27. september 2004 - 10:31Der er
4 kommentarer og 2 løsninger
TEST AF Panasonic 3 ccd NV GS 120
Er der nogen som ved hvor der ligger en test af Panasonic 3 ccd nvgs 120. Digital videokamera.? eller som kender noget til 3CCD. Man kan købe det for 7000,- kr. lyder det ikke billigt for et 3 CCD kamera.? men jeg har aldrig kunne samenligne billedkvaliteten på 1 CCD og 3 CCD derfor ville jeg gerne høre om der er nogen der har erfaring med dette.
Jeg har et Panasonic nvgs 200, som er "storebror" til nvgs 120. Der er kun mindre forskelle, f.eks. 3 * 800000 pix 1/6¨ ccd i stedet for 3 * 540000 1/6 . Selve videokvaliteten er der nok ikke megen forskel på, da højeste brugbare opløsning til DVD er ca. 414000 pix (720*576). Videokvaliteten er ikke mindre end fremragende på 3 ccd kameraer, sikkert uanset fabrikat. Jeg har aldrig set noget, der bare er i nærheden på et konsumkamera! Jeg har ellers brugt både Canon og Sony digitalkameraer med høj opløsning, men selv om billederne også er skarpe på dem, får man ikke samme naturlige farvemæthed og dybde som med 3 ccd. Billedkvaliteten ved naturlig dagslysoptagelser er på linie med TV-kvalitet! De meget kostbare TV-kameraer er også 3 ccd. Det der er vigtigt for høj videokvalitet er Optik (i dette tilfælde Leica!), antal chips (3 ccd) og størrelsen af disse. Bedst er store chips, da de lettere kan klare sig ved beskeden lysmængde, men Panasonic nvgs 120/200 har mange indstillingsmuligheder så man næsten altid kan få gode optagelser. I forhold til prisen et fremragende kamera som stærkt kan anbefales. God fornøjelse.
Ja, der er billedstabilisator, og den bør altid være aktiveret. Jeg har læst, at nogle har beklaget kvaliteten af Panasonics billedstabilisator, men jeg har ikke oplevet, at det har været sværere at få rolige håndholdte videooptagelser end med Sony/Canon, selv om de var dobbelt så tunge.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.