19. februar 2005 - 21:00Der er
13 kommentarer og 1 løsning
Hvilket billedformat er bedst?
Jeg har lavet et logo i illustrator, som skal kunne bruges med transparent baggrund. Det er jo også en fordel, hvis det kan skaleres uden problemer både op og ned. Derfor har jeg eksperimenteret lidt med fil-formater, herunder nogen, jeg ellers ikke bruger. Jeg har endnu aldrig brugt eps, men jeg troede, den var mest oplagt til illustrator. Nu er jeg kommet i tvivl.
Eps: Skaleres pænt og er transparent. Placeres ok i InDesign. I PageMaker 6.5 vises et tomt felt med en 'eps-tekst', samme felt udskrives. I Word kommer der bare et tomt felt. Så Eps kan faktisk kun bruges i InDesign, Photoshop og Illustrator selv? Og altså ikke i Word og PageMaker - ?
Jpeg: Er på forhånd udelukket pga. den hvide baggrund.
Tiff: Laver jeg en tiff via Illustrator bliver den ikke transparent, selv om den 'burde' via indstillingen. Laver jeg den gennem Photoshop bevares transparens, og den skaleres pænt. Vel at mærke i InDesign. PageMaker 6.5 laver hvid baggrund, og i Word bliver baggrunden faktisk sort! Så tiff har også sine begrænsninger - eller hvad kan være årsagen til den sorte baggrund i Word? (jeg kender ikke meget til Word, så jeg har bare indsat den) Jeg ved godt, at ikke alle programmer understøtter transparens fra tiff, men sort baggrund er da specielt - ?
Så er der emf/enhanced metafile og wmf/windows metafile. Dem har jeg aldrig før brugt og knap nok hørt om. Begge fungerer fint i alle programmer, dvs. InDesign, PageMaker og Word - når lige ses bort fra, at farven desværre forandres noget. Hvad kan være årsag til farveforskellen? Og hvorfor bruges emf og wmf ikke ? - dvs. det er jo altid jpeg, tiff og pdf, der anbefales.
Til sidst er der svg/scalable vector graphics. Men den kan ikke placeres, den er vist kun tiltænkt html - ? Den lyder jo ellers oplagt til et Illustrator-logo.
Jeg vil jo helst nøjes med at levere et enkelt format af logoet, der kan det hele, hvilket vil sige kan placeres i alle relevante programmer samt skaleres op og ned uden kvalitetstab. Men hvilket skulle det være? Hvad gør I andre? Består den bedste levering mao. i flere formater og flere størrelser? kh. Filia
Det skal lige tilføjes, at eps og tiff, som skalerer pænt opad, mærkeligt nok ser ud til at være mindre pæne i en nedskalering. Det kunne evt. skyldes min printer, hvis ikke det var fordi, at emf og wmf klarer ned-skalereringen meget bedre.
De forskellige formater bruges til forskellige ting, du bør derfor bruge formaterne til det de er gode til og levere dine logoer i flere formater. her er en kort forklaring
Gif: Komprimere via farvetabellen, god til billeder med klare ensfarvede flader. F.eks. et dannebro i rødt og hvidt kan komprimmeres meget med gif og stadigt være flot.
Jpg: Komprimere via en støj algoritme. God til billeder hvor der er mange farver eller nyancer blandet sammen, hvis du f.eks. prøver at kompirmmere dane bro fra før vil du se at der kommer støj i både den røde farve og den hvide. Jpg Primært til billeder
Vektor grafik: Vektorgrafik kan skalleres ubegrændset. Vektor grafik bør anvendes der hvor et logo skal bryges til både stort og småt. Skal logoet f.eks både kunne trykkes på et visitkort og trykkes på en gavl plakat bør du vælge vektor
Lever i så mange formater som muligt og gør kunden opmærksom på hvad de enkelte formater skal bruges til
Ja, men hvilket format er så bedst til vektorgrafik? (Bortset fra AI selv)
Det er klart eps´en, der skalerer flottest, især opefter. Gif (som jeg helt havde glemt)gør det ganske godt begge veje, nedefter er den bedre end eps, og er bestemt også et godt valg. Gif´en skal dog gerne have en 'matte' for at blive helt kantudjævnet, det skal eps´en ikke, og så skal man jo kende baggrundsfarven.
Hvorfor kan eps ikke vises i Word og PageMaker? Og så er der lige det med emf og wmf. De lader da til at være rigtig gode??
Eps er det du skal bruge. Tiff understøtter ikke vektorgrafik og er derfor ikke skalerbar. Eps understøtter vektorgrafik og bør også virke i Pagemaker. Word understøtter ikke eps og word er generelt uegenet til grafik der skal trykke i en fornuftig kvalitet. emf og wmf er begge vektorformater og ikke det værste valg. Men hvad er det mere præcist du gerne vil?
Det er første gang, jeg laver et rent illustrator-logo, og da det er ideelt at komme udenom pixels ifm. skalering benytter jeg anledningen til at studere de ikke-pixelbaserede formater som jo er gif, tiff og jpg. Jeg søger efter et format, som kunden kan bruge til layout, typisk (også)i Pagemaker samt brevpapir i f.eks. Word. Og her viser eps´en problemer. Logoet skal også broderes, men det er jo ikke mit anliggende..... Det ender nok med en lille samling af eps, jpg og gif. Så skulle det hele vist være dækket ind. Har du et bud på, hvorfor jeg ikke kan få vist eps i Pagemaker? Kan det f.eks. skyldes en manglende Postscript-printer? Og hvorfor mon en tiff får sort baggrund i Word? Og . . . hvorfor ændres farven i emf og wmf? Disse sting ville det bare være rart at vide. kh.
I øvrigt er jeg overrasket over, at tiff´en faktisk skalerer pænt opad. I print er den faktisk pænere i ca. 3-dobbelt størrelse, end den er i original-størrelsen. Dvs. i 8,5 cm.(org.-str.)/300 ppi hhv. 15 cm. og på min ganske almindelige Canon/BJC 6200.
Når du gemmer dit eps billede, hvad sætter du så previewet til? PageMaker kan bruge epser men for at se det i programmet skal det have et preview med sig. Har ingen idé om hvorfor Word viser Tiff med sort baggrund. Kender så godt som intet til word. Farverne ændre sig i emf og wmf fordi de defineres anderledes end vektorformater fra Illustrator. Hvis du gemmer en Illustratorfil til word, som er en funktion i Illustrator CS, så vælger Illustrator PNG som format, måske er det godt til dine word dokumenter?
Indtil videre har jeg foruden diverse eksperimenter konstateret, at eps skalerer enormt flot i Photoshop, så den er god at have - så kan den jo laves til alt mulig andet derfra. Png skriver jeg lige bag øret til Word evt. Emf og wmf er så stadig lidt af en gåde. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke er mere udbredt. Underligt også, at eps bliver prikket i InDesign.
På pc har eps-er typisk et tiff-preview som er et pixelbaseret format. Det er previewet du ser. I InDesign kan du sætte preferences->Display Preformance (indstillinger->skærmvisning) til høj og se dine billeder i en bedre kvalitet
...jamen printet viser også noget småprikkeri. Det er ganske vist ved at være et stykke tiden, at jeg fedtede rundt med alle de formater og prøvede dem af, og jeg kan ikke lige finde printene, - - men jeg er temmelig, ganske, særdeles og overordentlig overbevist om, at det ikke kun var skærmvisningen, men også printet, der viste en særhed med eps i InDesign. Altså hvis fladerne i eps´en er fyldt ud, uanset om det er med sort eller farve. Stregtegning har jeg ikke prøvet af.
InDesign placere "kun" en skærmversion af billedet i dit dokument. Når du printer læser InDesign fra den orginale billede-fil, så den skal være tilstede på computeren når du printer.
Nu har jeg checket det igen. Og må takke dig, selv om jeg ikke rigtig fatter, hvad årsagen til min fejl har været, - eftersom jeg kun regner et print og ikke en skærmvisning for resultatet, og det gjorde jeg også for to måneder siden! Nå, faktum er, at uanset skærmvisningen i InDesign, prikket eller ej, så er eps´en i aldeles smuk kvalitet! Måske har jeg i erindringen blandet rundt på Pagemakers eps-problem (den eps, den kan vise, bliver prikket, også i print)og så noget med nogle farveforskelle i InDesign. Jeg må finde de gamle print frem og mine notater...!
Men vigtigst: eps er et superformat til vektorer! Pyt med PageMaker. Og: Png viser sig flot i Word, også skaleret stort op. Så - happy ending, tak for hjælpen!
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.