10. september 2003 - 23:01Der er
11 kommentarer og 1 løsning
Kan ikke starte Windows
Hej Jeg har lavet en dum fejl, som jeg håber en af Jer kan løse for mig. Jeg kører normalt med Win. XP. Min harddisk er delt op i flere partioner. Jeg fandt på at installere Linux på en af partionerne. For at Linux ikke skulle gå ind og ændre ved min boot sektor, valgte jeg en løsning hvor kunne fremstille en boot diskette til Linux. Desværre er der alligevel sket noget. Når jeg starter computeren, skriver den " Manglende operativsystem " Jeg har forsøgt med en gammel Win. 98 startdiskette, hvor jeg skrev A>:fdisk /mbr men det fik jeg ikke noget ud af. Jeg kan starte Win. Xp med en startdiskette. Hvordan får jeg computeren til at boote Windows på normal vis ?? Hjælp.
I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.
Du kan starte på CD? Så start installation til du kommer til 1 tilbud om reparation. Gå i konsolmode og log på installationen. Skriv fixmbr Skriv fixboot X (-betegnelsen på drevet)
Hej Tusind tak for svar. Jeg prøvede de foreskrevne kommandoer, men fik ret mange advarsler ved "fixmbr", jeg sprang af den grund denne kommando over. Hvilket jeg nok ikke skulle have gjort. Da jeg ikke er kommet videre. Jeg prøver igen i morgen aften.
Hvis nu det ikke hjælper alligevel, så start på en windows 98 bootdiskette og start fdisk og check at det er den rigtige partition der er sat "active". Det er jo den den booter på. Jeg har dog aldrig set at linux installationer har ændret på dette, men jeg har så også altid installeret lilo eller grub bootloaderen på den primære partition. Så måske...
Tusind tak for svar og kommentarer. Tonnybrandt kom med den helt rigtige løsning. Tro det eller ej, Windows var ikke længere den aktive partion. Jeg fik løst problemet med en Win. 98 startdiskette, hvor jeg fik sat windovs aktiv igen. Rigtig godt at du kom med den ide, den havde jeg ikke selv kommet på. Dog er der sket en lille ting. Jeg skrev kommandoen bootcfg /rebuild, dette fik til følge at windows lavede en bootloader. Kan jeg blive af med den?
Er det bootmenuen, du mener ? prøv at klikke start | kør, skriv msconfig og tryk enter. Kik på fanebladet boot.ini. Her kan du sætte tiden ned til 0 eller 1. Hvis den har lavet flere linier end der normalt er i boot.ini må du dog over i: højreklik My Computer, vælg properties. på Fanebladet advanced trykkes knappen startup and recovery .... på Næste billede trykkes edit, og her kan du manuelt redigere filen boot.ini.
Et eksempel på en normal boot.ini: [boot loader] timeout=30 default=multi(0)disk(0)rdisk(0)partition(1)\WINDOWS [operating systems] multi(0)disk(0)rdisk(0)partition(1)\WINDOWS="Microsoft Windows XP Professional" /fastdetect
Takker for point :-) Det må vist have været en af mine lyse øjeblikke. Sætter lige et kryds i kalenderen. Der er længe imellem dem *s*
Hej igen Til tonnybrandt. Tak for den ekstra hjælp her til sidst. Der var lavet en ekstra linie i boot.ini. Den ekstra linie fjernede jeg efter din beskrivelse. Nu starter computeren helt normalt igen. Tak for dit lyse øjeblik, der må vist også ligge en hel del viden i bag. Jeg vil senere igen forsøge mig med Linux det skal lykkes.
Jeg ville nok vælge at installere bootloaderen på den primære partition. Den er nem at fjerne igen med en windows 98 bootdiskette og kommandoen fdisk /mbr
Endvidere skal du sige ja til at få oprettet en bootdiskette til linux, når den spørger. Så kan du få testet at bootdisketten virker, og kan så fjerne bootloaderen på den primære partition med fdisk /mbr. Efterfølgende kan du så starte linux med disketten og windows på normal vis.
Jeg har endnu aldrig oplevet at en linux installation har lavet så meget rav i den, at en fdisk /mbr ikke kunne bringe den normale windows boot tilbage.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.