1) Skriften er dårlig at læse på de baggrunde 2) Noget billede værk (præsentation) ville pynte 3) De grønne farver er ikke såååå kønne, hvis du skal finde noget der passer til dit topbillede kan det jo være bordeaux/beige...(passer til vin) 4) Troede første dette var en stavefejl "Med vinlig hilsen" - men det er det nok ikke. (Synes den er lidt plat) 5) Ville godt have "overskrifter" i en farve og tekster under i samme farve, men anden nyance (hvis du forstår) 6) Noget mere opdeling af tekst, så man orker at læse det 7) Den her side ser lidt spøjs ud hos mig (1024 x 768): http://www.nicolin.dk/webtest.htm
Men, hvis man kun har en ISDN-forb. så tager det altså noget tid med baggrunden... Til gengæld ser det så flot ud, når den er loadet... Kunne du ikke bare bruge ét baggrundsbillede, så det ikke hele tiden skal loades?
Jeg så sitet med Mozilla Firebird 0.6.1 og der er ingen fejl på de sider jeg testede.
til mr noname: er du sikker på at det er den nye version du har kigget på? Dit link http://www.nicolin.dk/webtest.htm handler jo om den gamle version. Den nye (test - er endnu ikke officielt på nettet), som er den jeg ønsker vurderet, ses på
Menuen ville - efter min mening - blive pænere, hvis teksten stod midt i cellerne (altså til venstre, men lige langt fra top og bund (vertikalt)). Desuden ville en padding på blot 2 pixels i venstre side på undermenuerne pynte meget!
Hov! Så lige "underskriften". Jeg synes (undskyld mig) at Comic Sans er noget af det grimmeste, der kan opstøves. Alt andet - allerhelst en håndskrevet underskrift, der er scannet ind.
Nu går jeg også i seng. Ser frem til at se flere bud i morgen.
Tak for det der er kommet indtil videre. Og som sagt: tag den med ro. Det tager mindst et par dages indhentnig af response, før jeg uploader det nye design.
Venstremenuen (når du nu endelig vil lave en foldemenu): 1) Er det ikke muligt at lave en grafisk angivelse af hvor der er undermenuer. Peger man fx på Vintyper og vælger den øverste menu i hver submenu kommer man igennem mange undermenuer og man aner ikke hvad der er links til sider og hvad der åbner en submenu. Anvend evt. en lille pil som her på Ekspertens horisontale menu (fx i Kategorioversigt).
2) Lad menuen stå lidt længere inden den 'kollapser'. Hvis man rammer forbi med musen i første omgang, når man ikke at få en 'second chance'.
3) Sæt linket til startsiden øverst - om ikke andet så fordi at det er det mest normale og det folk forventer af et sådant link.
4) Har du overvejet hvad der sker men menuen på små skærme?
Navigation: 5) Godt at du deler informationen ud på mange sider, så hver enkelt side ikke er teksttung.
6) Introducer en stipil øverst i hvert dokument. Med så mange undermenuer kan man let miste orienteringen om hvor hver enkelt side høre hjemme i informationsstrukturen.
Generelt: 7) Drop ALLE baggrundsbillder - det tager for lang tid at hente, er unødvendigt og gør teksten svær at læse.
8) Har du overvejet at bruge standard HTML (www.w3.org)?
Tak for alle biddrag. - Hvordan laver i links her på eksperten? Før jeg svarer: Er der nogen der har kigget på andre sider end dem man når fra de øverste vandrette menuer (”Hvem og hvad” osv)? Jeg har kun fået kommentarer til disse 4 helt atypiske sider, og det egentlige stof - og det typiske layout - ligger under menupunkterne Vinlister, Vintyper m.fl. Jeg vil også gerne høre kommentarer til disse sider.
Ang. baggrund: > lklingenberg: Nu ved jeg ikke hvor mange sider du har kigget på. Jeg har kun (foruden startsiden) valgt baggrundsbillede (det samme) til de fire øverste menuer. Grund: jeg synes disse rene tekstsider ser kedelige ud, og jeg synes ikke det forstyrrer læsbarheden med dette svage billede. Synes du det er for meget, også når dette baggrundsbillede er begrænset til disse fire sider? Loadtiden synes jeg ikke her er noget større problem, idet siden jo sagtens kan læses før billedet er loadet. Jeg har dog nu komprimeret billedet, så det fylder 1/3. Går det an?
>mr_noname: Jeg forstår ikke rigtig hvad du mener med, om jeg ikke blot kan bruge et baggrundsbillede. Der er et startbillede - som ikke er velegnet som tekstbaggrund - og så det ovenfor omtalte billede. Alle andre sider er der intet på. Er det for meget?
>miss-g: apropos startbilledet, som dels har ulempen med load-tid, dels kan der, som du siger mangle noget tekst; dette er netop en af de ting jeg gerne ville høre kommentarer om, idet jeg har været i tvivl. Jeg har tænkt at indholdet burde fremgå af menuer + startbillede, men måske det ikke er nok? Jeg har tilstræbt at bortspare al overflødig tekst, er træt af overfyldte sites, men måske jeg er gået for vidt i mit forsøg på enkelhed?
Den med Comic Sans tager jeg til mig; den bliver rettet til noget andet.
Ang. flaske-symbolerne: Jeg er meget enig i at især ”mousserende” ikke er tydelig nok. En skygge kunne være en ide, men hvordan lægger man en skygge på et billede, hvor selve figuren kun er 6 px bred? (Jeg har Paint Shop Pro 7)
Ang. menu >lklingenberg: Hos mig står tekst ca. lige langt fra top og bund, og det er tjekket i 800x600, 1024x768 og 1280x1024 i Internet Explorer 6. Hvad ser du siden med? Ang. de 2 ekstra px padding i undermenu, har jeg ikke kunne gøre dette, men vil se om jeg kan finde ud af det, men med alle de undermenuer bliver 2 px ekstra pr. stk. alligevel til noget summeret - det hele bliver endnu bredere. Jeg vil også tygge videre på den med grafisk angivelse af undermenuer, kan sagtens se, at det ikke er ideelt som det er, ved blot aktuelt ikke hvordan dette evt. kan gøres. Men koden til menuen kan ses på
vinsiderne.dk/test/start/startside/menu_1024.htm
Der hører desuden følgende med til menuen:
vinsiderne.dk/test/coolmenus3.js
Kan nogen gennemskue, hvordan man kunne sætte relevant grafik ind her??
Mht. menuen i øvrigt: Jeg har fordoblet ”kollaps”-tiden, OK?
Menuen er i bredden tjekket uden problemer på ned til 800x600. Og da kun 0,11 % af ”tilskuerne” bruger en mindre opløsning, vælger jeg at lade det være OK der.
til lklingenbergs øvrige bud: Ang. stipil: adskillige sider kan nås fra forskellige menupunkter og sider, så der er ingen entydig rute til alle sider.
Jeg har tænkt mig at vallidere efter w3 til sidst, men ved ikke hvor strengt jeg vil tage det. Jeg tror, det jeg laver virker langt de fleste steder.
Jeg har overvejet ikke at bruge frames, men synes faktisk det er smart at lade de faste dele være i seperate frames.
OK - jeg har også kun set 2 billeder, men gik ud fra, at der sikkert var flere. Nu har du så komprimeret dem, hvilket hjælper...
Og så pyntede det gevaldigt med menuerne! Det er dog kun den første undermenu, der er lavet. Kunne også godt tænke mig en lille pil (eller andet), der symboliserer, at der er underpunkter til et puntk!
Lad mig med det samme sige at jeg siger min mening ligeud. Det er intet personligt - blot min holdning som man er velkommen til at finde tåbelig ;-)
Lad mig dele diskussionen op: 1) Homepage (forsiden om man vil) 2) Navigation (struktur og menusystemer) 3) Design (farver, fonte, grafik) 4) Andet
---
Ad. 1. Man må spørge sig selv: hvad er det væsentligste for en homepage? At den ser godt ud? Nej! Den vigtigste egenskab for en homepage er hurtigt at fortælle brugeren hvad siden vil kommunikere. Gør din homepage det? Nix! Der er flere problemer. Rent teknisk er der et stort problem med downloadhastigheden. Der må maksimalt gå 10 sekunder førend al tekst/grafik er hentet af browseren - kortere tid er så absolut at foretrække. Det betyder at for modembrugere (dem er der masser af!) snakker vi om sider under 35kb - dit forsidebillede er alene 115kb og øvrige filer ca. 80 kb, hvilket i alt betyder knap 200kb. Konsekvensen er at de fleste modem- og ISDN-brugere aldrig vil se din homepage som du har tiltænkt den - eller i værste fald alle er på vej til en konkurrende side! Ud med forsidebilledet. Det bærer ingen information og er per se unødvendigt lir.
Et andet problem er ift. din homepage's funktion er informationen man modtager. Den eneste information om sitets indhold får man fra menusystemet. Det er simpelthen ikke godt nok. Lavede man en analyse af hvor stor en procentdel af din homepage der bærer reel information ville man havne på en rundt 0! Der er _ingen_ information! Indhold og navigation bør udgøre langt hovedparten og mindst 50% af din homepage.
Følgende komponenter skal der efter min mening være på en homepage (ref.: Jakob Nielsen: Homepage Usability - 50 websites deconstructed og useit.com)
a) Sigende titel/logo (placeres i øverste, venstre hjørne). "Helle og Prebens vinsider" - det kan jo dække over lidt af hvert... Og folk ved jo egentlig godt at der er tale om sider (på et website). b) Tag line (one-liner) der kort beskriver sidens formål og indhold. Du kan sagtens finde noget fra siden Hvem og hvad? c) Tydeliggør hvilke 1-4 områder der er essentielle for dit site. Det har jeg lidt svært ved at se: er det er leksikon, en indkøbsguide, en reklamesøjle for forhandlere, ...? d) Hvad er nyt på sitet med links. Inkluder helst en arkivfunktion. e) Et område bør tildeles kontaktinformationer med link til mere detaljerede informationer (hvor jeg da gerne så et billede af de sagnomspundne Helle og Preben). I dit tilfælde kunne du godt hive lidt oplysninger ud fra både Hvem og hvad? og Kontakt f) Søgefunktion - et absolut 'must' på dine sider, da der er en masse god information at hente (blev på et tidspunkt mere interesseret i at læse om vinen end at kigge på siderne - et godt tegn ;-)
Ad. 2. Frames: Please, please, please, please!!! Drop frames! Webbens mest fundamentale og grundlæggende egenskab er hyperlinks til specifikke tekster. Denne funktion er sat ud af kraft ved brugen af frames! Du kan sagtens bibeholde menuernes placering uden at bruge frames.
Menusystem: Jeg har altid haft et lidt anstrengt forhold til javascript menuer, men din ser ud til at fungere stabilt (om end den er tung hvad angår programlinjer), og den øgede "kollapstid" er bedre (måske lidt for lang nu - bare for at være krakilsk). Jeg vil ikke kommentere mere på den, men blot henvise til min kommentar omkring 1) grafisk angivelse af hvad der er side, og hvad der er undermenu og 2) problematikken omkring browservinduets bredde ved nogle af menukombinationerne (som kan blive meget lang). Tænk fx på håndholdte pc’ers skærmbredde... En sidste ting ifm. menuen er linkfarven, men det kan du læse om herunder.
Breadcrumbs/stipil: Jeg mener stadig du bør introducere en stipil. Stipilen skal ikke denotere brugerens vej til siden, men sidens strukturelle placering på sitet. Det kan godt være man kan tilgå nogle af undersiderne fra forskellige submenuer, men hver side har vel en strukturel betinget placering?
Søgefunktion. Dit site skriger som antydet på en søgefunktion. Der er så mange specifikke informationer som brugerne sikkert gerne vil have fat i, men ikke ved hvor skal finde. De fleste søgefunktioner er dog ikke specielt vilde med frames, så det kunne også være et argument for at gå bort fra den model.
Ad. 3. Fonte: Fontene fungerer fint. Pas på med kontrasten. Menuen Hvem og hvad? er lige på grænsen til at være for lidt kontrastfuld. Men! Brug skalerbare fonte og ikke absolutte fontstørrelser. Hvorfor skal brugeren (fx den svagtseende) fratages retten til selv at bestemme fontstørrelsen? Og hvorfor i al verden skal fontfarven skifte på ordforklaringslisten?
Link farver. Jeg ved godt, at mange hader den blå og lilla linkfarve, men det er en webstandard, som man bør overholde. Er der ikke forskel på besøgte og ikke besøgte links, har brugeren ikke en jordisk chance for at finde ud af, hvor han/hun har været. Og er der forskel, men farverne ikke er standard, har brugeren heller ikke en chance for at vide, hvor han/hun har været - forstil dig at du hopper mellem to sites: den ene har sort som farve på ubesøgte links og grøn som besøgte links. Den anden har grøn som farve på ubesøgte links og sort som besøgte links. Hvad har du besøgt på hvilken side?
Grafik: Grafik bruges der hvor grafik bærer information som ikke kan beskrives med tekst (vinetiketternes relevans kan man således sagtens argumentere for). Så simpelt er det! Alt andet grafik er unødvendigt, spild af båndbredde og til irritation for brugeren (som jo ikke er havnet på siden for fx at kigge på to teatermasker, men for at læse noget om vintilfredshed). Det gælder naturligvis også baggrundsbilleder og textures.
Ad. 4. Print. Hvordan ser det ud med printvenligheden af siderne (av, her giver frames også problemer). Får man et fornuftigt resultat, hvis man vil printe ordlisten eller en specifik anmeldelse?
(1) En lidt sjov men god startside synes jeg, man drømmer sig jo straks ned til Frankring/Italien - et billede siger mere end 1000 ord. Normalt vil jeg godt have noget forklarende tekst på forsiden, men synes alligevel at du får fortalt siden indhold godt nok.
(2) Dine undersider er fint bygget op, så de er lette at overskue. Dog synes jeg at der mangler lidt liv og lidt vin. Reelt kunne designet bruges til alle mulige formål, og den fortæller ikke ret meget om at det er en vin side. Så ligesom på forsiden synes jeg du skal gøre brug af nogle mindre grafikelementer.
(3) Menuerne er let anvendelige og derfor meget brugervenlig.
(4) Farverne du bruger til markering synes jeg du skal ændre. Det er nogle meget udtonede farver og kommer ikke til at se så godt ud på den hvide baggrund. Brug evt. www.colorschemer.com/online/
(5) På nogle af undersiderne har du nogle meget lange linier. En lille huske regel er at når du skriver noget der skal læses på en skærm, skal du helst have linierne kortet ned så der ikke er mere end 45 bogstaver pr. linie, da man godt kan miste koncentrationen lidt, hvis der er mere.
Du laver link i eksperten ved at skrive http:// først. Kender ikke lige paint shop pro godt nok til at jeg kan fortælle hvordan du laver skygger (bruger selv photoshop).
Flasker til anmeldelser bør så også få en skygge, så stilen holdes.
Ang. selve menuen/indhold dertil:
Jeg orker næsten ikke at læse al den tekst. Ifølge "de grafiske regler" så bør man undgå at skrive linier der er over 65 tegn lange (har godt nok ikke lige talt dine linier), da læseren derved taber linien og har svært ved at følge den til ende.
Jeg tror det vil være pænere og lettere at gå til, hvis du prøvede at dele teksterne op i 2 lodrette spalter.
Kan smadder godt lide at man får et billede af vin-etiketten under vintyper (beskrivelse).
Det liver så meget op på en side med noget grafisk og det er det øjet fanger først. Er billedet interessant læser man teksten derefter.
Ang. forsiden, så var min idé heller ikke at klistre et stort billede på (af hensyn til upload tiden), men lave en lille komposition (som det så fint hedder) af 1-2 mindre billeder og noget tekst, som måske kunne beskrive kort hvad sitet handler om - altså en slags præsentation.
Den første del af mit svar vil være et fælles svar til lklingenberg, jakobclausen og miss-g.
Det var interessant at læse lklingenberg’s markante holdninger til webdesign, og det hjælper mig til at finde mit eget ståsted. Jeg er enig med ham i, at det væsentligste for en home-page er at fortælle hvad man vil kommunikere, og når han opfatter det som han gør, vil en masse andre også gøre det. Jeg har derfor lavet et nyt grovudkast til en homepage/startside, der informerer om de væsentligste indhold. jakobclausen derimod argumenterer for at et billede siger mere end ord, miss-g vægter også grafik’s interesseskabende virkning. Jeg ligger nok selv midt imellem lklingenber og jakobclausen: er enig i at der skal kommunikeres indhold - var som nævnt selv i tvivl om jeg havde skåret for meget på startsiden - men jeg synes også at det gerne må være lidt pænt, appetitligt og fornøjeligt at se på. Jeg har derfor lavet et udkast til homepage, hvor der dels er info om det væsentligste indhold, dels er et par billeder (aktuelt det samme billede - jeg har ikke fundet nogle der rammer plet, derfor blot det samme for illustrere en mulig model). Der er ikke på nogen måde finpudset mht placering mm. Det er kun princippet der er præsenteret. Ligeledes er det kun lavet til skærmopløsning 1024x768. Men hvis jeg arbejder videre med modellen - efter at have hørt jeres mening - vil der til sidst blive lavet 3 versioner, en for 800x600, en for 1024x768 og en for større end 1024x768. Jeg er bestemt ikke supertilfreds, men er der noget i modellen, der efter jeres mening er værd at arbejde videre med?
Ang. de meget lange linjer har jeg, som foreslået af miss-g, opdelt i 2 spalter. Et resultat kan ses, hvis I klikker jer ind på Synspunkter -> Vintilfredshed
Hvis I synes om dette vil princippet blive overført til andre sider med stor tekstmængde.
Siderne ”Hvem og hvad?”, ”Kontakt” og ”Nyhedsbrev” indeholder også lange linjer, men ikke så megen tekst. Her synes jeg det er lidt overdrevet med spalter. Hvad siger I? Generer de lange linjer også når tekstmængden er forholdsvis beskeden?
Grafikken er fjernet fra siderne med Synspunker (dog endnu ikke fra ”Tommelfingeren nedad”, men det kommer) - her er jeg helt enig med lklingenberg, det var for meget.
>lklingenberg: Jeg kan ikke få øje på, at font-farven er anderledes på siden med vin-ordforklaringer. Er det ikke baggrundsfarven der giver øjenbedrag? Ifølge mine CSS-koder, skulle fontfarverne være ens.
Ang. søgefunktion: den har jeg sat min host til at arbejde på, er enig: siderne kalder på en søgefunktion grundet de mange oplysninger og sider.
Ang. frames: Jeg forstår ikke hvordan egenskaben hyberlinks til specifikke tekster skulle være sat ud af kraft ved brug af frames. Jeg kan da henvise til hvadsomhelst indenfor og udenfor sitet selv om jeg bruger frames. Jeg forstår ikke hvad du mener. Jeg har desuden svært ved at forestille mig, hvordan den nuværende menu skal implementeres hensigtsmæssigt uden brug af frames. Hvis den ligger på hver webside, vil hver side blive adskilligt tungere at indlæse, og når der skal rettes i menuen - hvilket der skal en gang imellem - så skal rettelsen foretages på flere hundrede sider. Det virker alt sammen meget tungt at tænke på, og jeg kan ikke se at jeg opnår andet end ulemper i forhold til som det er nu. Hvad er det du kan se, som jeg åbenbart ikke forstår?
Ang. stipil: Jeg kan sagtens følge, at det kan øge overskuelighed, dog kan jeg ikke lige gennemskue, hvordan en side som fx ”cecchi.htm” kan placeres i en struktur, idet de forskellige veje til denne side er: Vinlister - > Alle vine -> cecchi Vintyper -> Rødvin - > Italiens -> Sangiovese -> Dagligvin -> Vurderede vine -> cecchi Forhandlere -> Vinlister - > FDB -> cecchi (og der er sikkert flere, men ovennævte er hovedvejene til siden) Hvordan ville du beskrive cecchi’s strukturelle placering?
Jeg vil tilføje særskilt farve for Link-visited, men om jeg kan holde den lilla ud, ved jeg ikke. En anden mulighed kunne være at lade linket fremstå med svagere farve. Det vil, tror jeg, kunne forstås, også selv om andre sites bruger andre farver. Der er næppe nogen der har ubesøgte links med svage farver, besøgte med stærke.
Hov, hvis nogen har kigget på "Vintilfredshed" før nuværende tidspunkt, har det set lidt pudsigt ud, idet jeg glemte at uploade ændret stylesheet, er gjort nu.
Menuen kan sagtens ligge i en særskilt fil som du inkluderer på hver eneste side og retter du i menu-filen slår det således igennem på alle sider - the wonder of ServerSide Include ;-) Det kræver naturlivis at din udbyder understøtter SSI.
Eller også er det fordi du ikke har skærmopløsning 1024x768. Indexfilen hedder http://vinsiderne.dk/test/index_1024.htm Hvis man bare går ind på vinsiderne.dk/test/ sørger et javascript for at finde den indexfil der passer til skærmen, og som tidligere nævnt har jeg kun taget mig tid til at lave udkastet i 1024x768
Nu er grovskitserne til hompage/startside også uploadet til 800x600 og 1280x1024.
>lklingenberg: Jeg prøvede at ændre linkfarver for besøgte links, kom herved i tanke om, hvorfor jeg har ikke har forskel på ubesøgte og besøgte links: Hvis man klikker på et link, der fører til siden med ordforklaringer, så skifter links til samtlige ord på siden med ordforklaringer farve til farven for besøgt link. Det er dybt uhensigtsmæssigt, så med mindre jeg kommer på noget smart, beholder jeg - egentlig mod mit ønske - samme farve. Den beskrevne ulempe med to farver er simpelthen for stor.
Jeg har tilføjet en hurtig slide-out effekt på menuen, ses bedst på: Forhandlere -> Vinlister hvor der er en lang undermenu. Kommentarer? Jeg synes selv det giver den ellers lidt hidsigt udfoldende menu lidt mere ro og blødhed.
Skidt idé efter min mening - det fleste brugere gider hverken at vente på at menuer loader, folder ud og i øvrigt foretager sig andre irrelevante ting end at være der når brugeren ber om at den skal være det! Desuden er det med til at tage fokus fra det, som (stadig) er det mest relevante: indholdet!
Stipil/informationsstruktur. Mht. placeringen af de enkelte vine (ifm. med spørgsmålet om stipil), så vil Jeg anbefale at du opbygger din struktur, således at det centrale er selve vinene. Ikke hvor de købes, hvordan de er vurderet, hvad den koster eller noget andet. Vin er det, det handler om, og man (i hvert fald jeg) køber oftest i det enkelte tilfælde en vin fra et bestemt land og evt. en region (efter valget om rød, hvid, etc.) - alternativt efter hvilke(n) drue(r) vine er lavet på (da det siger noget om vinens karakter). Vinkendere går måske også efter en bestemt smagskomponent eller smagssammensætning, men det er jo meget subjektivt og derfor en dårlig idé at anvende som katgorisering. Jeg vil anbefale at du anvender geografien som struktur - det er nemt og ligger lige for. Resten af informationen (forhandler, pris, vurdering) udgår derfra.
Linkfarver Mht. farven af links, så fungerer det nu engang på den måde, at er en side vist, så er en side vist; og derfor vil alle links i din ordliste være "læste", da de henviser til samme side - det er bl.a. en af årsagerne til at interne hyperlinks (såkaldte bookmarks) er en skidt idé - det bryder også princippet om tilbageknappens linearitet.
Frames (igen igen ;-) Mht. frames. Hvis du skulle give mig den direkte adresse (URL) til beskrivelsen af den vidunderlige Amarone, så ville du få et problem. Og hvad hvis jeg ville lave et bookmark i min browser til siden med vinord? Og en anden ting: hvorfor lave et frameset til tre forskellige skærmstørrelser?
Homepage Og nu til forsiden. Det er bestemt meget bedre (selvom billedet efter min mening stadig er overflødig). Jeg synes dog der er synd at din tag-line og din beskrivelse står så langt fra hinanden.
Menu og menupile Dit javascript kan jeg ikke greje, da det ligger uden for mit kompetenceområde. Jeg vil foreslå dig at du stiller det som et særskilt spørgsmål i javascript kategorien at få pile på henvisninger til submenuer. Der er garanteret nogen i den kategori, der kan hjælpe - det kan være der er nogen som ovenikøbet kan gøre det lidt mindre, så det ikke fylder så meget.
Dine ideer til strukturen vil jeg tænke videre over, kan ikke give et præcist svar på hvad jeg synes er mest fordelagtigt. Men hvis jeg kører videre med din ide, hvad er så metoden: manuelt at skrive stien på hver side? eller findes der et automatisk felt el.lign. der kan klare opgaven?
Ud fra tanken med at besøgte links skifter farve er det klart, at bookmarks ikke er smarte. Men det er de til gengæld, synes jeg, i forbindelse med den brug jeg gør af dem. Jeg synes det er en god service til brugeren at kunne få forklaret vin-ord, og jeg synes også der er ide i at have dem samlet. Hvis ordforklarings-servicen skal virke optimalt ud fra link-farve-synspunktet, skulle hvert ord jo have sin egen side. Det giver også ulemper - fragmentering der ikke giver nogen mening for brugeren. Så her er valget, sådan som jeg ser det, at tage den mindste ulempe.
Der er intet problem med frames og så en URL til en bestemt side. Jeg har et javascript der altid indsætter en hvilken som helst underside i framesettet helt problemfrit (hvis folk slår javascripts fra må de om det, så har de et problem, men det er deres valg). Prøv fx at se på: http://vinsiderne.dk/vinsider/typer/amarone.htm (som er den gamle og endnu officielle vinsiderne.dk; funktionen er endnu ikke implementeret på den nye version).
Til alle: Jeg mangler et svar på det med spalter. Er det OK nu på Synspunkter -> Vintilfredshed? (Hvis ja, bliver princippet overført til andre teksttunge sider.) Og bør det overføres til siderne ”Hvem og hvad”, ”Kotakt” og ”Nyhedsbrev” - eller er det OK at sider med relativt lidt tekst står uden spalter?
En sidste ting: Det klør i fingrene for at få knaldet det gamle design væk og få det nye på nettet, så jeg kunne godt være tilbøjelig til at gøre det som det er nu, dvs med de to ens billeder på startsiden. Jeg ville helst have haft to forskellige billeder, men har lige aktuelt svært ved at finde to der passer sammen. Er det helt til grin med de to ens billeder? Eller kan det gå an?
>mr_noname: fint, tak. Mener du også der skal være spalter på ”Hvem og hvad”, ”Kontakt” og ”Nyhedsbrev” (hvor der ikke er så meget tekst, men linjerne er selvfølgelig lange alligevel)?
>lklingenberg: der er 3 frameset, fordi startsiden og dermed også menuen er forskellig fra de 3 nævnte skærmopløsninger.
Spalter er en god ting! Det glemte jeg at nævne! De bør efter min mening bruges på alle sider, der tilgås fra venstremenuen. Således danner du også en designmæsig opdeling mellem de sider, hvor der er noget reelt indhold om vin, og de sider der har et andet formål (kontaktinformationer, symboler, nyhedsbrevt, etc.)
Hvad med at nøjes med et (endnu mindre) billede til højre og placere sin din tag-line og beskrivelse (der godt må være længere - gør reklame for sitet) til venstre. Og så lige en ting i den forbindelse. Hvis du i din tag-line skriver ordet anmeldelser bør dette også være et menupunkt (gerne det første).
Prøv også at flytte sitets overskriften ud til venstre (hvor en sådan normalt står). Overvej også gerne hvordan du vil have siden indekseret: under H for Helle eller under V for Vin.
Ok, dit javascript gør det muligt at sende links. Men jeg kan ikke lave bookmarks til siderne...
Fjern også gerne de sidste overflødige billeder og baggrunde (fx kurverne under Mest for pengene, bogen under Adresser på forhandlere, det animerede e-mail ikon, baggrunden på alle siderne).
Stipilen er du nok nødt til at indføre manuelt, med mindre du har din data liggende i en database (hvad jeg ikke har indtrykket af).
>lklingenberg: Glimrende ide med skellet (spalter / ikke spalter) mellem sider med vinindhold og de andre. Det vil jeg gøre (dog ikke vinlisterne).
>lklingenberg & mr_norname:Nu har jeg så lige set på siderne med vurdering af de enkelte vine, altså fx ”Greti” (øverst under menupunktet Vinlister -> Alle vine). De er jo også uden spalter. Går det an?? I modsat fald skal layout af disse sider tænkes helt om!
>lklingenberg: Jeg kan godt se, at det kunne være godt med et menupunkt ”Vinanmeldelser” som det første, får dog her et problem under menupunktet Forhandlere. ”Vinanmeldelser” øverst i stedet for ”Vinlister” vil virke klodset sammen med næste undermenupunkt ”Anmeldelser”, som jo er anmeldelser af forhandlere. Men jeg tænker videre.
Og iøvrigt ang. dette menupunkt og struktur: ved den eftertanke, jeg indtil videre har givet dette, er jeg stemt for at beholde adgangen til vinanmeldelserne også fra ”Forhandlere”. Jeg har det nogenlunde ligesom dig med at gå efter smagstyper, men er overbevist om, at mange noget mindre entusiastiske vinforbrugere tager udgangspunkt i hvor de mere eller mindre tilfældigt handler. Og sitet skal også være for dem.
Dit forslag vedr. startside tygger jeg videre på. Som nævnt er jeg ikke selv helt tilfreds med som det er nu. Som jeg ser det for mig, som du foreslår, forekommer det mig at blive meget bart/tomt, men som sagt tænker jeg videre og er fortsat åben for forslag og inspiration.
Jeg forstår ikke hvad du mener med det med indekseringen ”under H for Helle eller under V for Vin”. Indekseret hvor?
Jeg har lagt mærke til at du flere gange har henvist til grafik, der forlængst er fjernet, denne gang kurverne under ”Mest for pengene” og bogen under ”Adresser”. Er du sikker på du ikke kigger på nogle hos dig gemte off-line-filer?
Du har ret: ingen book-mark-mulighed til undersider. Igen et valg, hvor jeg må vælge det jeg anser for den mindste ulempe. Og denne ulempe er til at leve med, synes jeg, i forhold til det som jeg stadig anser som fordele ved at bruge frames.
Du har ret: ingen database; det må blive en anden god gang (det ville være rigtig fedt!)
Iøvrigt: giv lige et svar, hvis du samler på points.
Jeg har nu fundet ud af, at den nye version af min menu indeholder mulighed for at se pile, hvor der er undermenuer. Men som jeg forstår det er det endnu ikke lavet til sites med frames - det vil sikkert fryde lklingenberg ;-)Desuden findes den nye menu kun i beta-versioner, hvor der stadig arbejdes på at fjerne bugs, så jeg må vente noget endnu. Vil implementere funktionen, når det er muligt.
Jeg synes det er godt du vurderer og tænker over de forslag der kommer, og ikke blindt adapterer dem, bare fordi jeg eller en anden har den holdning.
Det er muligt jeg har haft cachet et par sider - beklager at jeg har kommenteret på uddaterede sider.
Mht. indeksering, så er der søgemaskinernes indeksering jeg hentyder til (det var vist også lidt uklart, beklager). For virksomheder og organisationer, der gerne vil være kendt på deres navn, gælder det, at de virksomheds-/organisationsnavnet bør være det først ord i titlen og evt. overskriften på homepage. For alle andre skal siden centrale tema være det første ord. Jeres centrale tema er ikke Helle, men derimod vin, hvorfor det bør være det første ord i titlen.
Mht. strukturering, så mener jeg stadig at en geografisk struktur er den bedste - men det udelukker jo ikke links på tværs af menuen. Du kan jo stadig lave links fra forhandlere, vin- og druetyper. Det samme gør sig gældende med anmeldelserne; her kan du jo også sagtens linke på tværs af strukturen, så folk kan finde anmeldelserne og beskrivelserne fra alle tænkelige vinkler, mens du bibeholder en "formel" datastuktur.
Og vil jeg lige gentage en ting: hvorfor lave frameset til forskellige skærmstørrelser? Ikke kun er det upraktisk for dig (flere sider at vedligeholde), det er også upraktisk for nogle brugere; jeg har fx en stor skærm med høj opløsning og ryger ind på din _1280 side. Men min browser er ikke åbnet i hele skærmens størrelse men kun i en vindue svarende til ca. 700px. Lav et scalerbart design, der kan bruges til alle tænkelige skærmstørrelser.
Jeg har nu fundet ud af hvordan man laver skygger i PSP, men det er umuligt - i hvert fald for mig - på flaskerne at lave skygger, der kommer til at se godt ud. Billedet er for lille, og det gør ikke flasken tydeligere, ligner blot en underlig plamage. Jeg har i stedet gjort farven på champagneflasken, hvor problemet var mest markant, mørkere, så den nu ses tydeligere. Meget bedre tror jeg ikke jeg kan lave det i denne omgang.
>lklingenberg: Mht. søgemaskine-indeksering: Jeg har ændret titlen i index-filen til ”Vin, især italiensk og fransk - Helle og Prebens vinsider”. Tak for det.
Jeg må indrømme, at jeg ikke har taget højde for din kombination af skærmstørrelse og størrelse af åbent vindue. Selv bruger jeg altid maximerede vinduer og intet andet - det troede jeg at alle gjorde. Jeg er ikke bekendt med nogen måde at lave skalerbart design, når der også er billeder på siden, og har derfor valgt at lave de tre versioner af startsiden, hvor den afgørende forskel er billedstørrelsen. Hvis billedstørrelsen optimeres til 1024x768, ses hele billedet ikke i 800x600 og det er for lille i 1280x1024 Hvis man kan lave skalerbart design, hvor billederne også vises korrekt, når man ændrer vindues-størrelse, må du meget gerne fortælle mig det. For det ville da være helt ideelt.
Ja, jeg har set det, og findet det meget inspirerende, især startsiden med billede og boksen til højre. Jeg finder dog billedet for lille (set i 1024x768), og så er der måske lidt rigelig med tekst - og samtidig er der ret bart i bunden af siden. Igen: det æstetiske betyder også noget for mig, balance. Så vi er ikke helt hjemme endnu. Jeg har arbejdet lidt videre med det, kan ses på http://vinsiderne.dk/test/index_ny.htm (teksten er tilfældig) men er ikke ude over problemet med “barhed”, og det vil i øvrigt, sådan som jeg ser det stadig være aktuelt med 3 index-filer for 3 skærmopløsninger. Det jeg har lavet til 1024x768 virker ikke ordentligt i 800x600, og der er rigtig bart i 1280x1024. Men det generer mig nu ikke at lave 3 index’er, hvis det tjener et formål. Jeg tænker videre og er stadig modtagelig overfor inputs. Jeg vil meget gerne høre andres kommentarer til sidste forsøg både lklingenbergs og min viderebearbejdning.
Har ændret lidt mere ved det ene og det andet (http://vinsiderne.dk/test/index_ny.htm). Bl.a. tilføjet søgefunktion. Nu synes jeg der bliver lidt tomt i øverste ramme til højre for overskriften...Og er samtidigt bange for at proppe mere på, bange for miste den tilstræbte enkelhed. ??
Hov, den holder ikke i min browser (Mozilla Firebird). Du glemmer igen at tage højde for at ikke alle har 1024x768 og/eller har deres browservindue maksimeret. Du kan delvist komme uden om det ved at lave knapperne i top-bjælken smallere og afse et fast antal pixels til søgefeltet.
I øvrigt, blanke områder skal man ikke være bange for - du er selv inde på at det også kan være overfyldt. Jeg synes klart et overfyldte sider har et større problem end sider med lidt luft.
Mht. 'tomheden' under teksten, så er en god tommelfingerregel for homepage (altså forsiden) at den ikke må fylde mere end et skærmbillede i 1024x768 (tag højde for hvor meget browser og styresystem potentiel kan tage af pixels) og der må ikke være væsentlig information i den nederste del (så 800x600 brugere 'misser' noget). Og husk at der absolut ingen horisontal scroll må forekomme. Folk med maksimerede vinduer på større end 1024x768 ved, at de har en stor skærm og er vant til tomme bundfelter, så dem skal man nok ikke designe efter lige på det punkt.
>lklingenberg: Har tildelt 250px til søgefeltet. Lige nu laver jeg kun for 1024x768, orker ikke at lave for de andre også, før jeg helt har fundet ud af hvad jeg skal satse på. Men når jeg helt sikkert ved hvilken vej jeg vil gå, kommer tilpasningerne til de andre opløsninger.
Jeg er enig med heller for meget luft end for lidt, skriver mig synspunktet ang. at 800x600 ikke skal misse noget bag øret, men som nævnt generer det mig ikke at lave 3 index'er i erkendelse af at de fleste nu bruger 1024x764, så det må også godt se balanceret ud for dem, synes jeg. Jeg kan lettere accepetere at dem med større skærme for en god portion tomhed.
Ideer til toppen? Skal der være noget til højre for overskrift? Det hele tipper aktuel lovligt mod venstre, synes jeg. Og centrering ser faktisk ikke godt ud, når der er to linjer.
Har nu uploadet index'er for det nye layput i alle 3 opløsninger. Eneste forskel fre 1024 til 1280 er baggrundsbilledets størrelse for de 4 øverste menuer. Desuden har jeg fjernet søgefeltet, ønsker senere at prøve at få det op i top-rammen. Synes selv at det begynder at ligne noget.
Jeg er godt tilfreds med, hvor det er endt nu og siger mange tak til alle der har givet deres besyv med. Især til lklingenberg, som har gjort en helt fantastisk indsats, som endte med at få afgørende betydning for sidens udseende.
Af hensyn til søgemaskinernes indeksering - især google - sletter jeg nu alle testsider, for at samme side ikke skal forekomme to steder på nettet; herved risikerer man nemlig at alle sider fjernes fra indekset! Det færdige resultat kan imidlertid indefor forhåbentlig få dage (der mangler et par tekniske detaljer) ses på: http://vinsiderne.dk
Og jeg vil da håbe, at nogle af jer også kan få lidt gavn af siderne ;-)
>mr_noname: giv lige et svar, hvis du vil have andel i points.
Vil lige komme med en kort kommentar her inde. Har ikke læst alle dine sider, men synes farvevalget er lidt fesent. Når jeg nyder et glas god rød/hvidvin, tænker jeg på solens varme og ´gyldne farver. Det er lidt for meget hvidvin over din ide. Når man kigger på de forskellige etiketter, fra diverse vinslotte, ville man også her kunne få insåiration til farve og grafik valg. Men ellers er den blevet meget flottere og overskuelig efter at bl.a Iklingenberg har haft fingrene i den, på opstillingen. Farver er svært at sammesette, men henter man inspiration fra etiketterne så går man ikke helt galt i byen
>/cdc: OK, tak for det. Jeg vil klart medtænke det i senere ændringer, kan godt se din pointe, har også selv tænk tanken. Men lige nu bliver det som det er, og en større/mere grundlæggende ændring må vente - jeg orker ikke mere i denne omgang.
Synes bare siden indhold er af den karraakter at det fortkjener en mere delikat farve sammensettening, som gør den mere spændende at kigge på, og det er nok heller ikke sidste gang jeg kigger forbi, da jeg selv har stor interesse i vin.
Det glæder mig, at du vil kigge forbi - det er jo det der er hele meningen... Mht til farverne, så er det uhyggelig svært. Jeg har faktisk brugt en del tid på at finde frem til de nuværende. Det er et helt kapitel for sig selv, men lad mig høre, hvis du har konkrete farveforslag!
Afslutter hermed. Desværre fik no_name ikke givet et svar, så jeg kan desværre ikke give point. I er selvfølgelig velkonmne til henad vejen at kommentere. Aktuelt bakser jeg med en detalje før det nye design uploades. Men jeg giver besked her, når siderne kan ses på den egentlige adresse.
>no_name: Det gjorde jeg også 18/10-2003 10:40:41, og ventede herefter 3 dage. Hvis du er interesseret, vil jeg gerne oprette et spørgsmål med det formål at du får nogle points. Jeg havde tænkt mig at du og miss-g skulle have det samme: 20 - lklingenberg fortjente langt størstedelen pga hans helt ekstraordinære indsats.
Det vil fortsat være under udvikling, så jeg er altid modtagelig overfor yderligere kommentarer.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.