22. juni 2004 - 00:13Der er
73 kommentarer og 2 løsninger
Kommentarer ønskes
Jeg har snakket med en nabo, der har tilknytning til en biograf, om deres hjemmeside. Vi snakkede om hvor rodet og uens den egentlig er, der er ikke den store kontinuitet at finde. Så jeg vil gerne lave et udkast til en lidt anden struktur, men med nogenlunde det samme design, så brugerne kan genkende den.
Der er INGEN af linkene, der virker. Jeg har udelukkende forsøgt at få sat det bare nogenlunde pænt op. Men jeg er meget spændt på hvad I synes.
Jeg skal lige nævne, at biografen bliver drevet på frivillig basis, og at der ingen penge vil blive involveret. De får udkastet, og de må så selv tage stilling til, om det er noget de vil benytte.
også i Konqueror (~linux-version af Safari - eller er det omvendt?) Filmstrimlen flugter ikke, der hvor logoet er rykker den 10-20 px mod venstre. Og linksene i menyen står indover den sort-hvide kant.
Nogle kan jo bedst li' mor'en andre sønnen, (eller hvordan er det nu man siger). Fint med det lysere design, men du er jo heller ikke hæmmet af banneret! Ville være godt at se din forside sammen med den nuværende forside!
Din version er bedre, dog har jeg nogle bemærkninger:
Lidt om hvordan meneskets øje "fanger" tingene: det sker altid fra venstre til højre. Pga. denne fænomen, bliver det altid tingene som ligger mere mod venstre først opfanget. Og når du har "Velkommen", som er mindre iøjefældende, ligenge _før_ den markante, porcherøde "VIG BIO", så kommer øjet i tvivl: "Gud, hvad er vigtigste her?" Tingene står på hovedet, med andre ord, og det skaber forvirring og rodenhed. Konflikten kan løses ved at placere de vigtigste ting deres rigtige plads - sætte VIG BIO før Velkommen til Odherreds biograf. Og det var endnu bedre hvis du udelukkede "Velkommen til"-delen helt. Det er nok med "Odherreds biograf. Velkomsthilsen er lidt "out", umoderne og støjende element i den her kontekst.
Farverne: Der er flere slags blå farve: een i velkomsthilsen, som med en violet komponent, een i menuen som har en grøn dråbe i sig, og een grå-blå i film-bånden. De tre forskellige nyancer passer ikke sammen i tonaliteten. Måske skulle du også dæmpe filmstrimlen endnu mere? Det er fordi mønnsteret i den er taget fra menuen og de to kæmper om opmærksomhed.
Jeg har også lagt mærke til at der står VIG BIO logoet to gange på sitet som overskrift - unødvendigt, og støjende. Og så i to forskellige udgaver - een mindre, sort, og anden stor og rød. Hmmm ... man skulle gerne vælge imellem de to ;-)
EEn tin til: der er tre højde niveauer på sitet; filmstrimlen - nede i "kælderen", brødtekst og nogle af elementer i menubjælken - "i stuen", og så nogle elementer fra menubjælken plus topbjælken - på "første sal". Problemet er at der er to niveauer i menuen, så ved øjet ikke hvad der er det vigtigste. Det betyder ikke helt bogstaveligt at vi ikke kunne finde rundt, det betyder kun at det skaber forvirring ubevidst og at det formindsker kompakthed i visability.
Jeg gør også opmærksom på at skriftstørrelsen hører ikke efter mine ordninger oppe i browseren, når jeg siger jeg vil nu have en større tekst. Men dette er bare en prototype, og du har måske selv tænkt over det.
Ang "TIL TOP" nede i adresse-bjælken: det er jo adresse bjælken og lad den være det. Flyt "TIL TOP" fx en cm under teksten, og problemet er fixed.
Og ja... prøv at undgå skråskrift, skærmen er opbygget i kvadratiske elementer, så den ikke kan klare skrå linjer i bogstaverne - resultat bliver altid pixeleret og ulæseligt.
Det var dog en masse antagelser, asterisk, tak for det :o)
Jeg vil give dig ret i nogle af tingene. Andre af tingene ønsker jeg ikke at gøre så meget ved, da det netop er en side, som brugerne kender, og så er det ikke så smart at rokke for meget ved båden, men evt. lade dem komme med egne forslag. Eller give dem forslag, selvfølgelig.
Jeg vil nu også påstå at kursiv skrift er udmærket til manchetter, som det bliver brugt her. Og man skal have en temmelig elendig skærm for at det er ulæseligt.
Du kan da også beholde den skråskrift, men jeg er ked af at sige det igen - den er ikke særlig læsbar, øjet anstrænger sig, og desuden står der i _mange_ usability bøger at det ikke er noget til skærmen, og jeg har argumenteret hvorfor. Og _alle_ usability eksperter i dag, uden untagelse, siger: "Skråskrift egner sig ikke til skærmen". Altså, den er ikke skabt til brodtekst, det kalder man også læsetypografi, og såkaldt konsultativ typografi - denne bruger du, fordi du bruger den til nogle oplysninger i en lille fontstørrelse. Den er kun retfærdiggjort som displaytypografi, dvs. til store overskrifter, logoer o.l.
viperine -> Det passer ikke med realiteten det to ting du siger, altså "kursiv skrift er udmærket til manchetter", og "man skal have en temmelig elendig skærm for at det er ulæseligt". Det er ikke rigtigt. Din første påstand imodsiger alle eksperternes meninger på området. Og om din anden påstand kan jeg fortælle dig: min skærm er altså _meget_ god, den har dot pitch på 20, kører på 100 Hz og billedet er så godt som det overhovedet kan være i dag. Og jeg har udmærket syn. Men...mit øje klager sig!
Steen -> Der findes andre, bedre måder at fremhæve sin teks på: hvis du bruger <b>...</b> har du opnået et godt resultat, desuden er kontrasten meget bedre.
Ok, men det er jo to forskellige oplysninger, som ikke skal forveksles med hinanden. Alternativt kan man putte det ind i en boks med en anden baggrundsfarve, så alle vil bide mærke i oplysningen.
Ikke at man ikke kan læse, jeg siger bare at den flimrer for øjnene, og ER pixeleret, og det er faktum... men du må selvfølgelig gerne bruge den på trods af hvad reglerne siger. ;-) Prøver bare at formidle noget af min viden på området.
Det er jeg også utrolig glad for, men hvis man er lidt påpasselig, så behøver man ikke at følge normerne slavisk.
Hvis du går ind på www.vigbio.dk, trykker på "Filmprogram" i menuen, finder "The Day After Tomorrow", så kan du se hvor dårligt et valg deres font er til italic. Teksten bølger utrolig meget.
Swapper du over til mit foreløbige udkast, vil du kunne se en klar forskel. Og den skulle gerne være til det bedre :o)
Jeg takker alle for indsatsen. Kan I ikke lægge et svar allesammen?
viperine knudx krogsager asterisk
Jeg mener ikke jeg har sprunget nogen over. I får 10 point hver, håber det er ok :o)
Den er jeg klar over, skal lige rettes på plads. Men filmstrimlen, som bruges til baggrundsbillede, burde være i orden? Det er den i MSIE og NS hos mig.
Hvis der er nogen af Jer, der har mod på at lave et identisk logo, men en mere lys filmstrimmel som baggrund, så råb endelig højt. Opretter gerne et nyt spørgsmål med nye point.
Logoet skal være det samme, helst identisk, og gerne leveret i PSD-format, så alle layers er intakte for evt. senere redigering. Formålet er at få baggrunds-filmen lysere, så teksten er nemmere at læse.
Måske farven
EAEDF5
R: 234 G: 237 B: 245
vil passe bedre? Jeg har lavet en test.
Det er så hele logoet, der skal være identisk: newlogo.jpg - H: 71px W: 571px
Det "eneste", der skal ændres er, at filmstrimlen skal have en lysere farve.
Nej, det var squn'te meningen. Jeg forsøgte at lave en transparent filmstrimmel, men jeg tror der gik noget galt et eller andet sted :oD (Hvorfor nu det?)
Jeg har tænkt meget over det logo, og synes dels det er for stort, og dels er det en gang rod. De har virkelig brugt meget grafik. Jeg tror jeg laver et banner i 468 x 60 (standard), også mhp. et evt. bannersalg. Så kan man også sætte forskellige banner op for forskellige områder, så der ikke står "Velkommen" alle steder. Men hvis du kunne komme på hvad den font hedder, og hvor man kan finde den, så ville jeg blive meget glad :o)
Og hvor bedre er det dog nu uden italic! Har også lagt mærke til en ny, bedre placering af "Til toppen", og tilføjelsen af history back knappen. Sådan! :)
steen -> Viperine har ret, eller hvis du ikke er stregerelsker, så kan du prøve med bare mere luft i stedet. På denne måde separerer du bedre brødteksten fra indledende information.
Har du også prøvet at skrive "Instruktør: Roland Emmerich USA: 2003" -med bold?
Det var meningen, at I 4 skulle have 10 hver, men eftersom knudx og krogsager ikke vil svare (tak alligevel :o)), så får I to 20 hver. asterisk får også 60 for fonten. Håber det er ok?
Jeg har ikke fået kigget på det på det seneste. Håber stadig I gerne vil kommentere, når jeg har noget nyt.
steen -> Helt fint med pointene. Jeg bruger dem alligevel ikke til noget ;)
Men de stiplede linjer? Æhm.. Er det bare mig der er blind? For jeg kan sgu ikke se nogen stiplede linjer, og jeg synes ikke der er nogen forskel, lige meget hvad man vælger i radioknapperne til venstre.
Der var lige et par småfejl, som er rettet, og der er kommet et par ekstra muligheder på. Jeg synes sq det er svært, hvis designet skal bibeholdes bedst muligt, så folk kan genkende siden.
De almindelige linjer er lidt for traditionelle og kedelige.
Filmstrimlen er bare grim - no offence, men den ser ikke godt ud i den størrelse.
Kassen ville være rigtig fed hvis den var halvt gennemsigtig - altså lysere grå, og så man kunne se filmstrimlen lidt igennem den. Men det er vel svært at få til at passe.
Det er meget svært. Specielt at bibeholde idéen og udseendet, jeg har allermest lyst til at lave et helt nyt design fra bunden. Og jeg må give dig ret i dine antagelser mht. stiplede linier :o)
Hej Steen, undskyld jeg tog mig en lille ferie ;-) Fint vi kan vælge og se de forskellige separator versioner (linjer, kassee osv. :)) Jeg kan godt lide de striplede linjer, kassen er dog mest behagelig for mine øjne, pga. den lidt støjende film-background er udelukket. Så det er nemere at koncentrere sig om info i kassen. Jeg mener stadig at alt virker lidt rodet, pga. så mange forskellige elementer. Jeg kan godt forstå som du sagde i starten, at du ikke ønsker at ændre sitet for meget, fordi folk er vant til det design. Men! Jeg synes nu ikke at det er en god argumentation for at skulle beholde noget dårligt frem for at give noget nyt og godt. (?!) Det kan godt være at folk er vant til den side, men er de også tilfredse med den? Har nogen spurgt dem om det overhovedet?
Jeg tror ikke du kan lave et fornuftigt design ud af den eksisterende grafik - her tænker jeg på den mærkelige bånd som kører omkring menuen, den ligner forresten en jernbane - hmm ja, forkert symolik(!)... Ud fra de elementer som _du selv_ har designet, kan jeg se at du tænker fornuftigt og du har en meget fin ordensans. Men du kan ikke forlige sitets nuværende forskellige grafikelementer på nogen ordentlig måde. Jeg tænker især på bjælken og det som jeg sagde før mht. den. Med andre ord: jeg synes det er ok det du laver, men jeg synes ikke du kan bekæmpe uorden på sitet særlig meget, hvis du beholder alle de elementer som ikke passer med hinanden. - VIG BIO to gange (hvem ville ikke synes det er overflødigt!?) - Velkomsthilsen _før_ VIG BIO i bjælken, og så sidder den også lidt højere op end Vig Bio. -De to forskellige displaytypografier tæt på hinanden (Velkommen + Vig Bio)- de råber hver for sig, ligesom om der står to mennesker ved siden af hinanden, de vinker begge til dig og råber samtidigt til dig deres forskellige ting. Og der er ikke hierarki, der er 4 ting i alt som kæmper hårdt for opmærksomhed: Vig Bio 1, Vig Bio 2, Velkomsthilsen og Overskriften. Øjet ved ikke hvor det først skal kigge, og du ved hvad det betyder for brugeren... For min vedkommende er Vig Bio (den røde version) noget der er vigtigste på sitet, fordi det er sitets ID, en klik på den skulle føre til forsiden endda, og den skal have den vigtigste plads. Vig Bio i menuen skulle væk. Den er dybt forstyrrende. Eller hmmm fx hvad nu hvis den røde får dens plads? "Velkommen" skulle væk, men man skulle kunne se, at det er Odsherres biograf, og den information skulle på én eller anden måde tilsluttes Vig Bio logoen, være tæt på den, og altid følge med, og udgøre sitets ID sammen med logoen. Og overskriften ("The Day After Tomorrow") skal ikke råbe så højt i forh. til Vig Bio. Men når jeg dækker bjælken med hånden, så ser overskriften OK ud.
Så... Ang din komentar fra d. 30/06-2004 22:39:33..."jeg har allermest lyst til at lave et helt nyt design fra bunden" så synes jeg du skulle forsøge ... hvis du bare bibeholder logoen VIG BIO, så synes jeg at den er så markant og folk kan sagtens genkende sitet så snart de får øje på den ;) Sitet (læs: bjælken og menuen) _trænger_ til redesign!
Og hvis du alligevel ikke beslutter dig, så er den alligevel bedre nu end før.
Tak for de mange points, du skulle ikke give mig noget for fonten. Derfor vil jeg ikke have nogen points fra dig næste gang du får brug for kommentar. ;) Og jeg er fortsat heri, hvis der er, og er på ferie fra d. 7.juli og resten af måneden. mvh /*
Jamen, asterisk! Tak for dine altid grundige kommentarer. Jeg er dog på vej ud i haven i det gode vejr, og det meste af weekenden er afsat til familie/venner, så det bliver nok begrænset hvor jeg får kigget på det. Du har ret i mange af dine antagelser, jeg nærlæser dem hurtigst muligt :o)
Nu har jeg læst den tekst til filmen så mange gange, og set traileren fra hjemmesiden, at vi blev nødt til at se den :o)
Vi var der oppe her til aften, og på biografen benytter de samme logo, som der er i menuen ude foran hovedindgangen. Så den kan der nok ikke laves om på.
Det er forøvrigt en meget god film, men lidt forudsigelig i bedste Hollywood stil. Nogen af Jer, der har set den?
Den tid du har uden VigBio logoet, viser ikke "Vig" tid med "PC tid", ved godt at det ikke betyder det store gennerelt, men jeg faldt lige over den. (Sidder selv i -5, derfor!)
/krogsager
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.