Opstartproblem, død installation
Dette er en lidt speciel situation. Håber nogen kan hjælpe mig.En af mine venner havde nogle problemer med sin WinXP installation, og jeg foreslog derfor at han reinstallerede. Han har meget lidt forstand på computere, så han kom til at installere den nye WinXP på d: drevet i stedet for c: hvilket resulterede i at computeren nu spurgte hvilket styresystem han vil bruge når han startede op.
Han fik derefter den oprindelige version til at virke alligevel, og tænkte at man bare kunne fjerne den anden ved at formatere d: drevet...
Nu har vi så det problem at computeren stadig spørger om hvilket styresystem den skal starte op, selvom det (desværre øverste) styresystem slet ikke findes længere, hvilket den også gør opmærksom på når den prøver at starte fra det.
Hvordan får jeg computeren til ikke at spørge om det ved startup, så den bare starter fra c: drevet?
Jeg ved at man bare kan reinstallere helt forfra, men der er lavet temmelig mange ændringer og installeret programmer som vi ikke lige har adgang til i øjeblikket, så dette er ikke en mulighed.
Det må kunne ændres ved at rette et eller andet i en systemfil, men hvilken og hvordan?
