Historien om Brian BIT - Del1
Tja, hvad skal jeg sige... først tænkte jeg på at oprette nedenstående som en artikel, men... det er jo ikke en artikel....Jeg har hentet lidt inspiration her fra eksperten til at "opfinde" Brian BIT. Mange af hans eventyr, stammer faktisk herfra.
Jeg vil meget gerne have lidt feedback på min lille idé her, og om den skal ligge som indlæg, eller konverteres til en artikel.. (hvis det altså i det hele taget er lvligt???)
God læsning :)
//zarthax//
Brian BIT´s vilde eventyr
1. Del - Starten
Brian Bit sidder på en gammel ramblok og kigger ned på alle de unge bits der sidder foran ham.
Udtrykket i hans bittesmå øjne bliver fjernt og længselsfuldt da han mindes dengang han selv var en ung bit, for længe længe siden.
Han kigger atter ned på den store forsamling og sukker dybt, mens han er ved at lade op til sin fortælling om sin ungdom.
Man ser tydeligt at Brian BIT er mærket af tiden, og hans udseende kan ikke længere skjule mærket på hans begyndende alderdom; 2005 står der på hans slidte, støvbelagte skjorte.
Snart lød hans blide stemme over mængden;
”Det var en dag som alle andre, jeg vågnede efter en god nats søvn, og henvendte mig omgående til CPU og modtog dagens opgaver.
Den dag skulle jeg varetage overvågningen af kommunikations-centrets indgående porte, og sørge for at ingen uden korrekt IP ville få adgang.
Det var en temmelig sløj dag, jeg hørte ellers at der var rimelig travlt i oppe i RAM-centret, da de modtog en masse data fra den PROGRAM ansvarlige nede i CPU, så der var da ellers liv derude et sted.
Dér sad jeg så og holdt øje med skærmene, da det hele pludselig blinkede. Det gav et sæt i mig, og jeg errindrer ikke at det var noget jeg havde oplevet før, ikke engang dengang den PROGRAM ansvarlige strejkede.
Jeg kiggede på måle instrumenterne, og så at der var begyndt at sive en smule data ud af portene. Nysgerrig kontaktede jeg centret for kommunikation og hørte om de havde oplevet det kortvarige blackout, og om der iøvrigt var nogen tegn på ind, eller udgående data. Intet. De havde intet oplevet, og de meldte heller ikke om nogen data der var planlagt til afgang.
I samme øjeblik jeg lagde røret på, blinkede alle lamper rødt. Sikkerhedscentret havde slået alarm. Nogen havde brudt ind, uden at jeg havde bemærket det.
”kode 40 kode 40 kode 40” lød det over højtalerne, alting gik i blåt, og for et kort øjeblik herskede der total stilhed.
Pludselig gik centret for visualitet ned, dernæst kontoret for lyd og inden længe kom der en besked via den interne flow kontrol: ”Brian BIT til CPU, Brian BIT til CPU!!”, jeg hoppede på den første og bedste BUS jeg kunne finde, og jeg var heldig at vi lige havde fået den opgraderet til 600MHZ. Se dét var maskineri for pengene dengang.
Turen gik forbi RAM blokkene, som var totalt mørkelagt, videre forbi den store vindmager-maskine og op til CPU.
Det var et mareridt, en eller anden, eller noget, havde slået det meste af systemet ud, og området va hermetisk lukket af sikkerhedschefen.
”Brian BIT?” lød en stemme bag mig.
”ja ?”, jeg vendte mig om, og stirrede lige ind i øjnene på min ærkefjende; Hr. Dedler. Hvad laver han her ?? Troede ellers jeg fik ham i security zonen dengang jeg arbejde i sikkerheds afdelingen ?
”Jeg ville blot lade dig vide at jeg vil få min hævn Mr. BIT, en hævn du vil kunne mærke for tid og evighed. Dette er blot en lille forsmag på min nye kunnen”
Det gøs mig ned af ryggen. Hvad kunne dog være slemmere end dette?, jeg mener, han slap jo forbi mig...
Inden jeg havde tænkt mine tanker færdige, gik alting i sort. Den Store Bruger havde sikkert opgivet at få systemet gendannet...
Jeg ved det ikke, men da jeg vågnede igen næste morgen, var alting som det plejede at være, dog føles det som om at en tung sky havde lagt sig over alle, og fik alt til at virke som om det gik meget langsommere...
