En byte er 8 bit ?

Helt primitivt kan det forklares således:
For en del år siden kunne processoren kun hente 1byte ad gangen fra RAM-lageret. En sådan maskine kaldes en 8bit maskine. Databussen har 8 "ledninger" til transport af data fra RAM-lageret til processoren.
Derefter kom maskiner, der kan hente 16 bit ad gangen i et hug
osv.
En 64bit maskine maskine arbejder med en databus med 64 "lederere".

En byte vil altid være 8 bit. En byte er den mindste addresserbare hukommelsesenhed på en computer.

Som nmh skriver, kan en 32 bits processor hente og behandle 32 bit = 4 byte på én gang.

Det betyder blandt andet at en 32 bits processor er hurtigere at hente og flytte data i RAM, og hurtigere til regneopgaver med store tal - idet en 32 bits processor kan udføre en division med et 32 bit tal med én instruktion, mens en (f.eks.) 8 bit processor skal bruge flere instruktioner.

En bit er tændt/slukket, 0/1 eller lignende ...

De første processorer (til beregning af vinkler til affyring af kanoner !-) bestod af en masse (radio)rør, som kunne have ovenstående egenskaber og derfor kunne sættes og aflæses.

Da der ikke er megen information i een bit, har man brugt at gruppere dem 4 ad gangen, så havde man noget i en størrelses-orden som var i nærheden af vort decimale talsystem (de kunne dække alle tal i een information -- 16 muligheder !-)

Da man kom lidt længere og skulle til at behandle mere komplicerede data fordoblede man antallet af bits og skabte begrebet en byte for een databærende enhed (som har 256 forskellige muligheder !-)

Efterhånden opstod også behovet for at kommunikere disse data mellem enheder, men da det var en usikker sag brugte man at snuppe en kontrolbit af de 8, så der var 7 databærende bits og en paritetsbit i en byte.

-- og så gik der 20 år, Apollo-programmet med meget mere ...

Mikroprocessorerne kom til og i takt med at man forfinede disse, var man pludselig fremme ved, at der kun skulle een enhed til at behandle alle 8 bit på een gang -- en 8-bit processor (vist Intels 8088)

Den naturlige udvikling var selvfølgelig, at man søgte at lægge endnu flere bits ind i processorerne, så ganske kort tid efter kom 8086 fra Intel, og den kunne behandle 16 bit ad gangen, altså hele 2 bytes !o]

Når nu hardwaren var der, lavede man så også systemer som kunne udnytte disse muligheder fuldt ud (16-bit styresystemer), men der stopper udviklingen jo ikke, så idag er det standard at have 32-bit-systemer og på en del platforme findes også 64-bit systemer.

En byte behøver ikke altid have 8 bits. Der findes (fandtes) systemer med bytes på 7 bit. Idag mener man dog normalt 8 bits.

4 bits har tidligere været kaldt 1 nibble, men dette udtryk bruges ikke rigtig mere.

På nogle systemer kaldes 2 bytes (16 bits) et word og 4 bytes (32 bits) kaldes et longword. Jeg er ikke sikker på om disse navne bruges for andre størrelse på 32- eller 64-bits processorer.

En byte har _altid_ 8 bit, men nogen gange er der kun 7 af dem som er databærende fordi den sidste bit bruges til paritetscheck !-)

Dette antyder, at en byte KAN have et andet antal bits end 8:
byte 1. n. A string that consists of a number of bits, treated as a unit, and representing a
character. 2. n. A binary character operated upon as a unit and usually shorter than a computer
word. 3. n. A group of 8 adjacent binary digits that represent one EBCDIC character.
kilde: http://www-1.ibm.com/ibm/history/documents/pdf/glossary.pdf side 10

Det antyder også at word og longword kan angive andre størrelser.

tak gutter, lukker

?-)

Min indsats her var nok ikke så oplysende om dit egentlige spørgsmål, men skulle de andre ikke have haft point?

http://www.eksperten.dk/spm/441088