
- Sæt en anden harddisk i maskinen, gammel eller ny, det er uden betydning. Byt kabel og/eller jumpere, så den nye harddisk bliver master. Den smadrede skal være uden kabler, i hvert fald IDE-kablet (den grå bredbåndpasta)
- Ret i BIOS, så der først bootes fra CD-ROM, dernæst fra harddisk 0. Check at BIOS finder den nye disk.
- På det nye drev installeres styresystem. DER MÅ UNDER INGEN OMSTÆNDIGHE-DER INSTALLERES NOGET PÅ DEN SMADREDE HARDDISK!
- Når det kører, sætter man kabler i den smadrede harddisk, og lader BIOS auto-detecte den.
Download EasyRecovery demo fra http://www.ontrack.com. Demoen virker fint, men kan ikke faktisk lave recovery. Man får mulighed for at analysere sine drev og finde partitio-ner, mapper og filer. En Viewer giver mulighed for at se indholdet af filerne.
For at kunne genskabe filer skal man hente en fuld version. Her er priserne til gengæld pebrede. 600 kr. for en light version, der kun kan genskabe 25 filer per session! Skal man have ubegrænset adgang, er det 1300 dask!
Men light-versionen virker fortrinligt, så selv om det kommer til at tage lidt tid, skal jeg nok nå i mål.
Så tusind tak for hjælpen, alle. Point; bertie gav mig linket, der reelt bragte mig videre, så han får 101. I andre deler. Håber, at det er ok. §;-)
Og en langsom og pinefuld død over sgh.dk, der fik mig til at købe controller-kortet, selv om det har vist sig ganske overflødigt og decideret skadeligt! Ovenikøbet ved en tele-fonkonsultation, som de også har bonnet mig for! Måtte de blive trampet ihjel af dag-gamle kyllinger! §;-D
Ved en nærmere efterprøvning må jeg konstaterer, at EasyRecovery Light reelt er uanvendeligt. Der kan kun gendannes 25 filer per session og hver ny session kræver, at der bliver foretaget en ny scanning af harddisken, man ønsker at gendanne. Resultatet af scanningen kan ikke gemmes, og scanningen tager det meste af en time - hver gang! Opgraderingen til standardlicensen er alt for dyr.
I stedet har jeg hentet GetDataBack fra http://www.runtime.org/gdb.htm og det virker fremragende og har ingen begrænsninger - fik jeg nævnt, at det også var en del billígere?
I fremtiden må jeg nok lære mig at tage en back-up, før jeg foretager mig noget som helst andet med dyret.
>>>dannyboyd - ingen anelse - jeg rørte den overhovedet ikke - installerede blot et controller-kort som indstikskort og et tilhørende nye IDE-kabel. Jeg kunne ikke få det til at virke i overenstemmelse med manualen og vendte så tilbage til min oprindelige opsætning - hvor min disk altså bare var væk!!
BTW - alle mine kære filer er nu i god forvaring på en stak nybrændte CD-RW'ere - phewwwwwwwww....!
Det er godt at høre at der findes Fairplay blandt forhandlere.*S*
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.