18. august 2004 - 22:59Der er
10 kommentarer og 1 løsning
PC har strøm, men booter ikke, efter spontant genstart.
Lidt system specs: athlon 2400+ samsung 333 mhz ddr asus a7v8x-x radeon 9500 pro
Mens min pc sad i winxp uden at lave andet end at have et firefox vindue åbent genstartede den spontant, for derefter ikke at ville boote. Når den tændes kommer der strøm til blæsere, lys og graffikkort, dvs ting der får strøm direkte fra PSU. Mus og tastakur LEDer lyser ikke, men lampen på bundkort samt netværk link indikatoren lyser. Derudover lyser aktivitets LEDen for HD og CDRW, men ikke DVD. Der sendes dog intet signal til skærmen, idet dens LED ikke skifter fra gul (standby) til grøn, og her bliver pcen så stående. Jeg åbnede kassen og synes svagt at der lugtede brændt, men da jeg ikke normalt lugter til den, og at der lugter cirka ens i min gamle (ikke døde) pc er jeg ikke så sikker på at det ikke bare er gnidning i blæsere osv. Ikke desto mindre tog jeg ram, cpu og grafikkort ud og lugtede til dem, og kun grafikkortet lugtede hvad der kunne minde om brændt. Jeg prøvede derfor at udskifte det med mit gamle geforce 1, men det hjalp ikke. Da der er strøm til bundkortet, men den ikke kan boote, mistænker jeg en død cpu/ram blok, men jeg har ikke mulighed for at teste dem foreløbig. Systemet var en smule overcloked: 10% på processoren, 1 mhz på ram og agp, samt 0.5 cas latency på ram, men dette har ikke tidligere voldt problemer, og cpu temperaturen kommer stort set aldrig over 50 grader, så det virker mærkeligt at dette pludselig skulle være et problem når den står idle.
Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.
Mus og tastakur LEDer lyser ikke = Der er noget på bundkortet
Derudover lyser aktivitets LEDen for HD og CDRW, men ikke DVD = Der mangler strøm direkte fra PSU (prøv at bytte stik mellem DVD - CDRW)
blæsere, lys og graffikkort og Der sendes dog intet signal til skærmen, idet dens LED ikke skifter fra gul igen noget med strømmen der ikke passer.....
Så et godt bud vil være en defekt PSU..... Er det en defekt PSU kan det desværrer betyde bundkortet også er røget, du siger du har en anden computer tilgængelig, kan du prøve at bytte strømforsyning.....
Ellers prøv at flytte de enkelte enheder over i den anden maskine en af gangen for at prøve dem af.....
Jeg har prøvet at pille strøm ud af cd drevet og en harddisk, og så byttet om på strømstikket til dvd og cd, hvilket ikke resulterer i at dvd drevet lyser, selvom det jo nu burde få strøm. Jeg tror bare ikke at det lyser op ved boot.
Hvorfor mener du at det er noget med strømmen at der ikke er signal til skærmen?
Jeg hælder til at enten cpu eller bundkort er dødt, hvilket resulterer i at den slet ikke kan begynde at boote, og at der derfor ikke bliver sendt strøm til usb devices (lyder som sagt mere som bundkort).
Hvis PSU'en var død ville den ikke kunne give strøm til de andre ting, så det er vel nok ikke tilfældet.
Jeg prøver at teste delene en ad gangen så snart jeg får fat i en kompatibel maskine.
Jeg fik testet komponenter, og gfx, ram og cpu virkede fint på min vens motherboard, mens hans dele på mit kort ikke duede, så jeg køber mig et nyt kort. Jeg ville alligevel have gjort dette, men du får 100 point hvis du laver et svar, tubber.
Grunden til jeg mener du bør købe en ny PSU er det sandsynligvis er den der har brændt dit mobo...... Fordi jeg mener det er at der må gå fejlstrøm (f.eks. for meget strøm på bestemte ledninger) siden det er flere forskellige enheder det drejer sig om, som du siger ingen lys til tastetur det er bundkortet, ingen lys i dvd det er direkte fra PSU......
Hmmm, men selv med ledninger jeg vidste gav strøm kom der ikke lys i dvd'en, så mon ikke bare den ikke tænder sin LED når man tænder? I hvert fald så venter jeg lidt med ny PSU, da det ville være ærgeligt at punge nogle hundrede ekstra ud for en PSU 100W og en blæser mindre end den jeg har. Jeg venter i hvert fald til de seks måneder hvor jeg kan returnere det nye bundkort ved fejl er gået.
Der var jo strøm til mobo, men ikke videre til mus og tast. Det kan godt være at PSU har brændt kortet ud, men som sagt kan jeg inden for de næste 6 måneder få et nyt kort.
Nå, mit problem var så ikke løst alligevel, og eftersom tubber endnu ikke har accepteret de point jeg prøvede at sende kan jeg jo spørge videre. Jeg fik mit nye Soltek bundbort, og gik glad i gang med at installere det. Da jeg var færdig og tændte for maskinen var problemet der stadig; jeg har altså testet cpu, ram og grafikkort i en anden maskine, hvor de virker, og testet andre cpu, ram og grafik, som jeg ved virker, på mit gamle bundkort hvor de så ikke dur. Jeg har skiftet bundkortet ud, og det dur stadig ikke. Derefter testede jeg mit nye bundkort, med mine dele på, ved en strømforsyning som jeg ved virker, og det dur ikke. Jeg testede også min egen strømforsyning med et andet system, og den virker også. Jeg må derfor indrømme at være fuldstændig tør for ideer.
Nå, hvis det viser sig at det nye MB også er dødt tror jeg jeg vil følge dit råd mht PSU, men jeg køber en Fortron Aurora istedet. Prøver endnu en gang at give dig point...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.