Avatar billede marrix Juniormester
02. juli 2004 - 12:46 Der er 13 kommentarer og
2 løsninger

Hvordan tilføjes en besked til "Afmeld nyhedsbrev"?

Hej eksperter...

Jeg er ved at udvikle et html-baseret nyhedsbrev. I dette nyhedsbrev er der en mulighed for at fravælge nyhedsbrevet - repræsenteret ved et link "Fravælg nyhedsbrev". P.t. ser linket således ud:

<a target=_blank href="mailto:info@etellerandet.dk" onClick="alert('Ved afmelding af nyhedsbrev bedes du venligst oplyse dit fulde navn samt adresse')">Afmeld nyhedsbrev</a>

...essensen er nemlig, at brugeren skal oplyse sit navn og adresse - det er ikke nok med en e-mailadresse (spørg ikke hvorfor).

Men problemet er, at 2 ud af 3 af de mailbokse jeg har testet nyhedsbrevet i, på den ene eller anden måde bortfiltrerer alert-delen (hvorfor?).

Så hvad kan jeg gøre i stedet? Kan jeg redde javascriptet (så det ikke bliver bortfiltreret) - eller kan jeg sende et eller andet med, så beskeden står inde i den mail, der åbner sig????

...og ja, det ville være nemmere at linke til en formular - men i lige netop dette tilfælde dur det ikke, så jeg er nødt til at benytte mig af brugerens egen mailprogram.

Nogle gode forslag eller ideer?

Haster - jeg skal gerne være færdig i dag ;)

Venligst, marianne
Avatar billede Slettet bruger
02. juli 2004 - 13:24 #1
Der findes nok ikke en løsning, hvor du kan være sikker på at din alert altid vil komme op.

Forklaringen er, at javascript enten bliver ignoreret eller ligefrem fjernet i de fleste mail-programmer (inklusiv diverse webmails), da det bliver anset for en sikkerhedsrisiko.
Avatar billede marrix Juniormester
02. juli 2004 - 13:36 #2
...ja det forklarer jo hvorfor. Nu har jeg i mellemtiden fundet følgende løsning (?):

<a target=_blank href="mailto:etellerandet.dk?subject=Afmelding%20af%20Sydbanks%20nyhedsbrev&amp;body=VIGTIGT!%20Du%20bedes%20venligst%20oplyse%20os%20dit%20fulde%20navn%20samt%20adresse,%20da%20det%20gør%20det%20nemmere%20for%20os%20at%20lokalisere%20dig.">Afmeld nyhedsbrev</a>

...altså at tilføje body og subject til mailto. (subject: "Afmelding af nyhedsbrev" og body: "VIGTIGT! Du bedes venligst oplyse os dit fulde navn samt adresse, da det gør det nemmere for os at lokalisere dig."). Hvad har du/I af erfaringer med denne løsning?

Venligst, marianne
Avatar billede roenving Novice
02. juli 2004 - 14:07 #3
-- det er jo standard, og i de klienter jeg har set teknikken brugt i, har der ikke været problemer ...

Men jeg ville da escape strengen med f.eks. javascript escape()-funktionen, så et ø midt i det hele ikke ødelægger sagen !-)
Avatar billede Slettet bruger
02. juli 2004 - 14:08 #4
Jeg har ikke nogen erfaringer, da jeg ikke udsender nyhedsbreve, og jeg hader HTML-mails ;-)

Men jeg vil tro, at det burde virke.
Avatar billede Slettet bruger
02. juli 2004 - 14:10 #5
roenving: Det er jo netop i en email, og det skal virke, hvis javascript ikke bliver kørt.
Avatar billede marrix Juniormester
02. juli 2004 - 14:18 #6
...næ, det er ikke så smart med html-mails, men det var altså kravet. Så når det nu ikke kan være anderledes...det skal jo virke trods alt ;)

...og javascript er tilsyneladende udelukket - bliver myrdet af mailboksene...

Venligst, marianne
Avatar billede roenving Novice
02. juli 2004 - 14:25 #7
Det med escapen var for at få gjort strengen i stand til at være i den url:

VIGTIGT%21%20Du%20bedes%20venligst%20oplyse%20os%20dit%20fulde%20navn%20samt%20adresse%2C%20da%20det%20g%F8r%20det%20nemmere%20for%20os%20at%20lokalisere%20dig.

Sådan der den ud efter at have været igennem en url-encoding med javascripts escape-funktion !-)
Avatar billede marrix Juniormester
03. juli 2004 - 15:26 #8
Hej....

Okay - det ser ud til at løsningen er mailto med subject og body tilføjet - og en tur gennem javascripts escape-funktion (hvor og hvordan gøres dette i praksis?) for en korrekt url-encoding. Da både >>sandbox og >>roenving har givet mig gode råd og anvisninger - er det så ok d'herrer deler points'ene?

Venligst, marianne
Avatar billede roenving Novice
03. juli 2004 - 15:36 #9
Jeg gjorde det, at jeg lavede sådan en stump kode og viste den i browser:

<script type="text/javascript">
var x = "VIGTIGT! Du bedes venligst oplyse os dit fulde navn samt adresse, da det gør det nemmere for os at lokalisere dig.";
prompt("Escapet tekst:",escape(x));
</script>

Med prompt er det så bare at trykke på kontrol-kopi ( [Ctrl]+c !-) så kan man bruge den fra clipboardet !-)

-- og velbekomme '-)
Avatar billede Slettet bruger
03. juli 2004 - 21:21 #10
Her er lige et svar fra mig også.
Avatar billede Slettet bruger
03. juli 2004 - 21:22 #11
Og der er jo rigeligt point til at deles. Du burde faktisk beholde en andel selv også.
Avatar billede marrix Juniormester
03. juli 2004 - 21:58 #12
Tusind tak for hjælpen til jer begge. Points'ene gives med glæde - jeg endnu en gang blevet en erfaring og
Avatar billede roenving Novice
03. juli 2004 - 22:03 #13
Og jeg takker for point ;~}
Avatar billede marrix Juniormester
03. juli 2004 - 22:05 #14
... efter en løbsk og ustyrlig "Send-knap" - så vi prøver lige igen ;) ...


Tusind tak for hjælpen til jer begge. Points'ene gives med glæde - jeg er endnu en gang blevet en erfaring og lidt "ekspertviden" rigere. Så tak for det :)

Venligst, marianne
Avatar billede Slettet bruger
03. juli 2004 - 22:34 #15
Selv tak.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester