Avatar billede cjmaack Nybegynder
11. januar 2004 - 13:14 Der er 16 kommentarer og
2 løsninger

Startup script til Adobe 5 for Linux?

Jeg har installeret Adobe 5 på min Fedora (RedHat) maskine, men kan ikke få det startet. Jeg har ladet mig fortælle det skal startes via et script men.. hvordan lyder det?

Skal lige være sikker... Der er da tale om en grafisk brugerflade ikke? Programmet fylder jo omkring 25 mb så noget må det da indeholde.

Håber her sidder en med svar på mit spørgsmål :)
Avatar billede Slettet bruger
11. januar 2004 - 17:59 #1
Adobe 5? Det er der ikke noget, der hedder.

Mener du måske Adobe Acrobat Reader 5? Ellers må du være mere specifik. Adobe har garanteret lavet mange ting, der er eller har været i version 5.

Acrobat Reader plejer at ligge som et program, der simpelthen hedder acroread
Avatar billede cjmaack Nybegynder
12. januar 2004 - 13:37 #2
Jo.. der er "selvfølgeligt" tale om Acrobat Reader 5. Jeg får intet ikon som du hentyder til - det undrerede også mig, hvorfor jeg skriver dette indlæg. "Alt" jeg har er en fil ved navn 'acroread' i mappen /../Acrobat5/bin. Når denne køres i terminalen (via ./acroread) kommer følgende fejl:

'Warning: charset "UTF-8" not supported, using "ISO8859-1".
Afbrudt (SIGABRT)'

Undskyld jeg ikke skrev dette i mit første indlæg, men troede jeg havde installeret forkert eller noget andet eftersom jeg ikke har noget ikon. Samme spørgsmål har jeg haft servergruppen og her var der en der mente Reader skulle startes via et script. Jeg fik bare ikke et svar da igen tilsyneladende kender det.

Hvad betyder ovenstående fejl melding da det nok er heri fejlen bør findes?
Avatar billede Slettet bruger
12. januar 2004 - 16:28 #3
Warning: charset "UTF-8" not supported, using "ISO8859-1".
Denne fejl burde ikke være nok til at stoppe programmet. Det er bare en meddelelse om, at du kører et tegnsæt den ikke kender, og at den derfor bruger et andet.

Det lyder som om du har hentet programmet fra Adobes hjemmeside? Den pakke jeg lige hentede var da kun på ca. 9MB.

Jeg prøver den lige.
Avatar billede Slettet bruger
12. januar 2004 - 16:52 #4
OK, det var efter udpakning, at den fyldte 25.

Umiddelbart kan den heller ikke køre her, men jeg kan godt fejlsøge lidt, hvis det skulle være.

Der er dog mange andre programmer til Linux, der ganske fint kan læse pdf-filer, så jeg har slet ikke manglet den.
Avatar billede odysseus Nybegynder
12. januar 2004 - 17:05 #5
kan godt forstå, cjmaack gerne vil have det til at køre. der er jo også redigeringsmuligheder i acroread..... ellers er jeg enig med sandbox.
Avatar billede cjmaack Nybegynder
12. januar 2004 - 21:06 #6
hm.. ok... jeg mangler som sådan ikke Readeren specielt - søger blot et program der kan printe pdf filer (også filer fra version 6). Sandbox.. hvilket program anvender du som alternativ? Jeg ville da gerne have Readeren til at køre.. hvis du gad finde fejlen :) - jeg kan ikke finde den.
Avatar billede Slettet bruger
12. januar 2004 - 21:26 #7
Selv bruger jeg enten KGhostView, xpdf eller gv

KGhostView er absolut pænest som et standalone program, men xpdf er den, der asom standard bliver brugt som plugin i min mozilla, og da det virker udmærket, har jeg ikke set nogen grund til at ændre det.

Jeg prøver lige at se lidt på akrobaten.
Avatar billede Slettet bruger
12. januar 2004 - 21:37 #8
Jeg kan få den til at køre på følgende måde:

LC_CTYPE=da_DK.iso-8859-1 /sti/til/Acrobat5/bin/acroread filnavn.pdf

Så selvom det ikke burde have smidt den helt af sporet, lader det altså til at det er tegnkodningen, der forvirrer den mere end godt er.
Avatar billede cjmaack Nybegynder
13. januar 2004 - 00:03 #9
Jeg takker..!
Acrobat kan nu startes, men programmet kan desværre ikke læse de filer 'skrevet' med den seneste version til windows - jeg overlever. Det jeg egentlig søger er nok "bare" en regel for den fælles printer der er tilsluttet linuxmaskinen. Jeg vil gerne have printeren konsekvent skriver 2 sider pr. ark, men trods jeg laver instillingen i windows printes der forsat 1:1 :(

Skriver du et svar sandbox således du kan få nogle point - du har jo i realiteten svaret på det jeg spurgte om :)
Avatar billede Slettet bruger
13. januar 2004 - 00:56 #10
Ja, Adobe har desværre ikke opdateret deres Reader til Linux meget længe. Det kan også ses af dens systemkrav.

Angående udskrift via netværk, kan jeg anbefale at bruge CUPS på Linux. Den kan samarbejde ganske fint med Samba, så Windows-maskiner også kan bruge printeren.

I CUPS kan man opsætte filtre, så den helt automatisk skriver 2 sider på 1 ark.
Avatar billede cjmaack Nybegynder
13. januar 2004 - 18:53 #11
Jeg anvender CUPS og har prøvet at opsætte et filter, men.. det virker ikke rigtig. Det ignores 100%. Har du mulighed for at uddybe det lidt mere mht hvordan jeg helt præcist opsætter et filter der virker efter hensigten. Forstå mig ret. Jeg vil gerne have et filter, der frit kan instilles, men fx SKAL behandle alle udskrifter således der er plads til fx to sider pr ark - lige gyldigt hvilken indstilling der er valgt i windows. Reglen i CUPS skal være den ALT overskyggende.
Avatar billede cjmaack Nybegynder
13. januar 2004 - 18:53 #12
En anden ting.. Jeg har prøvet at acceptere dit svar, men det kan desværre ikke lade sig gøre - endnu.
Avatar billede Slettet bruger
13. januar 2004 - 19:25 #13
Jeg har ikke prøvet at sætte CUPS op til at samarbejde med samba, da den eneste Windows jeg har, ligger som den anden partition på maskinen hvor min printer er tilsluttet. Jeg bruger kun Linux til daglig.

Med de forbehold kan jeg dog stadig sige, at det burde være muligt at få CUPS til at "ompakke" udskrifter fra Windows. Det kræver nok, at din Windows er sat op til at bruge en Postscript-driver, og ikke den standard-driver til din printer. Med standard-driveren skriver den nemlig til den rå printer på serveren, og så kan CUPS ikke "pille" ved opsætningen.

Har du installeret den egentlige CUPS-driver på Windows, kan man måske styre det.
Avatar billede cjmaack Nybegynder
13. januar 2004 - 23:34 #14
Jeg kan stadig ikke acceptere dit svar :(
Det piner mig lidt da jeg nu virkelig er glad!!

Din ide mht at vælge en postscript driver fremfor den "normale" gav pote! Jeg ved snart ikke hvor længe det har irriteret mig at skulle være nød til at frakoble printeren fra linux maskinen og derefter tilslutte den lokalt de (mange) gange hvor jeg har store print jobs. Har ikke kendt svaret så blev nød til den fysiske flytning :(

Hvis jeg lige må 'rette' dig ;) Filteret i linux (CUPS) bliver stadig ignoreret. Det fede er dog at det 100% er instillingen fra windows der er gældende, hvilket vil sige det er op til brugeren at bestemme 'side pr. ark' fremfor systemet - hensigtsmæssigt og smart!
Avatar billede cjmaack Nybegynder
13. januar 2004 - 23:38 #15
hov...
Lige en forståelses ting hvis jeg må have lov..
Hvad er postscript drivere egentlig sammenlignet med den "normale" driver?
Er postscprit netop tiltænkt en løsning som den jeg anvender - en client anvender en 'fjern' printer som er tilsluttet en server? Hvis verden er sådan, hvad gør folk med fx HP deskjet printere så? (Jeg lagde mærke at listen i windows over printer drivere ikke indeholde en sådan postscript driver til denne type printere)
Avatar billede Slettet bruger
14. januar 2004 - 00:29 #16
Postscript er et sidebeskrivelsessprog lavet af Adobe. De rigtige professionelle printere og offsetmaskiner snakker allesammen postscript. Oprindeligt var det den slags printere, der var tilsluttet Unix-maskiner, så derfor er postscript nærmest blevet en standard indenfor Unix-baserede systemer.

Alle de udskrift-systemer, der findes til Linux forstår postscript som standard, og (næsten) alle programmer, der har brug for at udskrive kan skrive ud som postscript. (Prøv at se på file->print-dialogen i Mozilla.)

Printsystemet sørger så for at lave om fra postscript til printerens eget sprog. Det vil sige, at den printerspecifikke driver ligger på serveren og kun der. Der er ingen andre, der behøver bekymre sig om nøjagtig hvilken printer, der er tale om, og nøjagtig hvad den printer kan.

Hvis du vil have at alt skal udskrives med 2 sider pr. ark, kan du garanteret oprette en pseudoprinter i CUPS til det. Derefter kan du nok sætte op, at den almindelige ikke skal være direkte tilgængelig.

Og siden tråden her egentlig handler om et pdf-læser-program, skal jeg måske lige tilføje, at pdf bare er en slags modificeret postscript. De vigtigste forskelle er, at PDF har f.eks. mulighed for links til andre sider eller websites, da PDF jo netop er beregnet på at blive læst på en skærm, hvorimod postscript er beregnet på udskrift.
Avatar billede cjmaack Nybegynder
14. januar 2004 - 16:02 #17
Jeg takker for den uddybende kommentar, men kan desværre ikke acceptere spørgsmål - endnu :(
Avatar billede Slettet bruger
14. januar 2004 - 21:28 #18
Det kan være, du bør lave et spørgsmål i Eksperten->Fejl
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester