PHP addresselinje layouts
Hej,Jeg har efterhånden beskæftiget mig med php i lidt over et år på hygge og selvlære plan.
Hidtil har jeg opbygget mine projekter med noget i stil med: index.php?side=siden&argument1=noget&argument2=nogetandet.
Det ser dog temmelig tumpet ud når der skal bruges flere argumenter hvor adressen så til sidst bliver temmelig lang, så jeg begyndte at smide argumenterne i skjulte input felter, men det gav nogle problemer hvis jeg f.eks. ville se siden "test" ved at klikke på et link, hvor jeg så ikke kunne sige <a href="?side=test"> mere.
Jeg begyndte så at kigge på hvordan de lidt mere avancerede projekter var bygget op på andre hjemmesider og fandt ud af at en del php skrevet sider benyttede noget jeg aldrig havde brugt selv og ikke har kendskab til. Nemlig url "links".
F.eks. http://etdomæne.dk/5342 kunne være et link til artikelvisningssiden hvor id = et eller andet. Kan ikke rigtig forklare det nærmere da jeg ikke selv forstår det eller kender noget til det.
Har blandt andet set det på denne side: http://played.dk/
Mit spørgsmål er så "hvad" det er, hvordan det er lavet og om I evt. har en artikel vedr. emnet.
På forhånd tak
