I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.
Jeg stemmer på liste A, Social Demokraterne. Grunden til dette er at jeg sympatisere med den socialistiske grundtanke.
Det er ikke sådan at jeg ikke også kan se nogle gode sider i liberalismen og Anders Foghs ideer, men alt i alt er højrefløgen ikke til gavn for den almindelige dansker. Problemet er at det ved den godt selv, den ved godt at egentligt burde ikke ret mange danskere stemme venstre, derfor sminkes der politik så den fremstår mere "socialdemokratisk" og det bryder jeg mig ikke om. Jeg bryder mig ikke om uærlige mennesker der sige noget helt andet end det de dybest set står for. En hver der overvejer at stemme på Fogh og Co burde sætte sig ned og studere deres ideologi og se at den på ingen måde stemmer overens med hvad der strømmer ud af statsministerens mund og det burde vel nok være stof til eftertanke før man sætter sit kryds.
Den liberalistiske grundtanke "en hver er sin egen lykkes smed" er fin nok, og det er da godt at der er nogle der er gode lykke smede, problemet er bare at der også er en helt del der er rigtigt dårlige lykkesmede og for dem er det jo ret skidt.
Fordi, jeg ikke gider holde røven oppe på alle dem der ikke gider tagen en uddannelse (svigerinden inclusiv) og fordi jeg hellere vil have skattestop end afgifts spiral!
Du kan altså ikke bare uden videre konkludere at liberalisme ikke er til gavn for den almindelige dansker? Du har lov til selv at synes det, men du kan ikke sige at sådan er det bare! Det er almindelige danskere der stemmer og efter som et flertal ved sidste valg stemte for en borgerlig regering, er der nok en flertal der mener at det er det rigtige for dem - derfor kan du ikke bare sige, at det er det ikke!
Du får det til at lyde som om at de borgerlig er imod alle som ikke kan smede deres egen lykke? Selvfølgelig vil de også samle de svageste op og sørge for at alle har en anstændig chance! Man støtter derimod ikke en passivisering af individet ved placere folk i flæng på overførselsindkomster.
Mht at de borgerlige selv ved at ingen burde stemme på dem. Det mener jeg er noget vrøvl at sige! Tror du ikke de kæmper deres sag fordi de synes at deres idéer er de rigtige for det danske samfund? Præcis ligesom socialisterne kæmper for deres? Det er da fint at du går mest ind for den socialistiske tankegang, men derfor behøver den ikke at være rigtig for andre.
At du kalder det at sminke sin politik at nærme sig midten forstår jeg ikke? Der er vel også liberale folk som ønsker at dreje politiken mod midten istedet for mod højre - det er trods alt i den bredde midte at de fleste danskere befinder sig og i et demokrati skulle den politik der føres vel gerne afspejle flertallets ønsker! Vil du så også sige at socialdemokraterne sminker deres flygtninge-/indvandre-politik?? At de i forhold til får nogle år siden er blevet mere positiv overfor en mere stram politik på det område - er det så fordi de sminker deres politik, da de ved at ikke ret mange danskere burde stemme socialistisk eller tror du det er fordi de har fundet ud af at deres vælgere, som støtter deres andre synspunkter, har bevæget sig lidt mod højre?
Mht at sige noget og gøre noget andet. Fogh har vist nok gennemført stort set alt som han lovede før sidste valg og vi skal ikke mange år tilbage for at finde en kendt socialdemokrat (Nyrup) som kom ret så meget i klemme på det punkt! Op til valget gav han en garanti for efterlønnen ikke blev rørt og da han så var blevet valgt ændrede han reglerne for den - Det burde vel give lige så meget stof til eftertanke!
Jeg vælger lige som dig udfra en ideologisk holdning - er lidt ligeglad med hvad der bliver lovet og sagt i valgkampen, da det absolut ingen indflydelse har på min stemme. Jeg stemmer udfra en overbevisning og at det er det enkelte individ der skal i fokus - frihed til at bestemme selv og træffe egne valg - selvfølgelig under ansvar og forpligtelser. Støtter initiativet og frie markedskræfter. Jeg støtter ikke at den offentlige sektor skal vokse sig stor og at staten skal ind over mange flere områder og "bestemme" hvordan tingene skal foregå og hvordan folk skal leve deres liv! - indrømmet sat lidt på spidsen, men der bliver nødt til at være noget modvægt til dit indlæg :-)
Vi kunne blive ved i det uendelige - det er som du siger en ideologisk overbevisning og folk skal stemme hvad de mener er bedst for dem og deres liv og samfundet vi lever i! Men du kan altså ikke bare konkludere at ikke ret mange danskere burde stemme venstre, bare fordi du ikke selv mener at det er det rigtige for samfundet - vi er mange med en anden holdning! og noget af det "farligste" man kan gøre er at konkludere hvad der er bedst! det der er godt for den ene er ikke godt for den anden og det der virker forkert for dig, kan virke helt rigtigt for andre!
Nå men jeg gider egentlig ikke at diskutere politik, så ikke flere indlæg herfra om det emne, synes bare ikke at dine påstande skulle stå alene i tråden :)
Godt valg - håber på høj stemmeprocent, da det er det som demokratiet skal bygge på!
Venstre stemmes der på her, at være sin egen lykkes smed er da iorden, hvorfor skal jeg betale for at folk skal kunne flyde med, uden at yde noget til fællesskabet. Det er ligesom mad pyramiden, lidt sjov og en masse arbejde før du kan hvile på laurbærbladene
Netop en person som dig har jeg dyb respekt for, tro det eller ej, for du har netop sat dig ind i sagerne og ved hvorfor du stemmer venstre og sympatisere man med deres grundtanker etc. så er det helt fint med mig at man stemmer venstre, for ikke at sige så skal man sgu stemme venstre.
Hvad angår at Fogh har gennemført hvad han lovede ved sidste valg så har du ret og jeg er heller ikke i tvivl om at han agter at gennemføre det han lover nu, men problemet er bare at han måske lover 10 ting, som men i løbet af en regeringsperiode bliver der jo afgjort langt flere ting end netop de ti sager, og det er der jeg mener at liberalismen har mulighed for at slå igennem, og det er det jeg ikke kan lide.
Med hensyn til A´s indvandre politik, så har du faktisk ret, i mine øjne forholder det sig faktisk med den som jeg påstår det forholder sig med venstres "sminkede" politik, og det synes jeg ikke er kønt at se på, men A ved godt at hvis det ikke holder en stram udlændinge politik har de ikke en chanche for at få et ben til jorden...
Som jeg vist har sagt så synes jeg bestemt ikke at det er vælgere som dig jeg ser som problemet, det er vælgere der siger... - øh... - skattelættelser... - fedt nok... - øh og så ser fogh heller ikke så kedelig ud som lykketoft...
Hvad angår midtersøgningen i VK så synes jeg bestemt at det er fint, men fakta er jo at en stor del bliver gennemført med O, og det synes jeg bestemt ikke er særlig fint. Skal vi have en VK regering så så jeg gerne at de kunne have et flertal med Radikale og på den måde få mulighed for at føre rigtig midtersøgende politik.
Trods vores forskellige holdninger så tror jeg at vi kan finde en ting at blive enig om...
Sæt dig ind i tingene, tag stilling og stem efter overbevisning! - Ved du ikke hvad du vil stemme så stem blank!
Min far har været selvstændig hele livet og haft en meget liberal tankegang, han var med til at støtte Fremskritspartiet i 1970´erne og synes bestemt at han skulle være sin egen lykkessmed...
Forskellige omstændigheder gjorde at han aldrig kom til at tjene rigtig mange penge, hvilket han vist drømt om i sine unge dage...
Sagens kerne er at han altid har synes at vi skulle betale så lidt som muligt i skat, og folk måtte klare sig selv et godt stykke af vejen...
Irronien i historien er så at som 55 årig for han en blodprop i hjernen og ved en scanning for han også konstateret en hjernesvulst på størrelse med et hønseæg. På statens regning bliver det repareret og han slipper med skadet syn men med noglelunde førlighed.
Et par år senere får han lige pludselig nyresvigt, lægerne aner ikke hvad de skal gribe og gøre i og kort før han skal i nøddialyse begynder de så småt at virke igen, efter lang tids sygehus ophold er det nu i bedring.
Nu som 58 årig falder han så, og brækker hoften, haløjsa! På sygehuset og blive lappet sammen!
Hver måned får han medicin for flere tusinde kroner, betalt af det offentlige...
Moralen i det hele er at jeg tror min kære far, der nu får førtidspension, er rigtig godt tilfreds med at hans ultra liberalistiske venner fra 70´erne alligevel ikke fik magt som de havde agt. Og selv om du sidder og er ung og håbefuld idag er det ikke sikkert at tingene går lige som du forestiller dig, måske du en dag er den svageste og så er det jo rart at der er nogle der til at gribe dig...
Ok, jeg ved da godt at hverken V eller K har umidlbare planer om at afskaffe velfærdsstaten, men det er mere perspektiverne i det som jeg synes man bør se på... Og huske andre end en selv...
IonePeter>> Min far er selvstændig og har været det siden 1970. Han har knoklet hele sit liv og høster først nu frugten af hans arbejde.
Min far har også været syg, men har valgt at bruge en privat klinik for at komme foran i køen. Han valgte derfor den liberale løsning og betalte selv. Selvfølgelig skal vi tage os af de syge, de gamle og svage. Det vil en dansk regering også altid gøre men lige meget om du stemmer A, V eller noget andet så bliver privatsygeforsikring og egenbetaling noget der kommer i fremtiden.
> james t, lige præcis og det er det jo som socialist gerne vil kæmpe imod!
Intet som helst foreskriver at udviklingen nødvendig skal gå den vej, vi bestemmer selv hvor samfundet skal bevæge sig hen og der mener jeg at en højre drejning ikke er til gavn for størstedelen af befolkningen.
Problemet er ikke at din far har betalt og at han selv har kunne betale, til det vil mange nok sige at så har han jo givet en plads fri et det offentlige sygehusvæsen. Set med min øjne er faren at privat hospitalerne får flere pengen at gøre godt med og dermed kan tiltrække de bedste læger og dermed den bedste behandling og det betyder jo alt andet lige en dårligere behandling på de offentlige sygehuse. Det bryder jeg mig ikke om.
En af de vigtigste årsager til at voret land er blandt de mest fredelige og behagelige at leve i her i verden er bl.a. at der er meget lidt forskel på høj og lav, ingen heller ikke de bedst stillede har nogle interesse i at gøre dette skel større, det skaber blot mere usikkerhed i samfundet.
IonePeter>> De bedste læger dobbelt jobber allerede på offentlige og private hospitaler! Den nuværende regering er den første der for alvor har gjort noget ved ventelisterne!
Men jeg vil da gerne takke A for at uddele smurte rundstykker ved min arbejdsplads. Men aldrig om jeg ville stemme på dem.
Det er basseret på din argumentation: <snip> Set med min øjne er faren at privat hospitalerne får flere pengen at gøre godt med og dermed kan tiltrække de bedste læger og dermed den bedste behandling og det betyder jo alt andet lige en dårligere behandling på de offentlige sygehuse </snip>
De dobbelt jobber, ergo er de bedste læger ikke væk fra det offentlige system. De arbejder bare mere end det der er normalt. Så lægerne er der stadig, de laver bare noget andet i deres fritid.......
For noget tid siden blev en af vores tillidsrepresentanter opereret i halsen for en svulst (der viste sig at være godartet) Overlægen fra den afdeling hun blev undersøgt på klarede operationen. Men det er ikke det der er vigtigt. Når du får at vide at du har en svulst og at den måske en ondartet, så vil du ikke gå og vente i 6 uger på at finde ud af om den er god eller ond. Vi har heldigvis en sundheds ordning, så hun skulle kun vente 10 dage på en operation. Hvis danske læger ikke arbejdede på privat hospitaler i danmark, så ville ventelisterne måske være lidt kortere men pengene ville gå ud af landet, for der findes stadig sundhed forsikringer og pengene ville så gå til tyske og svenske privat hospitaler.
Den er urimeligt svær denne gang. Valget står mellem pest eller kolera.
Jeg synes ikke den siddende regering har gjort det dårligt. De har ingen grimme lig i lasten. javist er alt ikke lutter lagkage. Men uanset om man vælger en højredrejet, centreret eller venstredrejet regering, vil der altid være noget at sætte fingeren på. Så det jeg kan forholde mig til, er at alt i alt har den siddende regering gjort det bedre, end den forrige socialdemokratisk ledede regering.
Der er dog tre ting, jeg finder uhyre vigtigt. Dansk Folkeparti skal sættes uden for inflydelse. Der skal lidt mere medmenneskelighed ind i regeringen, og miljøpolitikken skal styrkes (jeg er jo lystfisker - Vedrørerende miljøpolitikken, har Connie Hedegaard gjort et rigtigt godt stykke arbejde. Desværre kan man ikke være sikker på, at hun vil bestride samme post, i en ny VK regering). En ting der også bør tages hensyn til, er europapolitiken. Den har ikke været meget fremme i denne valgkamp. Men inden for de næste 4 år, sker der ting i EU, der er ekstremt vigtige for Danmark og danskere. Der er naturligvis EU -forfatningen der skal på plads. Derudover vil Danmarks forbehold blive taget op til revision, for slet ikke at tale om evt. overgang til euro'en. Disse ting kræver en stærk regering, der kan og tør spille bold med de store.
Der er, som jeg ser det, tre teoretiske muligheder for at det skal kunne lade sig gøre:
1. CD og Kristendemokraterne får så mange mandater, at de kan danne parlamentarisk grundlag for en VK regering. 2. De Radikale skifter kurs, og støtter op om en VKR regering. 3. Socialdemokratiet danner regering, enten i samarbejde med R eller flere mindre venstrefløjspartier.
Skal vi tage de tre muligheder fra en ende af:
1. Det er desværre nok utopi. Jeg kan godt lide mange af Mimi´s holdninger. Hun ville være afsindig god til at slå en VK regering i hovedet, når de bliver for kyniske. Men alle meningsmålinger peger på, at de ikke tilnærmelsesvis får stemmer nok. Dog er der ved at være en lille åbning, da Kristendemokraterne er gået lidt frem, og nu står til 4 mandater (iflg. seneste meningsmålinger).
2. Marianne er en hård hund. Hun ville også være en god modvægt til VK. Men der skal et lykketræf - eller måske endda flere - til, for at hun vil bejle til VK. S og R plus de øvrige venstrefløjpartier skal have netop så mange stemmer, at de på ingen måde kan danne regering. Til gengæld skal VK + R have netop så mange stemmer at de kan. Jeg TROR på, at hvis muligheden opstår, vil VK foretrække De Radikale frem for Dansk Folkeparti.
3. S har mange gode politikere, jeg gerne vil se i en regering. Eksempelvis Torben Hansen fra Randers. Men jeg har slet ikke lyst til at se Lykketoft som høvding. Jeg kan slet ikke forestille mig den tørre - og efter min mening, visionsløse - knude, med ansvar for den udvikling Danmark går i møde. Ikke mindst den udvikling der sker i EU. Havde S haft en anden kransekagefigur, kunne min stemme såmen godt have faldet her. Men som det ser ud i dag, er den udelukket.
Det lader så pkt. 1 og 2 tilbage. Lige nu hælder jeg mest til 1´eren, da det er den situation jeg helst ser. Også selv om sansynligheden for at det sker, er uhyre lille. Men jeg vakler. Det er slet ikke umuligt, krydset havner et helt tredie sted, når jeg står i valgboksen.
Efter min mening gør den nuværende alt for lidt for at sikre Danmarks fremtid. Skattelættelser i dag skaber ikke gode betingelser om 20 - 30 år. Få da for hulen betalt af på den gæld, og få sat gang i noget forskning, så vi kan få nogle langsigtede job. Igennem først bred, senere mere målrettet forskning skabte vi her i landet et eksporteventyr uden lige inden for vindmøllebranchen. Det både kan og skal vi gøre igen, og lige for tiden er bølgeenergi og brint som energiform to meget interessante emner. Men det kræver altså noget forskning, og det kræver penge, hvilket åbenbart (desværre) kræver en ny regering.
"Efter min mening gør den nuværende alt for lidt for at sikre Danmarks fremtid. Skattelættelser i dag skaber ikke gode betingelser om 20 - 30 år."
Det har du da vist misforstået, da en skattelettelse til dig, blot betyder, at det er dig der kan bruge pengene, og ikke staten. Desuden er skattelettelser og afdrag på statens gæld ikke et enten eller. Som den nuværende regering tydelig har vist, så kan det sagtens betyde både og. Når skatteydere efterspørger varer og ydelser med deres skattelettelse, vil det betyde at der skal genereres flere varer og ydelser, og det kan kun betyde flere i arbejde. Og det må da vist være en god ting, set i et fremtidsperspektiv.
> norbert, egentligt godt tænkt, endnu bedre kunne man jo differantiere momsen så den kunne virke adfærsregulerende... Høj moms på slik, is, tobak og kager... - ingen moms på gulerødder og økologiske vare, det ville også gavne folkesundheden og dermed reducere sundhedsudgifterne... :-)
> james t, i mine øjne holder din argumentation ikke. Lægerne kan jo ikke bare blive ved med at dobbeltjobbe i det uendelige... - hvis der bliver flere privat hospitaler vil det gå som jeg siger, det er simpel udbud og efterspørgsel...
Men du har da helt ret i at ingen er interesseret i at gå og vente hvis de fejler noget, det kan selvfølgelig løses med sundheds ordninger og alt muligt andet, men efter min mening er den bedste løsning at forbedre det offentlige sygehusvæsen.
Et helt andet alternativ kunne være at privatisere alle sygehusene og så have en fælles sygeforsikring der så betalte for ens ophold på de private sygehuse, det ville ikke forvride den sociale lighed og muligvis skabe bedre forhold i og med at der ville blive konkurrence sygehusene imellem...
Flere penge til børnefamilierne. Flere penge til de ældre. Flere penge til sygehusene. Flere penge til miljøet. Flere penge til at få folk i beskæftigelse. Flere penge til forskning. Flere penge til kulturen. Flere penge til forsvaret. Osv. osv.
Hvis man satte momsen ned, vil alle kunne få råd til at købe mere - og staten vil garanteret få de samme penge ind ved mersalg, så får alle jo gavn af en "skattenedsættelse", som det vitterligt er. Men hvorfor de "fattige" ikke må få noget ud af skattenedsættelsen, eller som det er nu kun de rige, der må få den, må guderne vide.
norbert, der er en eneste rigtig god grund til at man ikke røre momsen, og det er simpelthen at det er en alt for stor indtægtskilde. Så vidt jeg husker, nu er det nogle år siden, så er momsen statens største enkelte indtægt...
Mange tror at statens alt overvejende indtægt kommer fra personskat, men sådan er det ikke, og derfor kan man lettere skære en procent eller to af personskatten hvor det ville være langt dyrer at skære i momsen...
Om staten ville tjene momsnedsættelsen ind på mer omsætning kunne måske nok lyde logisk, men jeg er temmelig sikker på at der nok er nogle kloge hoveder der har regnet på det for der er jo nok ikke nogen regering der ville synes at det var en dårlig ide hvis det ikke kostede noget...
Men hvorfor man ikke differantiere momsen som jeg skrev fatter jeg ikke...
Det kunne man jo også sagtens gøre. Det ville være en rigtig god start. Men det jeg mener med en generel momsnedsættelse er, at ALLE vil få glæde af det - og ikke kun dem, som har rigeligt i forvejen.
Du mener altså når der skal opkræves skat, så skal man betale flere % af den sidste tjente krone jo mere man tjener, MEN når man så skal have skattelettelser, så gælder det ikke, MEN derimod 1 for krone i lettelser.
Det er jo så også dem, der har råd til at betale mere i skat. Som du sikkert ved, kan man ikke plukke hår af en skaldet. Ja, jeg mener, at dem der har de store lønninger, også betaler lidt mere i skat. Jeg kan ikke se, at en kassedame eller en hjemmehjælper er mindre vigtig end andre.
Jeg træder ud af tråden nu, da der åbenbart er nogle, der ikke kan lide, at jeg siger min mening. Det kan jeg se på min karma. Jeg beklager, hvis jeg har trådt nogen over tæerne, det har ikke været min mening, men jeg gider ikke diskutere, hvis ikke folk kan acceptere, at jeg har en anden mening. Det håber jeg, I har forståelse for. Norbert :-)
Selvfølgelig betaler dem med store lønninger mere i skat, men de bør så også tilgodeses, når man reducerer skatten. Det kan ikke være anderledes, ellers er der da slet ingen incitament til at tjene en krone ekstra.
ALTSÅ! Nu vil en momsnedsættelse også give dem med en højere indtægt forholdsvis større skattenedsættelse i og med at de jo har flere penge at bruge og dermed forholdsvis kommer til at betale mindre i moms end en der tjener mindre...
Den mest retfærdige skat vil selvfølgelig ligge på det forbrug, den enkelte har tjent penge til at udnytte ...
-- og skatten bør selvfølgelig ikke være det samme på kartofler, gulerødder og babybleer som på Ferrarier !-)
-- men samfundets interesse er selvfølgelig, at alle, uanset indtægt, har en forpligtigelse til at yde til vores fælles samfund ...
-- isoleret set vil det selvfølgeligt være tåbeligt, hvis samfundet udbetaler penge, og straks derefter opkræver dem igen, men man sagtens argumentere for, at alle skal have en egentlig løn-agtig udbetaling, som de så skal betale en skat af, også selv om det faktisk kun medfører et øget bureaukrati ...
-- det fælles bedste er et ubestrideligt argument, som jeg overhovedet ikke kan forstå noget argument imod, men der er selvfølgelig en balance, som skal opretholdes mellem det ønske, du selv har om din personlige gevinst og samfundets gevinst, for det er selvfølgelig til grin, hvis en arbejdløs får 25 kr. for at knokle en måned i et byggemarked, men det er bestemt ikke mindre til grin, hvis en selvstændig bruger 70-80 timer ugentligt og hele den fortjeneste bliver konfiskeret, så han får det samme til rådighed som den arbejdsløse ...
Så fremtiden må selvfølgelig være, at vi accepterer, at det er tilladt at få mere ud af at udføre kvalificeret eller intensivt arbejde, men det skal ikke pr. automatik betyde, at de, som ikke har fået muligheden skal være fattiglemmer !o]
Men ellers har det været en god og sober debat her på E, især har jeg altid kunnet lide ideen med den differentierede moms!!
Men jeg synes ikke at have hørt vore politikere overhovedet diskutere momsen i denne valgkamp, hvorfor mon....
Momsen i DK er den højeste i EU, og før eller senere vil den blive lagt under VOLDSOMT pres pga harmoniseringen. Allerede i dag kan man fx spare momspenge på sin fastnettelefonregning: www.uvtc.dk
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.