09. november 2004 - 23:21Der er
16 kommentarer og 1 løsning
Mangler en bestemt sikring!
Hej med jer...
Jeg står og mangler en lille - og åbenbart ret speciel - sikring til mit navigationsanlægs strømforsyning/adapter. Jeg har ledt efter den samme sikring på forskellige tankstationer, men har ikke kunnet finde en præcis magen til endnu. Den jeg skal bruge er ca. 2,9 cm lang og har følgende prægning i metallet: 2A250V - se billedet på http://www.hif-fodboldfans.dk/2A250Vsikring.jpg Dem jeg har fundet på tankstationerne er ca. 3,2 cm med enten "F2AL250V" eller "F2L250V" indgraveret i toppen. Disse brænder af øjeblikkeligt når adapteren stikkes i cigarettænderen i bilen. Håber, at jeg kan finde et sted hvor jeg kan købe en sikring magen til den jeg beskriver, da jeg helst er fri for at sende adapteren tilbage til producenten og vente 14 dage.
Er der et elektronik-geni, der kan lede mig på sporet af en sådan sikring eller ved noget mere? Jeg bor i Helsingør-området
I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.
Det du skal lede efter er en "træg" sikring (den du prøver med er en "flink"), men ved ikke lige hvor du kan få den i Helsingør. www.brinck.dk har den(postordre)
Men noget helt andet er jo, at der (oftest) er en grund til at en sikring "springer". Der kan jo være en fejl i adapteren, så selv om du sætter 10A i vil den også brænder over!!!
krogsager har ret, det er en fejl (en kortslutning)der får sikringen til at brænde af. Sikringens størrelse ca 29mm ??, det er bestemt ikke standard. Det skal formentlig være den på 32mm. Biltema har dem også. http://www.biltema.dk/
krogsager> Yes, jeg fandt godt de sikringer på Brinck-siden, men det fremgår jo ikke hvor mange volt og ampere de er på. Rart med oplysningen omkring "flinke" og "træge" sikringer - det lærte jeg lidt af. Du har helt ret i, at det kan være en fejl i adapteren, men jeg har besluttet at give den en chance (skifte sikringen) inden jeg klager over den. Måske lykkes det jo at få gang i skidtet igen - og jeg vil helst ikke undvære mit nye legetøj i 14 dage.
bennylarsen> jep, jeg har også fundet ud af, at de 29mm ikke er en standard-str., og derfor må jeg løbe an på at én i str. 32mm med 2 ampere og 250 volt kan "do the show".
Imorgen går jeg på intensiv jagt efter den famøse sikring og endevender således samtlige El-butikker, elektromekanikere, radio/tv-reperatører og deslige...håber det giver resultat.
At der står 250V betyder i virkeligheden ikke noget, Jeg tror, det er et levn fra gammel tid. Sikringen brænder af, hvis man overskrider den angivne strøm, idet det er varmen (Watt), der opstår, der får tråden til at brænde over. P=I^2*R, hvor P=effekten (watt) og R=modstanden i sikringstråden. Spændingsfaldet over sikringen i den situation, hvor den er lige ved at brænde over er ganske ringe, måske kun 1V.
> bennylarsen. Næsten enig. Bortset fra at rent isoleringsmæssigt kan sikringen (kun) klare 250V. Når det er sagt, vil effektudviklingen være højere jo højere strøm eller jo højere spænding. Så hvis du bruger sikringen uden for det angivne område vil effekten afgivet i sikringen være anderledes, og dermed vil tidspunktet for hvornår sikringen brænder over være ændret.
Ja spændingsangivelsen er kun isoleringsmæssigt af betydning, når sikringen er brændt over. Så længe sikringen er intakt, er spændingsfaldet over den praktisk taget 0V. Den tid det tager for henholdsvis "flink" "træg" "middeltræg" er bestemt af sikringstrådens fremstillingmåde.
Tak for kaffe...det er vist fagfolk jeg har fat i her! *GG*
Nu har jeg prøvet med en "træg" sikring også. Samme resultat: Brænder over med det samme. Jeg vælger derfor at tro, at det er en fejl/kortslutning i adapteren, så jeg leverer skidtet tilbage til Fona og må så bide de 14 dage i mig...desværre. I var jo allesammen fra start stort set enige om, at det sikkert var en defekt i adapteren, så jeg vil dele pointene ud til jer alle, hvis I smider et svar, som tak for ulejligheden.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.