Avatar billede Simon Praktikant
07. december 2004 - 17:53 Der er 4 kommentarer og
1 løsning

stimulere muskler kunstigt hos en lam

Jeg har en ven der er lam i benene, fordi nerverne er blevet beskadiget i ryggen.
Er der nogen der ved hvad der skal til for at stimulere muskler kunstigt, så de kan bevæge sig. Jeg tænker her på om man ikke kunne køre det med elektroniske impulser eller noget?

Hvis der er nogen der kan henvise til literatur om emnet er det meget velkommen.
Avatar billede halifax Nybegynder
07. december 2004 - 18:46 #1
Jeg er ikke kyndig på området eller kender til literatur om det.

Der imod har jeg for nogen tid siden på TV2 Nord set et indslag fra Aalborg Universitetscenter, hvor forskere har udviklet en metode (eller et apparat??) til behandling på netop det område, du spørger om.

Ved godt det er en tynd hjælp at komme med, og jeg kan ikke huske om metoden eler apparatet er fuldt færdigudviklet.
Går du videre med et og får kontakt til de rigtige mennesker på Aalborg Universitet, er der vel chance for at du kan få yderligere information.

Aaborg Universitet tlf. 9635 8080
URL  www.auc.dk  eller denne, hvor der kan stilles spørgsmål:

"AAU Eksperterne består af udvalgte forskere fra Aalborg Universitet. Gennem AAU Eksperterne kan du få kontakt til eksperter som stiller sig til rådighed med deres viden og kompetencer."
http://eksperter.aau.dk/
Avatar billede streetboy Nybegynder
07. december 2004 - 21:56 #2
Det hedder
Center for Sanse-Motorisk Interaktion
Aalborg Universitet
Avatar billede miss-g Seniormester
08. december 2004 - 01:39 #3
Tilføjelse til ovenstående:

´Elektronikken skal styre lamme muskler
/[Billede fra den trykte publikation]/
Meget tyder på, at danske forskere inden for en overskuelig fremtid vil kunne aktivere og styre lammede muskler ved hjælp af elektriske impulser, mikroelektronik og radiobølger. Derved kan mennesker med lammelser igen komme til at vippe med foden eller gribe om et glas.På kroppen sidder der mange millioner sanselegemer, som konstant bombarderer hjernen med informationer. Eksempelvis kan sanselegemerne på fingerspidserne sende informationer via nervesystemet til hjernen om, at man er ved at tabe sin blyant. Når hjernen modtager disse informationer, signalerer den tilbage til håndens muskler om at gribe hårdere fat om blyanten. Sådan er princippet i enhver kontrolleret bevægelse, som kroppen foretager sig.

En hjerne- eller rygskade kan medføre et alvorligt brud på nervesystemet. Et sådant brud svarer i praksis til, at man kapper en elektrisk ledning over, så strømmen bliver afbrudt. "Strømafbrydelsen" lammer musklerne i de berørte dele af kroppen, men både muskler og sansesystemet under brudstedet er intakte. Forskernes udfordring ligger derfor i at udvikle en metode til at gendanne den afbrudte kontakt mellem sanselegemerne, hjernen og musklerne.

Ved Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet har et tværfagligt forskerhold bestående af ingeniører, læger og fysiologer som de første i verden fundet en metode til at måle og derefter bruge de meget svage elektriske signaler, som kroppens sanselegemer afsender til hjernen. Signalerne er så svage, at de måles i mikrovolt. Målingerne foretages ved, at man indopererer elektroder omkring nervebanerne.

Efter dette vigtige fremskridt står forskerne i Aalborg nu over for den tekniske udfordring at udvikle et mikroelektronisk system, der i grove træk kan kopiere kroppens naturlige bevægelser. En vigtig del af centrets forskning i dag er derfor koncentreret om at foretage studier i raske menneskers bevægelses-motorik. Udviklingen befinder sig kun i de indledende faser, men fremtidige forskningsaktiviteter er allerede planlagt.

Tanken er, at indopererede elektroder skal opfange nervernes elektriske signaler og kommunikere trådløst via radiobølger med en lille computer. Denne computer bliver på størrelse med en tændstiksæske og kan derfor bæres i bukselommen eller sættes i bæltet. Den får ansvaret for at afkode og videresende informationer, så de lammede muskler igen kan bevæge sig.´

Kontaktperson: Forskningsrådsprofessor Thomas Sinkjær




Lidt forskellige viden:

http://www.biotik.dk/nyheder/alle/Uge_19_2004/rygmarv/
Avatar billede miss-g Seniormester
08. december 2004 - 01:52 #4
Måske noget her som er relevant:

http://ryk.dk/artikel/12/208

Kan ikke rigtigt finde noget, men det tyder på at Aalborg Universitet er stedet...

Måske andre store hospitaler har noget lignende, men hvad siger han læge? Læge må da kunne henvise til en behandling....?
Avatar billede Simon Praktikant
08. december 2004 - 17:31 #5
Hej. Jeg siger tak for de gode indlæg. Det har allerede hjulpet mig videre da jeg bl.a. nu har nogle søgeord.
Lægerne har forsøgt med forskellige ting, men jeg synes bare at jeg ville vide noget mere om emnet. Jeg tillader mig at lade spørgsmålet stå åbent nogle dage endnu. Flere kommentarer er velkomne.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester