Avatar billede Trine Nybegynder
10. september 2003 - 11:43 Der er 14 kommentarer og
1 løsning

Adobe InDesign 2.0.1 DK - Hjælp til tabel

Hejsa

Jeg sidder og pusler med en skabelon jeg skal have opsat i InDesign. Det er InDesign 2.0.1 jeg arbejder i.

Skabelonen har en fast top med firmanavn, samt en fast bund med side/afsnits nummer. Imellem top og bund skal der være noget fyld. Øverst en indledning, i midten en forklaring og nederst en tabel. Alt dette imellem top og bund naturligvis.

Tabellen skal se meget nøjagtig ud, efter én der er lavet i Word. Jeg kan maile en tabel (sådan som den skal se ud) til jer, hvis det ønskes. Så i måske bedre kan forklare, hvordan jeg bedst udformer den.

Forklaringer på dansk tak :-)

Det bedste svar belønnes med 100 points.

Mvh. Trine
Avatar billede spe Nybegynder
10. september 2003 - 13:41 #1
Jeg vil gerne komme med et bud men har ikke megen tid før sent i aften. Kan du vente så længe er du velkommen til at maile dit eksempel. sup@tdcadsl.dk
Avatar billede Trine Nybegynder
10. september 2003 - 14:59 #2
Har svaret dig pr. mail :-)
Avatar billede spe Nybegynder
10. september 2003 - 22:48 #3
De faste ting, der går igen hver gang, dem skal du placere på en masterside, f.eks. din top og bund.

Desværre er det ikke muligt at lave en standardtabel med InDesigns tabel værktøj og så fra gang til gang fylde nyt indhold i.
Men det kan faktisk godt løses med et plugins som jeg vil vende tilbage til. Så i det følgende får du lige en introduktion til tabelfunktionen i fald du ikke kender den i forvejen.

Du kan godt lave en tabel med tabelfunktionen og formaterer den som den nu skal se ud fra gang til gang. Det er faktisk ret enkelt:
importer indholdet i tabelen som en tabulatoradskilt tekst-fil eller som et word eller Excel dokument.
Importerer du tekst-fil så mærker du teksten op og vælger kommandoen Tabel-->konverter tekst til tabel.
De næste trin er ens udanset om du startede med en tekst-fil eller en Excel/word tabel.

Med al teksten mærket op kan du bruge kommandoerne i Tabel-->Tabelindstilling til at lave de gennerelle ting som skiftende farvefyld i rækkerne.

Du har nogle hvide streger og nogle sorte streger i din tabel. Når der er et fast mønster kan du bruge kommandoen skiftende rækkestreger og skiftende kolonestreger.
Er der ikke et mønster kan du bruge Tabel-->Celleindstillinger-->Streger og fyld. I dialogboksen har du dine cellestreger repræsenteret med blå streger. Klikker du på en af stregerne fravælger du den og den vil altså ikke blive påvirket af de indstillinger du foretager i dialogboksen.
Når du arbejder med tabelfunktionen skal du hele tiden mærke teksten op, hele teksten en den del af teksten du vil gøre noget ved. Indstillingen af hvordan en celle ser ud opfattes også på den måde at du skal mærke tekstindholdet op for at give cellen eller stregerne omkring celle farve o.s.v.

Alt dette skal du jo så gøre hver eneste gang du skal lave en ny tabel med samme udseende men  med nyt indhold.
Som nævnt findes der dog et plugins der kan gøre livet lidt lettere så du ikke behøver formaterer på ny hver eneste gang. Det hedder SmartStyles og fåes hos http://www.woodwing.com/, Du kan downloade en 30-dages demo. Er tabelformatering noget du tit har brug for kan det være en god investering at købe SmartStyles den er forholdvis billig.

Når du har installeret Smartstyles får du endnu en palette som ja – hedder Smarstyles. Når du har formateret en udgave af din tabel trækker du denne tabel over i SmartStyles-paletten. Det du gemmer i paletten er ikke det konkrette indhold men udseendet af tabelen.
Når du så skal bruge samme formatering henter du din tekst eller tabel ind og trækker den Style du gemte i paletten hen oveni den nye tabel og fluks får tabelen samme udseende.

Er du ikke interesseret i at bruge SmartStyles så kan du løses det på anden vis:

Start med at lave de grafikske elementer streger og kasser med forskelligt fyld.
For at arbejde præcist kan du med fordel bruge følgende metode til f.eks. den skiftende farve bag rækkerne: Tegn et rektangel i den højde og bredde din række skal være i og fyld med den rette farve. Med rektanglet aktivt vælger du Rediger-->Gentagen dublering og i dialogboksen skriver du det antal rektangler du har brug for med farvefyldet, sæt vandret forskydning til 0 og lodret til den dobbelte afstand af rektanglets højde.
Gentagen dublering kan du også bruge til at placere diverse skillestreger.
Når det grafiske er på plads tegner du et tekst felt der dækker hen over hele tabelens højde og bredde. Her indsætter du din tabulatoradskilte tekst. Du mærker teksten op og vælger skrift, størrelse, indsætter tabulatorstop o.s.v (alt dette kan med fordel lægges ind i et afsnitsformat).
Skydningen i tekst (linieafstanden) sætter du til samme højde som dit rektangel har (din rækkehøjde). Derefter kan du finjustere den lodrette placeringen af tekstfeltet så teksten f.eks. står midt i hver række.
InDesign bruger normalt pkt. til linieafstand men du kan sagtens bruge mm hvis du blot skriver "mm" efter tallet.
Avatar billede Trine Nybegynder
10. september 2003 - 23:08 #4
Godt jeg kigger på det på arbejdet i morgen. Men al den forklaring og vejledning du giver i starten er altså ikke pebernødder for lille mig, så det lyder virkelig som fagsprog jeg ikke er inde i. Jeg vender tilbage i morgen når jeg har læst din fine guide igennem. Ind til videre siger jeg tak for al den energi du har lagt i den. Utroligt. Jeg er meget taknemmelig.
Avatar billede spe Nybegynder
10. september 2003 - 23:17 #5
Er ikke altid til lige at vide hvor meget en spørger ved om et program :-)

Er der ting du ikke er med på kan du med fordel bruge InDesigns hjælpfunktion og søge på de ord du ikke forstår.
Der udover er du velkommen til at spørger supplerende.
Avatar billede Trine Nybegynder
10. september 2003 - 23:20 #6
Tak skal du have...Jeg skriver til dig, hvis der er nogle tillægsspørgsmål. Jeg skal have lavet en skabelon. Og tabellerne er ikke ens på alle sider i manual-kataloget jeg skal lave, så måske er din metode smart nok. Ind til videre har jeg lavet en tabel som er tilpasset til én af siderne.

Men hvis man alligevel skal lave dele af tabellen i word, så kan man vel lige så godt lave det hele i word :-D

Nå jeg går i seng, jeg vrøvler vist. Snakkes ved i morgen.
Avatar billede Trine Nybegynder
11. september 2003 - 09:24 #7
Det du forklarer med at jeg laver en tabulatoradskilt tekst-fil som et word eller Excel dokument, det forstår jeg ikke, hvordan jeg får det ind i InDesign. Og siden jeg "stod af" allerede så tidligt, så er jeg ligesom faldt af i svinget mht. til alt det andet. Det er en vildledning i stedet for en vejledning.
Avatar billede spe Nybegynder
11. september 2003 - 10:20 #8
Var ikke min intention at vildlede dig. Men som skrevet tidligere er det ikke altid til at se ud af et spørgsmål hvor godt spørgeren er inde i et program og principperne bag.

Nu ved jeg jo ikke hvordan og hvor du har de data du skal lave din tabel udfra men uanset om du starter i wrod, excel eller InDesign så skal du have adskilt de koloner din tabel består af med tabulatorer hvis du vil lave en egentlig tabel.

Hvis du ikke har dine data i et excelark eller et worddokument behøver du bestem ikke starte der. Så taster du blot dine data ind direkte i en tekstramme i dit InDesigndokument.

Normalt når man skriver tekst adskiller man ord med et tryk på mellemrumstasten, i en tabel adskiller man med et tryk på tabulatortasten.

I InDesign mærker du derefter teskten op og vælger kommandoen Tekst-->Tabulatorer og her sætter du så tabulatorstop på linial for hver af dine koloner så de står præcist, der hvor du vil have dem.

I InDesign indsætter du billeder og tekst med kommandoen Filer-->Indsæt. Så hvade du nu haft dine data i et Excelark skulle du gemme dit Excelark som tabulatoradskilt tekst (er et format man kan vælge når man gemmer i Excel). Derefter tegner du en tekstramme i InDesign og bruger kommandoen Filer-->Indsæt, vælger tekst-filen og du får den så ind i tekstrammen og kan bruge kommandoen Tekst-->Tabulatoerer. Men som sagt kan du lige så godt starte i InDesign hvis du ikke allerede har dine data andet sted.
Avatar billede Trine Nybegynder
11. september 2003 - 10:36 #9
Aaaah, det kan jeg godt fortælle mig. Jeg sidder med en æld gammel manual der er opdelt i afsnit, så skal der rettes i det, og frem for at fortsætte i word, hvori det er lavet, det der findes i mappen nu, skal det laves i Indesign. Så forean mig har jeg en mappe liggende, med alle de gamle afsnit, og på computeren har jeg word dokumenterne hvorpå der er Sidehoved og Sidefod. Siderne er meget forskellige, og utilfredsheden er i, at siderne i manualen er meget uens og måske lidt klodset sat op. Men så er ideen den, at jeg skal udforme det i InDesign.

Det skal være sådan, at det hele fylder en hel A4 side, uanset hvor meget fyld der er på siden, altså centreret på højkant. På nogen af siderne er der kun en vare, hvor der skal være en tabel, på andre sider skal der være tre varer med hver deres tabel med varierende antal celler og rækker.

Jeg prøver at sende dig et par word-dokumenter samt det jeg har udført i InDesign, så du får lidt en ide om det. Det behøver ikke at være 100% identisk med word-dokumenterne. Men det er svært at lave tabellerne i InDesign, når der på de forskellige sider i afsnittet er varierende antal celler og rækker (forskelligt info).

Hilsen Trine
Avatar billede spe Nybegynder
11. september 2003 - 10:48 #10
Uden at jeg har set på dit word-doc og InDesign ditto vil jeg umiddelbart sige at det lyder somom du vil have rigtig god gavn af det plugins SmartStyles. Her kan du nemmelig gemme formateringen af hvordan en tabel skal se ud og så overfører det til diverse tabeller uanset hvor mange koloner og rækker der er i den enekelte tabel.
Avatar billede Trine Nybegynder
11. september 2003 - 10:55 #11
Jamen jeg kan ikke se noget smart i InDesigns måde at lave tabeller (celler og rækker) på. Skal jeg har tilføjet en række mere, eller celle eller hvad det nu hedder...så når jeg trækker fordi der er nogen af områderne der skal være lige brede, så ryger den langt ud over margin'en, og det gør det håbløst at arbejde med...Er der en måde, hvor jeg kan undgå dette?? Forstår du hvad jeg mener?
Avatar billede spe Nybegynder
11. september 2003 - 12:14 #12
ikke sikker på jeg forstår helt hvad du mener.

Hvis jeg har forstået dig ret så har du en tabel der fylder en hvis bredde. Og så vil du gerne redigere bredden på nogle af kolonerne. Og når du så trækker skillestregerne for at gøre en kolone breddere så rykker de koloner der ligger til højre for sig længere mod højre og ender til sidst udenfor margen.
Så vidt jeg ved er der kun den møjsommelig vej at vælge de enkelte koloner og give dem en ny bredde så det hele kan være indenfor den afstatte plads.

Jeg er helt enig med dig i at der er ret mange tind der ikke er smart ved InDesigns tabelfunktion. Woodwing der er et 3.parts softwarefirma og som laver SmartStyles har forsøgt at rette lidt op på nogle af de uheldige ting omkring bl.a. tabeler.
Avatar billede spe Nybegynder
11. september 2003 - 22:39 #13
Har kigget på dine worddokumenter og dit Indesigndokument.

Udover det jeg allerede har skrevet er der ikke så meget mere at tilføje.
Jeg kan se at du hverken udnytter mastersider, afsnitsformater eller automatisk sidenummerering. Det ville du have god gavn af men at bruge dette forum til at give dig en vejledning i det vil fører for vidt.
Har du og dit firma overvejet at hyrer en konsulent en halv eller en hel dag til at give bud på hvordan I bedst udnytter InDesign til opgaven?. Udgiften kunne nok hentes ind igen i form af sparet arbejdstid.

Du spurgte oprindeligt efter bud på hvordan du kunne løse tabel-opsætningen.
Jeg har givet dig to løsninger: 1. Bruge InDesigns tabelfunktion kombineret med SmartStyles. eller 2. Udnyt Gentagen dublering.
De har hver især deres fordele og ulemper. Der er ingen optimal løsning.
Avatar billede Trine Nybegynder
11. september 2003 - 22:47 #14
Jeg aner ikke hvordan man bruger mastersider, afsnitsformater eller automatisk sidenummerering. Men dette finder jeg nok frem til bed hjælpefunktionen.

Jeg har installeret den der SmartStyles, men jeg kan ikke rigtig få øje på hvad det er den har gjort anderledes/tilføjet.

Jeg har også prøvet at lege med Biblioteket, hvor jeg kan gemme diverse tabeller jeg får lavet undervejs.

Jeg takker for din tålmodighed med mig. Og selvf. skal du da belønnes. Jeg tror aldrig jeg har snydt nogen ;-)

Knus fra Trine / Misskat
Avatar billede spe Nybegynder
11. september 2003 - 23:45 #15
Et af problemerne med tabeler i InDesign er at du ikke kan genbruge et tabeldesign og bare importerer nyt indhold uden at al formateringen går galt.
Hvis du skal genbruge en tabel skal du mærke hvert enkelt ord/tal op celle for celle og skrive det nye ord/tal.

Dette retter SmartStyles op på. Du kan skrive eller hente en tabulatoradskilt tekst konverterer den til tabel og så trække din gemte SmartStyles over på tabelen og du får overført al formateringen på en gang.

Du kan godt trække tabeller fra biblioteket ind på en ny side men indholdet skal du skifte celle for celle.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester