Avatar billede degnens Mester
24. juli 2004 - 21:06 Der er 35 kommentarer og
1 løsning

Kan ikke starte Windows XP

Min bærbare er gået i strejke. Den vil ikke starte Windows XP Pro, går i stå ved opstartsbilledet med logo og den blå rullende bjælke (bjælken fortsætter med at rulle langsomt/afbrudt, men der sker ikke mere).

Når jeg starter op får jeg besked om, at Windows ikke startede korrekt og at dette kan skyldes en nylig ændring i HW eller SW. Sådanne ændringer har jeg dog ikke foretaget for nylig. Jeg kan så vælge mellem at starte i fejlsikret tilstand, med eller uden netværk eller med kommandopromt; jeg kan starte med sidst kendte fungerende konfiguration eller normalt. Jeg har forsøgt samtlige muligheder adskillige gange, men intet virker. Fejlsikret adgang slutter ved en lille blinkende streg i øverste venstre hjørne og tastaturet er helt funktionsløst. Sidst fungerende og normale opstart slutter ved opstartslogoet som nævnt ovenfor.

Min XP var installeret på maskinen da jeg købte den og jeg har en bootable Recovery CD samt to CD-er med dansk version af Recovery XPpro. De to sidste kan ikke boote, den første booter og giver mig en advarsel som det første, at hvis jeg accepterer at bruge den, vil den formattere hele min harddisk og alle data vil gå tabt. Så den skyndte jeg mig at pille ud igen. Men hvad gør jeg så????
Avatar billede peet-49 Novice
24. juli 2004 - 21:47 #1
Prøv at trykke F8 under opstart og vælg "sidste kendte konfiguration, hvor systemet virkede"
Avatar billede degnens Mester
24. juli 2004 - 21:55 #2
Måske var mit spørgsmål lidt uklart formuleret, men det har jeg også prøvet adskillige gange med samme resultat: Opstartsproceduren standser ved Windows-logoet
Avatar billede degnens Mester
24. juli 2004 - 22:02 #3
Men der fremkom også et par andre muligheder ved tryk på F8 som jeg ikke har set tidligere. Bl.a. en mulighed (som jeg lige har glemt hvad hed - noget med genoprettelsespunkter tror jeg nok...). Når jeg valgte den kom jeg frem til en blå side, hvor der står hvilken Windowsversion jeg har, at der findes en systemprocessor og at "systemet starter i fejlsikret tilstand - Reparation af katalogtjenester". Det har den så nu stået i mindst 3 minutter, uden at der har været nogen form for HD-aktivitet. Er det noget jeg kan bruge til noget mon?
Avatar billede degnens Mester
24. juli 2004 - 22:20 #4
Der skete ikke yderligere. Jeg har også forsøgt VGA-tilstand, med samme resultat og jeg har forsøgt "Fejlsøgnignstilstand", som blot resulterede i en lille blinkende streg i øverste venstre hjørne, ligesom når jeg har forsøgt mig med "Fejlsikret tilstand". Den kommer ligesom ikke længere.

Det samme er sket 2 gange inden for den sidste uge. De andre to gange kom den bare pludselig i gang  efter en halv snes forsøg, men i dag er det fuldstændig umuligt. Jeg har forsøgt mindst 50 gange i løbet af hele dagen og intet virker. De to andre gange har jeg efter den har startet kørt en scandisk uden at systemet har kunnet konstatere nogle fejl. HVIS den pludselig kommer igang, hvordan finder jeg så fejlen og får den rettet, så det ikke sker igen?
Avatar billede halifax Nybegynder
25. juli 2004 - 01:46 #5
Det lyder voldsomt, at den bootbare cd ikke giver mulighed for at starte din XP og fx. vælge Recovery Console (Genoprettelseskonsollen) så du kan udføre nogen på XP.
Er der ikke nogen beskrivelse i manualen til din maskine? Eller kan du ikke have XP cd'en i drevet på normal vis (uden boot) for at se om der er nogen readme-fil eller anden brugbar info.

Det kunne godt være filsystemet, som driller. Du skriver godt nok at have kørt "scandisk". Findes ikke i XP, så du må mene chkdsk.exe (CheckDisk).
Kunne godt ønske du havde mulighed for at boote på cd'en og vælge Recovery Console og derfra udføre en chkdsk, så harddisken ikke er i brug. Normalt kan chkdsk ikke udføres inde fra Windows på systemdrevet, og vælger man at forsøge, vil chkdsk i stedet blive udført ved næste opstart af maskinen.

Prøv at finde den info du kan om boot fra cd'en. Synes ikke det kan passe, at den råt og brutalt vil gå i gang med at formatere disken, uden at der gives andre valgmuligheder.
Avatar billede aa_1234 Nybegynder
25. juli 2004 - 09:01 #6
halidax- der er noget der hedder "scandisk" i xp...
Avatar billede aa_1234 Nybegynder
25. juli 2004 - 09:01 #7
halifax Sorry.
Avatar billede degnens Mester
25. juli 2004 - 16:16 #8
Jeg tror det skyldes at jeg har en version af xp som var installeret fra fabrikken - er det ikke det man kalder en OEM-version? - og den medfølgende Recovery CD er ikke det samme som en CD med xp-programmet, som man køber i en butik. Der står også højt og tydeligt på indlægssedlen, at alle ikke gemte data vil gå tabt i forbindelse med en recovery, som sætter maskinen tilbage til som den var, da jeg fik den fra ny. Det er vel nærmest en slags reset der sker.

I stedet har jeg i mellemtiden været på kontoret og har lånt en kollegas xp-program diskette, for at se om jeg kunne komme lidt videre med den. Via den lykkedes det at åbne installationsprogrammet hvor jeg først forsøgte at gennemføre en reparation af det eksisterende styreprogram. Det skulle i følge vejledninger her på eksperten kunne lade sig gøre uden at miste data og indstillinger. Men det gjorde ingen forskel. Så gennemførte jeg en helt ny installation af xp på diskens anden partition (den er "født" med 2 partitioner). Nu har jeg så to xp-installationer at vælge mellem, når jeg starter op. Men ingen af dem fungere. Begge opfører sig ens og går i stå ved opstartslogoet.

Installationsprogrammet har gennemført en kontrol af harddisken uden at konstatere nogen fejl.

Det er ikke muligt for mig at læse noget på drevet i fx read-me filer eller lign., da jeg jo slet ikke kan åbne maskinen - heller ikke med kommandopromt (se ovenfor). Jeg har ikke kunnet finde yderligere information i det materiale jeg fik med maskinen, som jeg synes giver mening i denne sammenhæng.

Jeg fik adgang til genoprettelseskonsollen via min kollegas CD, men maskinen accepterede ikke min administrator adgangskode. Jeg brugte den jeg normalt bruger til at logge mig på Windows med - er det ikke korrekt? Jeg er i hvert fald ikke vidende om, at der skulle findes andre koder til maskinen...?
Avatar billede degnens Mester
25. juli 2004 - 16:38 #9
KOm netop til at tænke på, at jeg jo netop har installeret en ny ekstra version af xp på partitionen D, som jeg måske kunne køre genoprettelseskonsollen på. Da jeg intallerede den version af xp lod jeg administratoradgangskoden være blank. Når jeg nu vælger denne xp-version og bliver bedt om administratoradgangskoden undlader jeg at skrive noget og trykker blot på Enter. Derved skriver programmet på en ny linie: D:\Windows> Og så sker der ikke mere...? What next? Jeg forsøgte mig med et nyt tryk på Enter, men det resulterede bare i at det samme blev skrevet på næste linie også...
Avatar billede degnens Mester
25. juli 2004 - 16:56 #10
Ok, tænkte mig lige om en ekstra gang - dette har jeg ikke prøvet før, så jeg føler mig noget på gyngende grund - og fandt på at skrive komandoen chkdsk. Det gav mig oplysning om enhedens serienummer samt følgende besked:
"Enheden er tilsyneladende fejlfri ogblev ikke kontrolleret. Brug /p, hvis du vil kontrollere enheden alligevel."

Jeg er så forsøgt at skrive både /p og /p, (altså med og uden komma), men ingen af disse kommandoer genkendes.

Jeg tastede help og fik en liste over mulige kommandoer. Her fandt jeg en kommando "Fixboot" som jeg forsøgte. Den resulterede blot i følgende:
"Destinationspartitionen er C:. Vil du skrive en ny startsektor til partitionen C:?"

Det ved jeg ikke hvad betyder så det turde jeg ikke forsøge mig med og gik ud af konsollen igen. Er der andre bud på, hvad jeg kan forsøge. Jeg synes snart jeg har forsøgt mig med alt muligt og er temmelig desperat. Jeg skulle bruge disse sidste dage af min ferie på at skrive en Master afslutningsopgave, som allerede ligger halvt færdig inde på denne harddisk. Og nu har jeg snart brugt det meste af 2 dage på bare at komme ind til den...
Avatar billede degnens Mester
25. juli 2004 - 17:19 #11
Jeg har kigget lidt videre på Ekspertens mange spørsmål/svar og fundet et, hvor der instrueres i at benytte Fixboot og Fixmbr. I følge svar skal man først køre Fixmbr (http://www.eksperten.dk/spm/512582). Jeg forsøgte lige hvad det ville ske ved dette. Det gav følgende advarsel:

"Denne computer har en ikke-standard eller ugyldig MBR (Master Boot Record). FIXMBR beskadiger muligvis dine partitionstabeller, hvis du fortsætter. Dette kan medføre, at alle partitioner på den aktuelle harddisk bliver utilgængelige. Hvis du ikke har problemer med at få adgang til drevet, skal du ikke fortsætte. Vil du skrive en ny master boot record?"

Jeg skyndte mig at forlade kommandoen igen. Men kan denne "ikke-standard eller ugyldige" MBR være skyld i mine problemer? Hvor kommer den i givet fald fra, og hvordan får jeg den ændret? Hænger det måske sammen med at jeg har installeret en ekstra xp, som maskinen ikke er født med?
Avatar billede halifax Nybegynder
25. juli 2004 - 17:39 #12
Hurra - du er i Recovery Console. Skulle lige til at skrive om du ikke kunne komme ind, uden at angive Pass.
Se her kommandoer i Recovery Console - både Fixboot og Fixmbr - og chkdsk.
http://www.michaelstevenstech.com/r_c_cmds.htm

Du skulle gerne have det udført på din første partition, forventelig drev C. (du kom jo til at stå i D:\Windows = din anden partition). Skift drev og prøv at reparere den partition. Mon ikke det gøres som i gl. dage ved at skrive C: <Enter> for at skifte til drev C.
Avatar billede halifax Nybegynder
25. juli 2004 - 17:43 #13
På drev C, lav først 'Fixmbr' og derefter 'Fixboot'.

Iflg. dette spm.  www.eksperten.dk/spm/291181
Avatar billede degnens Mester
25. juli 2004 - 17:44 #14
Jeg kan godt skifte til C: - hvad gør jeg derefter? Skriver jeg C:\Windows helt ud eller hvad?
Avatar billede degnens Mester
25. juli 2004 - 17:49 #15
Dvs. der kommer til at C:\> når jeg skrev C: Enter. Når jeg herefter skriver fixmbr får jeg samme lange advarsel som før med at der findes ugyldig MBR osv. Skal jeg vove at fortsætte?
Avatar billede halifax Nybegynder
25. juli 2004 - 17:54 #16
Når du står i Consollen kan der kun udføres kommandoer ved kommandoprompten, fx. C:\>  Noget lig med DOS, hvis du kender det fra gl. dage.

Noget tyder på, du skal have repareret MasterBootRecorden på C. Det er den første del af harddisken, hvor boot oplysningerne ligger. Desværre er det ikke risikofrit. Se Notes til fixbmr i det link jeg gav før (Men hvad er alternativet??)
Kommandoen er "fixmbr\c\hardDisk0
Dernæst "fixboot c:"

Igen, følg vejledningerne for Console kommandoer
Avatar billede halifax Nybegynder
25. juli 2004 - 17:59 #17
"....der findes ugyldig MBR osv. Skal jeg vove at fortsætte?"

Det oplyses at nuv. MBR er ugyldig. Jeg ser ikke andre muligheder end at udføre kommandoen fixmbr\c\HardDisk0
Avatar billede halifax Nybegynder
25. juli 2004 - 18:00 #18
HardDisk0 = er NUL til slut.  Den første harddisk (partition) kaldes altid 0 og ikke 1 (et).
Avatar billede degnens Mester
25. juli 2004 - 18:08 #19
Jeg læser lige vejledningerne du gav link til grundigt igennem inden jeg gør mere...
Avatar billede degnens Mester
25. juli 2004 - 18:42 #20
Jeg har læst vejledningerne og har genneført en chkdsk ved at tilføje /p (jeg manglede et mellemrum da jeg tidligere forsøgte). Der var tilsyneladende ingen fejl på på HD.
Derefter gik jeg til C: og skrev fixmbr\c\HardDisk0 og fik at vide at kommandoen ikke blev genkendt. Så forsøgte jeg med med at udskifte backslash mellem fixmbr og c med et mellemrum, hvorefter den tilsyneladende virkede. I hvert fald brokkede den sig ikke, men gik bare til ny linie med C:\>

Jeg gik så videre til at skrive fixboot c. Da fik jeg følgende besked:
"Destinationspartitionen er C:. Vil du skrive en ny startsektor til partitionen C:?"

Jeg forsøgte mig med y for Yes, men der sker tilsyneladende ikke noget. Jeg får bare samme besked igen på en ny linie? Hvis jeg i stedet svarer med n for No, kommer jeg retur til ny linie med C:\>
Avatar billede degnens Mester
25. juli 2004 - 18:44 #21
Nå, jeg skulle skrive dansk... når jeg trykkede j for Ja, skrev den en ny startsektor. Nu vil jeg prøve at genstarte og se hvad der sker...
Avatar billede degnens Mester
25. juli 2004 - 18:48 #22
Nej desværre. Den kommer fortsat til samme sted i opstarten, uanset hvilken version af xp jeg forsøger at vælge at starte Øv, øv, øv...
Avatar billede degnens Mester
25. juli 2004 - 21:10 #23
Jeg har nu også forsøgt mig med en chkdsk /r jf. spgm. www.eksperten.dk/spm/291181. Det arbejdede den på i knap en time, hvorved den så vidt jeg har forstået skulle have repareret et evt. ødelagt filsystem. Derefter kom der er rapport med besked om diskens størrelse etc. Ingen fejlmeddelelser. Derefter forsøgte jeg at genstarte igen - gæt engang: samme resultat!... stopper ved logon logoet, uanset hvilken version af xp jeg vælger.
Avatar billede halifax Nybegynder
26. juli 2004 - 00:32 #24
Det er et rigtig nederen problem, du sidder med. Og jeg har mest ndt af dig på gr.a. det med Master afslutningsopgaven.

Er din bærbare på nogen måde i netværk? Så tag det fra (fysisk fjern netkabel / trådløs netkort). Nogle af de mest hårdnakkede fejl ved logon, jeg har mødt, er hvis en pc ikke kan finde netværket. Dit problem lyder desværre mere alvorligt.

Og jeg er nu ved at løbe tør for idéer.
Som det sidste lægger jeg indholdet af min boot.ini fil. Den er fra en XP Pro med kun eet styresystem på maskinen. Din vil være noget anderledes grundet du også har XP på dit D-drev.
Boot.ini:

[boot loader]
timeout=30
default=multi(0)disk(0)rdisk(0)partition(1)\WINDOWS
[operating systems]
multi(0)disk(0)rdisk(0)partition(1)\WINDOWS="Microsoft Windows XP Professional" /fastdetect

Fra Recovery Console kan du se indholdet af din boot.ini med kommandoen
type c:\boot.ini

Sammenlign om du har noget abnormt i din fil, bortset fra du har dualboot med to gange XP. Du kan ikke ændre i filen med "type".

Undres over, at ikke flere "eksperter" har deltaget i denne tråd.
I håb om at der kommer hjælp fra andre, kan jeg kun råde til at oprette et nyt spørgsmål i samme kategori.
Lav overskrift: Kan ikke starte XP. HASTER
og lav i spørgsmålet en henvisning til dette spørgsmål, så andre kan se, hvad der er forsøgt.

Good Luck - også med Masteropgaven.
Avatar billede halifax Nybegynder
26. juli 2004 - 00:37 #25
Egentlig må man samtidig kun have et spm. om det samme. Den her sag er efterhånden et nødstilfælde (tidsnød) og jeg står ved mit ansvar om råd om at oprette nyt spm.
Avatar billede degnens Mester
26. juli 2004 - 01:32 #26
Tak for hjælpen så langt. Jeg tænkte også på at hæve pointene for en løsning, men det kan man vist ikke i et allerede oprettet spørgsmål? Så måske skulle jeg alligevel bare lukke dette og åbne et nyt...

Jeg har lige læst min boot.ini. Så vidt jeg kan se ser den helt ud som din, bortset fra, at linien, der begynder med "multi..." er der en gang for hver installation. Forskellen er desuden, at ved versionen på min D-partition står der 2 i stedet for 1 i parantesen lige efter "partition", men det synes jeg jo lyder helt logisk og ikke abnormt. Så der tror jeg heller ikke, der er noget at hente.

Computeren bruger jeg på netværk, når jeg er på kontoret, men lige nu har jeg ferie og har været borte fra kontoret i næsten 3 uger, hvor den ikke har været koblet til noget - bortset fra at jeg har været logget på internet nogle gange. Det er en Centrino model med indbygget netkort og mulighed for wireless forbindelse. Wireless har været slukket hele tiden og kortet til bredbånd kan ikke pilles ud. Men nu vi snakker om hardware er jeg kommet i tanke om, at sidst den ikke ville starte og så alligevel kom til sidst, da fungerede den indbyggede touchpad mus ikke efter opstarten. Jeg satte så en ekstern USB mus på, som fungerede uden problemer. Efter en genstart var touchpaden igen med som normalt. Kan det mon være den som på en eller anden måde blokerer?
Avatar billede halifax Nybegynder
26. juli 2004 - 01:47 #27
Avatar billede halifax Nybegynder
26. juli 2004 - 03:32 #28
Det kan måske være toucjhpad'en som driller, måske! Ved opstart skal der indlæses en masse drivere og initieres en masse hardware. Noget kan blokere.

Kan du ved opstart komme i BIOS og måske forsøge med en Load Default Settings, eller Load Optimize Defaults, elelr hvad det måtte hedde i din BIOS. Er der muighed for i BIOS at deaktivere touchpad'en? Så prøv det, du kan altid aktivere igen.

Opret nyt spm., evt. med højere point, så du forhåbentlig får mere hjælp og kan komme videre.
Avatar billede degnens Mester
26. juli 2004 - 09:25 #29
Ja, jeg tror det er touchpad-en. Jeg læste grundigt gennem dit link til anvendelse af Recovery Console og fandt kl. 03.30 i nat ud af en måde hvor jeg kunne finde frem til hvilke drivere som ligger i uploaderen. Her fandt jeg en en driver: mouclass, som er en klassedriver til mus. Da jeg deaktiverede den fik jeg pludselig mulighed for at gøre den ekstra installation færdig og åbne windows, men helt uden mus. Jeg kunne se at genvej til min opgave og mine gamle skrivebordsindstillinger fortsat ligger der, men jeg kunne ikke arbejde på computeren. Jeg kan ikke åbne min opgave, fordi den ligger i et off-line bibliotek, som kun er tilgængeligt når jeg åbner i min gamle profil. Men når jeg forsøger at åbne den gamle version, sker der af en eller anden grund en reaktivering af driveren, og computeren går død som før. Når jeg har forsøgt at genåbne mit gamle version skal jeg altså ind i Recovery Console igen for på ny at deaktivere musedriveren, før jeg igen kan åbne den nye version? Hvordan får jeg deaktiveret musedriveren i den gamle version mon? Det er tydeligt, at det er den som gør forskellen - og det er da et godt skridt fremad. Men når jeg deaktiverer driveren, så synes jeg faktisk at jeg vælger driveren drev c:, så jeg forstår ikke helt hvorfor det har effekt for xp versionen i drev d: og ikke for versionen i drev c:?

Hvis du skriver et svar skal du få mine point for din ensomme og ihærdige indsats. Jeg vil så se om jeg får behov for at oprette et nyt spgm. med højere points. Lige nu synes jeg det lyder til at være en opgave for leverandøren og garantien. Jeg kan jo under alle omstændigheder ikke selv reparere touchpaden, hvis det er den som er i uorden.
Avatar billede halifax Nybegynder
26. juli 2004 - 13:13 #30
Wheeee... Det er da lidt at et gennembrud, og ja, det lyder som en sag under garantien.

Kan du se det fulde navn for driveren mouclass og dens placering på drev c?
Kan filen mon være beskadiget, så det det vil gøre en forskel at kopiere en ny fil ind "oven i" den. Jeg tænker på om filen ligger på "kollega cd'en" og i så fald i pakket (komprimeret) form.

Kommandoen Extract kan bruges fra Recovery Console.
Der skal angives kilde = filens placering på XP cd'en og distination = det sted på drev C som filen skal udpakkes til. Læs selv mere om Extract i Recovery Console.
Tør ikke sige om det løser noget og om det er forsøget værd, da det jo kan være selve hardwaren (Touchpad), som er defekt.

Problemet med ingen-adgang til din opgave kan skyldes, at du ikke har ejerskab over den fil fra den ny installation på drev D.
Her er løsningsforslag "lånt" andetsteds på Eksperten:

"Begynd med at gå i Funktioner og Mappe indstillinger og fjer fluebenet i simpel fildeling..

Så går du hen på mappen hvor filen ligger, højreklikker og egenskaber, tryk på sikkerhed og avanceret,
nu kan du overtage rettighederne på mappen/filen."

Har ikke selv haft brug for at afprøve dette forslag. Hvis det lykkes kan det være, du kan arbejde videre med din opgave fra XP installationen på drev D. Hvis muligt uden mus. 

Lægger et svar senere.    :)
Avatar billede degnens Mester
26. juli 2004 - 20:00 #31
Tak for nye forslag. Jeg havde ikke adgang til filen, fordi den lå på et netværksdrev, som jeg havde gjort tilgængeligt offline. Det betyder at "drevet" kun fremtræder synligt hvis jeg kunne logge på med den rette profil.

I mellemtiden har jeg haft besøg af en tekniker fra min leverandør, som hjalp med at skabe en netværksforbindelse fra min bærbare til min hjemme-stationære. Og sammen fandt vi frem til den systemmappe, som gemmer off-line-fil-kopierne. Efter et par timers søgning fandt vi sandelig frem til kopien af min opgave, som hed noget lign: 8000616 eller sådan noget - ikke videre genkendeligt. Men mappen kunne jeg kopiere over på min stationære. Det samme kunne jeg med min lokale private dokumenter. Desuden fandt jeg frem til den fil på C-drevet, som startede en wisard der lavede en komprimeret fil af mine indstillinger m.v. fra min oprindelige profil (håber jeg...) og endelig tog jeg kopier af banknøglefiler og andre essentielle filer. Alt det tog næsten 3 timer.

Derefter gik jeg drastisk til værks og foretog en Recovery, hvor alt blev formatteret og genoprettet som fra fabrikken. Det gik helt problemfrit, indtil jeg skulle genstarte computeren igen. Nu er der kun en version af xp som førhen. Men den gik igen i stå ved logon-logoet, nøjagtig som før. Jeg er derfor nu overbevist om, at det må være en hardware fejl. Så det første jeg gør i morgen er at ringe til Acer for at bede dem reparere den på garantien.

Indtil videre kan jeg så nu arbejde med min opgave her på den stationære herhjemme. Det er ikke optimalt, men trods alt bedre end hvis det hele var væk. Så endnu engang tak for hjælpen. Du skal få din betaling hvis du lægger et svar.

Mvh
Lars Mollerup-Degn
Avatar billede halifax Nybegynder
27. juli 2004 - 00:36 #32
Ja det må vist være hardwarefejl, når problemet opstår igen. Og den slags kan man så slås med i timevis og dagevis. Godt du kan få det ordnet på garantien.

Her er svar, så vi kan få denne sag lukket.    :)
Avatar billede halifax Nybegynder
27. juli 2004 - 14:57 #33
Denne tråd har handlet meget om Recovery Console.
Du BØR absolut tillige have dette link med i din samling om dette emne. Tag et kik på den.
http://www.wown.com/j_helmig/wxprcons.htm

Har du diskettedrev i din bærbare så læg mærke til den sidste del, der beskriver adgang via disketter, når man som du "kun" har en Recovery cd til sin installation.

Generelt er Johanes Helmig fra www.wown.com meget anerkendt for gode artikler, troubleshooting aog meget andet stuff. Tag et kik rundt på sitet, når du har tid. Kan anbefales.

Hilsen halifax.
Avatar billede degnens Mester
09. september 2004 - 15:38 #34
Det var en hardware fejl. Efter 14 dage på værksted i Tyskland fik jeg computeren tilbage med nyt motherboard. Tak for ihærdig indsats fra Halifax
Avatar billede halifax Nybegynder
09. september 2004 - 23:58 #35
Tak for pæne ord. Altid surt at løbe ind i bundkortfejl. Godt den blev ordnet - forhåbentlig på garanti. Værre er det, hvis du måske mistede dine data.
Avatar billede degnens Mester
10. september 2004 - 01:17 #36
Ja, maskinen er fra omkring jul sidste år - garantien dækkede alt. Jeg har endnu ikke opdaget data som mangler. Det meste havde jeg jo på backup, og det væsentligste af det nye fandt vi jo heldigvis frem inden jeg slettede HD
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester