Avatar billede jay Nybegynder
09. januar 2004 - 19:14 Der er 12 kommentarer og
1 løsning

Kan det virkelig passe? Handler aldrig mere med Zitech

Jeg købte i midten af december en ny køler til min gamle AMD Athlon 700 MHz (slot A), hos Zitech i Odense, i håb om at jeg ville få en noget mere støjsvag computer end jeg i forvejen har.
Køleren jeg købte var denne her: http://www.zitech.dk/Product/Details.aspx?ID=11740
Der står at den passer til slot A, og understøtter op til 750 MHz. Ligeledes står dette i deres katalog, som er kommet med posten.

I første omgang modtog jeg en køler, som manglede ledning samt skruer. Det mente de i første omgang ikke de kunne gøre noget ved, så jeg blev henvist til en anden forretning, hvor jeg MÅSKE kunne KØBE en ledning der passede...
Efter at have skrevet en mail til Zitech og spurgt om det nu kunne passe, blev jeg et par dage senere ringet op fra butikken, og fik at vide at nu havde de en, som var komplet med skruer og ledning.

Da jeg kommer hjem med denne, opdager jeg at der ikke er noget gevind i hullerne på en Athlon, så skruerne kunne ikke umiddelbart sætte køleren fast. Jeg formåede dog efter meget arbejde at lave et gevind i hullerne, så skruerne kunne skrues fast, og køleren monteres.
Nu opdager jeg bare til min store skuffelse af køleren ikke køler processoren tilstrækkeligt... Alt arbejdet med at få køleren til at passe var spildt!

Jeg søger så lidt rundt omkring på nettet og finder ud af at køleren er designet til en PII op til 450 MHz ( http://www.sanyodenki.co.jp/cpug_e/cpu_e.html#p2secc ).

Jeg har så i dag været inde i butikken i Odense, for at få pengene retur, da varen ikke lever op til det der står i deres katalog, og på deres hjemmeside.
Nu får jeg at vide at jeg enten kan vælge mellem at få noget andet for de 145 kr. køleren har kostet, eller også kan jeg få pengene MINUS 10%... Jeg argumentere for at varen er blevet solgt på et forkert grundlag, eftersom jeg var blevet oplyst at den kunne klare en Athlon 700 MHz, og derfor mener at jeg må være berettiget til at få alle mine penge tilbage. Men det betyder ingenting får jeg at vide, og kvinden i butikken henviser mig til deres handelsbetingelser, hvor der skulle stå, at man, ved returnering, kan få pengene minus 10%.
Jeg siger dog fortsat at jeg mener jeg ikke har fået den vare jeg har betalt for, og dermed må være berettiget til at få alle mine penge retur.
Hun siger så at det ikke kan lade sig gøre, og det er noget systemet gør automatisk og det kan hun ikke lave om på... Envidere siger hun at de har testet alle deres vare og de lever op til det de skriver i deres katalog og på deres hjemmeside.
Dette har de jo tydeligvis ikke gjort med denne vare, min computer brokkede sig straks jeg tændte den, med den nye køler, og begyndte at sige som en anden ambulance. Desuden står der på producentens hjemmeside at køleren er beregnet til en PII 450 MHz...

Jeg må efter diskussion frem og tilbage, gå fra butikken, med mine penge minus 10 %, som heldigvis ikke udgør den store formue i dette tilfælde. Jeg er bare lykkelig over at jeg ikke har købt noget dyere isenkram i den butik. Hvis jeg havde købt en computer til 10.000, og den ikke indeholdt det jeg havde fået at vide, og dermed leveret den tilbage, så havde jeg skulle betale 1.000 kr. til Zitech for... INGENTING.

Kan det virkelig passe, at jeg ikke kan få alle mine penge retur, når jeg har købt et produkt med falsk varebetegnelse? Fordi er det ikke det?

Jeg regner ikke med at jeg kan få noget ud af det nu, da jeg har godtaget de penge jeg så fik, eftersom jeg ikke gad diskutere mere med kvinden i butikken.
Jeg håber virkelig at alle, som læser dette, holder sig langt væk fra Zitech, og eventuelt advarer andre, så de ikke behøver at være bange for at få en oplevelse magen til min.
Avatar billede jay Nybegynder
09. januar 2004 - 19:15 #1
Wow det blev noget af en smøre, håber dog folk vil læse det alligevel.
Avatar billede htmlkongen Novice
09. januar 2004 - 19:19 #2
Næste gang tror jeg du skal gå hårdede til! Tru med at du vil gå rettens vej, (hvert fald i værste tilfælde!) Ellers kan du starte med at sige at du virkelig føler dig røvrendt, og hvis ikke de giver dig en ny på deres regning, vil du skrive en lang artikel til bladet Tænk&Test i morgen. Så ved de godt hvad klokken er slået! Det gør jeg selv hvis jeg føler mig røvrendt! Og det virker sq so far :)

Held og lykke i fremtiden
Avatar billede chalde Seniormester
09. januar 2004 - 19:34 #3
Det plejer faktisk at hjælpe at råbe højt. Ellers ring til deres hovedafdeling (find nr på www.zitech.dk)

Men har nu aldrig haft noget på zitech.
Ex: Byttede min 1år gamle 24x waitec (lite-on plagiat) brænder som var købt for ca 1100kr, om til en plextor 48x24x48x (stod til ca 1000kr på det tidspunkt) uden brok.
Waitec brænderen var defekt, men de testede det ikke engang for at være sikker.
Og har haft en del andre gode handler hos zitech.
Avatar billede jay Nybegynder
09. januar 2004 - 19:35 #4
jaeh, havde lidt småtravlt, så stå og diskutere i timevis havde jeg ikke lige tid og vilje til. Og gå rettens vej, tror jeg ikke lige jeg havde lyst til, mistede jo trods alt kun 14,50 kr. Men hvis jeg eksempelvis havde købt for 10.000 så havde jeg nok råbt noget mere op.
Avatar billede jay Nybegynder
09. januar 2004 - 19:39 #5
chalde: Jeg blev også tilbudt at jeg kunne bytte til noget andet, men jeg står ikke lige og har brug for noget der inde fra, bort set fra en køler til min Athlon slot A. Havde jeg valgt at få det byttet til noget andet, var det sikkert nok gået helt uden brok, men det var jo ikke det jeg ønskede, og mente jeg var i min gode ret til at få alle mine penge tilbage.
Avatar billede chalde Seniormester
09. januar 2004 - 20:01 #6
Ring til deres hovedkontor.
I min situation var det også anderledes. Her var det et produkt med over 1 år på bagen, som jeg uden videre fik byttet til et nyere produkt af bedre kvalitet.
Avatar billede jay Nybegynder
09. januar 2004 - 20:30 #7
Det ændrer jo umiddelbart ikke på at servicen har været, tjah faktisk ikke til stede, og derfor mener jeg stadig at man bør holde sig væk fra Zitech. Måske det kun er den i Odense.
Jeg går i hvert fald ikke tilbage og handler der.
Avatar billede NanoQ Nybegynder
09. januar 2004 - 22:51 #8
Jeg tror nu blot du har været ude for en uheldig episode... det er lidt for lidt til at generalisere.

Jeg har efterhånden mange gange handlet med Zitech, og har altid kun oplevet god service.

Men de må IKKE tilbageholde de 10%, iht. den nye købelov.
Avatar billede jay Nybegynder
10. januar 2004 - 01:25 #9
Måske det ikke er nok til at generalisere hele Zitech, men forretningen i Odense, synes jeg sagtens jeg kan generalisere, da jeg begge de gange jeg, i løbet af denne episode, havde problemer, har oplevet utrolig dårlig service, og meget lidt vilje til at ville hjælpe.
Avatar billede NanoQ Nybegynder
10. januar 2004 - 08:42 #10
Det er så en ting at tage fat på.

Måske skulle du forfatte et brev til Zitech's hovedkontor, hvor du forklarer hele forløbet. De er jo heller ikke interesserede i, at enkelte filialer trækker ned på deres ry.
Avatar billede NanoQ Nybegynder
10. januar 2004 - 08:43 #11
(og med brev mener jeg brev... altså snailmail... det VIRKER bare bedre) ;)
Avatar billede zitechcomputer Nybegynder
13. januar 2004 - 14:49 #12
Vi er netop blevet opmærksomme på denne sag og ønsker derfor at kommentere den.

Jeg kan godt forstå at du føler dig uretfærdigt behandlet, ud fra din udlægning af sagen.

Hvis du sender navn, adresse og nummeret på din bankkonto til zitech@zitech.dk med en kopi af teksten i mit indlæg, skal jeg sørge for at du får beløbet overført til din konto. Vedlæg venligst omtrentlig dato for køb hhv. returnering/kreditering i butikken.

Zitech Computer har ingen interesse i at du er utilfreds og en anden gang synes jeg at du skal bede om at snakke med butikschefen, hvis du føler dig uretfærdigt behandlet i en af vores butikker. Alternativt er du selvfølgelig velkommen til at skrive et brev eller en e-mail til os på hovedkontoret.

Når ovenstående er sagt vil jeg, da du nu har valgt at bringe din klage i dette forum, kommentere den tekniske side af sagen:

Køleren som du har købt er rigtigt nok fremstillet til Pentium II, men den virker fint til Athlon (slot A) op til 750 MHz. Det kræver blot at den er monteret rigtigt og at der anvendes en kølepasta af høj kvalitet. Denne sag har fået vores øjne op for at produktet er svært at installere for en forbruger og vi vil tage op til overvejelse om vi overhovedet skal sælge produkter som dette til forbrugere.

Vi beklager sagen og håber at du henvender dig til os direkte på ovenstående mail-adresse eller pr. brev, så vi kan få lukket sagen på en pæn måde.

Med venlig hilsen


Mette Wulff
Adm. direktør
Zitech Computer
Avatar billede jay Nybegynder
13. januar 2004 - 22:24 #13
Jeg takker for reaktionen fra Zitech, og er positiv over at måtte sande, at jeg ikke kunne generalisere hele Zitech.
Jeg er dog ikke helt enig i at den virker fint til en Athlon, da den umiddelbart ikke kunne monteres, men krævede at der blev lavet gevind i hullerne i processoren. Men nok om det.

Jeg har sendt en mail til zitech@zitech.dk
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester