Avatar billede klatten Nybegynder
23. november 2004 - 15:02 Der er 2 kommentarer og
1 løsning

Printeromdirigering på Terminal Service

Hej

Jeg har via Internet koblet mig på en Win2000 Server via Terminal Service og vil udskrive filer på en printer tilsluttet min lokale arbejdspc.

Jeg har en hp color LaserJet 2500 lokalt installeret på LPT1. Under "hjælp" står følgende omkring temaet:


>>> citat start <<<
Udskrive på den lokale printer fra en fjernsession

Med printeromdirigering sendes udskriftsjob fra terminalserveren eller fjernskrivebordscomputeren til en printer tilsluttet den lokale computer (også kaldet "klientcomputeren"). Der er to måder at få adgang til lokale printere på: automatisk og manuel printeromdirigering. Brug manuel omdirigering, når den lokale printer kræver en driver, som ikke er tilgængelig i den version af Windows, der kører på fjerncomputeren.

Automatisk printeromdirigering

Printeromdirigering er automatisk, når den lokale printer bruger en driver, som er installeret på serveren. Når du logger på en session på en terminalserver eller på en computer med Windows Professional eller Server og Fjernskrivebord, bliver lokale printere tilsluttet LPT-, COM- og USB-porte, som er installeret på klienten (den lokale computer), automatisk fundet, og en lokal kø oprettes på serveren. Udskriftsindstillingerne for standardprinteren på klientcomputeren og visse egenskaber (f.eks. udskrivning på begge sider af papiret) bruges af serveren.

Når du afbryder forbindelsen til eller afslutter sessionen, slettes udskriftskøen, og ufuldstændige eller ventende udskriftsjob går tabt. Oplysninger om klientcomputerens lokale printere og indstillinger gemmes på klientcomputeren. Når der efterfølgende logges på, oprettes udskriftskøen med de oplysninger, der er gemt på klientcomputeren.

Hvis en printerdriver ikke findes på serveren, logføres en hændelse, og klientprinteren oprettes ikke. Hvis printeren skal gøres tilgængelig, skal driveren installeres på serveren manuelt.

Manuel printeromdirigering

Printere tilsluttet LPT- og COM-porte på klienten (den lokale computer) kan omdirigeres manuelt, dog understøttes manuel omdirigering af printere tilsluttet via USB-porte ikke.

Hvis en klientprinter skal omdirigeres manuelt, skal du kontakte administratoren og give vedkommende navnet på din computer (eller IP-adressen på en Windows-baseret terminal). Klienten skal have forbindelse til fjerncomputeren under den manuelle omdirigering.

Efter den første manuelle omdirigering bliver printere automatisk omdirigeret, når der efterfølgende logges på.
>>> citat slut <<<

Jeg har på serveren downloaded printerdriver til min LaserJet, men hvordan får jeg det installeret?

Ovenstående omtaler "manuel omdirigering" men ikke hvordan det gøres!

Point gives til afgørende hjælp til at få printeren til at skrive!
Avatar billede klatten Nybegynder
25. november 2004 - 14:11 #1
ingen bud?
Avatar billede klatten Nybegynder
26. november 2004 - 15:30 #2
anybody?
Avatar billede klatten Nybegynder
26. november 2004 - 15:30 #3
lukker
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester