Tilføjelse til ovenstående:
´Elektronikken skal styre lamme muskler
/[Billede fra den trykte publikation]/
Meget tyder på, at danske forskere inden for en overskuelig fremtid vil kunne aktivere og styre lammede muskler ved hjælp af elektriske impulser, mikroelektronik og radiobølger. Derved kan mennesker med lammelser igen komme til at vippe med foden eller gribe om et glas.På kroppen sidder der mange millioner sanselegemer, som konstant bombarderer hjernen med informationer. Eksempelvis kan sanselegemerne på fingerspidserne sende informationer via nervesystemet til hjernen om, at man er ved at tabe sin blyant. Når hjernen modtager disse informationer, signalerer den tilbage til håndens muskler om at gribe hårdere fat om blyanten. Sådan er princippet i enhver kontrolleret bevægelse, som kroppen foretager sig.
En hjerne- eller rygskade kan medføre et alvorligt brud på nervesystemet. Et sådant brud svarer i praksis til, at man kapper en elektrisk ledning over, så strømmen bliver afbrudt. "Strømafbrydelsen" lammer musklerne i de berørte dele af kroppen, men både muskler og sansesystemet under brudstedet er intakte. Forskernes udfordring ligger derfor i at udvikle en metode til at gendanne den afbrudte kontakt mellem sanselegemerne, hjernen og musklerne.
Ved Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet har et tværfagligt forskerhold bestående af ingeniører, læger og fysiologer som de første i verden fundet en metode til at måle og derefter bruge de meget svage elektriske signaler, som kroppens sanselegemer afsender til hjernen. Signalerne er så svage, at de måles i mikrovolt. Målingerne foretages ved, at man indopererer elektroder omkring nervebanerne.
Efter dette vigtige fremskridt står forskerne i Aalborg nu over for den tekniske udfordring at udvikle et mikroelektronisk system, der i grove træk kan kopiere kroppens naturlige bevægelser. En vigtig del af centrets forskning i dag er derfor koncentreret om at foretage studier i raske menneskers bevægelses-motorik. Udviklingen befinder sig kun i de indledende faser, men fremtidige forskningsaktiviteter er allerede planlagt.
Tanken er, at indopererede elektroder skal opfange nervernes elektriske signaler og kommunikere trådløst via radiobølger med en lille computer. Denne computer bliver på størrelse med en tændstiksæske og kan derfor bæres i bukselommen eller sættes i bæltet. Den får ansvaret for at afkode og videresende informationer, så de lammede muskler igen kan bevæge sig.´
Kontaktperson: Forskningsrådsprofessor Thomas Sinkjær
Lidt forskellige viden:
http://www.biotik.dk/nyheder/alle/Uge_19_2004/rygmarv/
