Avatar billede filia Juniormester
18. november 2004 - 21:00 Der er 8 kommentarer og
1 løsning

Illustrator: Kan ikke flytte et objekt

Illustrator 10: Det sker, at jeg ikke kan flytte et objekt/objekter. Det/de hopper tilbage, hvor de kom fra. Det samme gælder for kopiering med alt-tasten.
Nogen gange synes jeg, at jeg forstår årsagen, f.eks. at det er en gruppe af objekter på flere forskellige lag. Andre gange forstår jeg det alligevel ikke. Nogen gange er det vist også sket, at objektet/objekterne/gruppen kunne flyttes, når jeg bare ændrede størrelsen på visningen.
Det korte af det lange er, at jeg ikke har gennemskuet, hvad det drejer sig om - det sker bare lige pludselig, og så kan jeg ikke flytte det, der skal flyttes, det hopper bare tilbage!
Er der mon en simpel forklaring?
kh. filia
Avatar billede spe Nybegynder
18. november 2004 - 21:46 #1
Ja, det tror jeg der er. Når du tager fat i dine objekter og flytter dem hen til et nyt sted må din flyttepil ikke ende oveni en palette.
Jeg tror det er der sker for dig ind imellem og også en forklaring på hvorfor det hjælper at ændre visningen. Så ligger dine paletter ikke og dækker samme område som før.
Avatar billede filia Juniormester
18. november 2004 - 22:17 #2
Du har ret i, at det kunne være årsagen, for 'oplevelsen' er den helt samme.
Men der er ingen paletter i vejen, når jeg flytter.
I dette dokument har jeg to lag, det øverste tomt (har vel skullet bruges til noget på et tidspunkt). Da jeg slettede det lag, kunne jeg igen godt flytte objekterne.
Andre gange mener jeg i øvrigt, at jeg har kunnet løse problemet ved at ungroupe/ugruppere, hm., altså adskille en gruppe.

Selv om jeg er novice med Illustrator, så synes jeg faktisk, den har sine særheder nu og da. Kan det ikke passe?
Avatar billede spe Nybegynder
18. november 2004 - 22:55 #3
Nej. Illustrator har normalt ikke særheder men programmet har mange geniale små detaljer som kan være svært at få styr på i løbet af kort tid men kommer med rutinen. De små detaljer kan gøre at du oplever det som særheder.

Det med at objekterne er grupperede eller ikke gruppede når du flytter dem gør ingen forskel forklaringen kan efter min bedste overbevisning kun være at du rammer en palette.
Avatar billede filia Juniormester
19. november 2004 - 00:56 #4
jamen, det gør jeg ikke - det er helt 100!! (= nemt at konstatere)
Desuden har jeg lige oprettet et nyt, tomt lag, og så er den gal igen: Den hopper tilbage (jeg står i øvrigt på det rigtige lag, når jeg gør det, og der er ikke låste lag eller andet). Har også prøvet at lægge noget på laget for at se, om det var 'tomheden' der var et problem (hvilket det naturligvis ikke var). Uden laget er det helt i orden. Det er da godt, at jeg kun arbejder på et lag pt. - ellers skal jeg kopiere, paste og slette for at flytte.
I øvrigt er jeg kommet sagen nærmere: Jeg kan godt flytte grupperede objekter (i hvert fald her, hvor alt er på samme lag), og jeg kan også flytte enkelt-objekter. Det, jeg ikke kan flytte er når jeg markerer flere objekter på en gang.
Så når det nu ikke er paletterne, der er i vejen - så må der jo være en anden grund.

- - -
Og den har jeg lige fundet! Her kommer forklaringen: Når jeg markerer flere objekter og placerer dem et nyt sted, så må jeg ikke slippe lige så hurtigt som hvis det kun var ét objekt eller en gruppe! Altså hvis der er flere end ét lag!
Hvis der kun er ét lag er det lige meget.
Ergo: Illustrator er mere sart overfor en stor 'håndfuld', når der er mere end et lag - så skal der tøves en smule på musen, før der slippes.
Ja, det er altså hermed empirisk efterprøvet!
Jeg arbejder på pc - måske er det derfor. (Den er i øvrigt tiptop hvad angår ram, processor etc.)
Avatar billede spe Nybegynder
19. november 2004 - 01:44 #5
Tja.. Er lidt svært at sige noget til din erfaring men det må være en særlig ting ved din Illustrator. Selvom jeg tegner 50 objekter med forskelligt fyld. Laver et nyt tomt lag og flytter alle 50 objekter på en gang lige så hurtigt jeg overhovedet kan så sker det ikke.
Men jeg vil prøve det af på forskellige maskiner med forskellige konfigurationer for at se om det kan have noget med grafikkort, mhz, ram o.lign at gøre.
Avatar billede filia Juniormester
19. november 2004 - 02:17 #6
Du kom mig lige i forkøbet - har lige forfattet følgende og er efterhånden temmelig mystificeret:
///

lidt mere herfra - godt jeg ikke gav mig selv point, for løsningen lod sig sært nok ikke gentage - var ellers god nok, tro det eller ej.
Til gengæld finder jeg nu mærkværdigheder i path-lagene (som jeg ikke rigtig ved noget om).
Der sker dette: Jeg markerer mange objekter og kan ikke flytte. Kigger jeg så i path-lagene (kalder jeg dem lige), så er der f.eks. fire lag, der hedder guide, som har en rund cirkel til højre. Klikker jeg i bare et af de fire guide-lag kommer der en cirkel mere rundt om cirklen til højre, og - så kan jeg flytte objekterne! (De øvrige paths er alle markerede med en blå firkant til højre). Dette uanset om guides er låste eller ej.
Så der er noget (men ikke nødvendigvis guide-paths), der ikke bliver markeret, selv om jeg giver god plads - og alt ser markeret ud.
Det er stadig afgørende, at der ikke er flere end et lag, når jeg markerer.
Og opdagelsen fra før var altså også i orden. Det virker sikkert igen, næste gang jeg prøver...!!

- - -
og her kommer så det 'værste': Nu kan jeg godt oprette et ekstra lag og flytte - men under forudsætning af, at jeg har klikket noget til eller fra i underlagene/pathlagene.

Hvad kan det være? (logikken udebliver trods gentagne tests). (Select all løser problemet/dvs. kan flytte det hele, også når der er to lag - det gjorde det i det mindste lige før)
En markering plejer da at være en markering.
Og i almindelighed arbejder jeg helt uden problemer med disse ting og i timevis - indtil det pludselig sker!
(og det med at holde lidt på klikket virkede altså!)
(og det med, at der ikke er noget bøvl, når der kun er ét lag holder også! - uanset markeringer i paths)


- - -
Jeg har også lige lavet et nyt dokument med simple rektangler på tre lag. No problems.
De tegninger, jeg arbejder med i omdiskuterede dokument er forholdsvis tunge i vektorer - eller var: er for testens skyld skrabet ned fra 6 mb til 200 kb, og det har ikke noget at sige. Den ene markering vil, den næste vil ikke.
Løsningen ser stadig ud til at være kun at arbejde på et lag!
Har oplevet det her før - men for det meste er der ingen problemer, heller ikke i flere lag.
Så - - - !!! Det er en gåde.
Avatar billede spe Nybegynder
19. november 2004 - 11:37 #7
De guides lag du taler om er de bevist oprettet? Og hvad bruger du dem til?

Lad mig eventuelt kigge lidt på dit dokument sendtilsup@tdcadsl.dk.
Avatar billede spe Nybegynder
20. november 2004 - 12:17 #8
Jeg har kigget på det dokument du har sent til mig. Jeg oplever ikke de problemer du beskriver. Måske er det en program fejl hos dig. Så prøv med at smide Illustrators preferencefil ud. Den hedder AIPrefs. Søg på den. Kan være en skjult fil så søg på skjulte filer og mapper. Genstart programmet og afprøv om problemet er løst.
Avatar billede filia Juniormester
27. november 2004 - 16:04 #9
Hej Spe - efter at have prøvet filen på en anden pc, hvor der ikke var noget galt, har jeg installeret CS, og nu er alt i orden. Så ergo en fejl i min version, evt. referencefilen, det fik jeg ikke afprøvet, men godt at vide det til en anden gang.
Tak for indsatsen!!
kh. filia
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester