Indledningsvis vil jeg sige at jeg ikke har voldsom stor forstand på emnet, men så vidt jeg er orienteret indeholder en MIDI ikke noget decideret musik. Den indeholder derimod instruktioner til telefonen eller keyboardet om hvilke toner og instrumenter der skal afspilles hvornår. Det afhænger altså af "afspillerens" indbyggede toner. Det forholder sig jo modsat med en MP3-fil. Den indeholder jo lyde. Derfor TROR jeg umiddelbart ikke det kan lade sig gøre.
Det som din telefon kan afspille er midi filer. Som kasper også skriver så indeholder midi filerne ikke egentlig musik. Du kan sammenligne en midifil med et blad noder som din telefon kan forstå at læse og afspille. Dette betyder også at kvaliteten af en midifil helt afhænger af hvilken telefon, computer eller keyboard der afspiller det.
Modsat forholder det sig med .MP3 .WAV og ligende. De indeholder ikke noder men selve den musik nogle på et tidspunkt har spillet og som er blevet optaget. Du kan sammenligne dette med musikken på et kasettebånd.
Derfor kan du, alt andet lige, ikke bare lave en mp3 fil om til en midi fil som din telefon kan afspille. Når jeg skriver alt andet lige er det fordi der i gennem tiderne er lavet flere forsøg på at lave programmer der kan gøre dette, men uden det store held. Det er jo faktisk at sammenligene med at computeren skal høre melodien og på "gehør" omsætte det til noder og beskrive hvilke instrumenter der skal afspille det.
Hvis du vil have lagt noget nyt musik ned i telefonen er det du skal gøre altså at finde en midi fil, f.eks. på nettet (selvfølgelig lovlig) og så via din pc-suite lægge den ned i telefonen.
Nogle telefoner kan godt også godt afspille mp3 filer, f.eks. en nokia 6230 men det kan din 6610i ikke.
Hmmm - hvordan får de så lavet de der midi filer, dem der laver dem.
Når eneste mulighed er at overføre MIDI, og man åbenbart ikke KAN lave en MIDI selv, så bliver det svært at gøre andet end at finde/købe noget på nettet...
Du kan sagtens lave MIDI-filer selv. Det kan det fleste musikprogrammer og keyboards. Det de gemmer er bare ikke lyde, men som lonepeter skriver, et "nodeblad". Du skal bare selv lave musikken. Du kan ikke optage i MIDI. Telefonen får en besked om at den skal afspille f.eks. klaver i den tone og med de indstillinger. Hvis du på en eller anden måde skifter klaver ud med guitar, spiller den guitar i stedet.
Der er grundlæggende to måder at lave en midi fil på, den ene måde er at du tager et keyboard med midi interface og så spiller du bare løs og sender det over i computeren...
Den anden metode er at tage et musikprogram, og så komponere det på computeren... - begge ting kræver nok et minimum af musikalitet... :-)
Men du kan finde flere freeware/shareware programmer på nettet...
Ja, men hvis jeg har optaget noget lyd, jeg selv har lavet - f.eks. på MP3, eller fået en CD fra en ven i et band (uden copyright), så kan jeg ikke få det over som MIDI, da jeg hverken har eller kan spilel på et keyboard...
Så eneste mulighed er at købe - så ved jeg det :o)
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.