27. marts 2005 - 16:15Der er
5 kommentarer og 2 løsninger
Lager posteringer
Jeg har netop i forbindelse med status lavet lagerregulering inden lavede jeg følgende kørsel via lager/generelt/Vedligehold - nulstil ALT. Til min store skræk har jeg nu opdaget at al historik omkring mine lagerposteringer er væk. Meningen var faktisk kun at jeg ville nulstille antal. Jeg har en backup af lageret men er i tvivl om hvad specifikt det er jeg skal importere for at genskabe historikken på mit lager. Nogen der er frisk med en hurtig løsning ? På forhånd MANGE tak!
Jeg håber at du har en total kopi af systemet. I så fald: skal du hente c5data.xxx filen ind fra backup'en, hvor xxx er det regnskab du plejer at starte i /vælge når du starter op.
Her findes ALLE de data, som dit regnskab indeholder, også lagerposteringer.
Jasmans løsning er den eneste umiddelbare der findes. Men husk at alt hvad der måtte være lavet siden jo altså også er væk! Er der sket meget siden og har du en pose penge kan du få en kompetent konsulent til at hente lagerposteringerne over fra backup'en, men det er ikke simpelt!
Du kan ikke sige at du ikke blev advaret. Når man går ind i kørslen står der: "Advarsel! Denne kørsel sletter alle posteringer og saldi i lagermodulet"
Jeg har backup af hele systemet og er bekendt med at kunne indlæse data.dat filen problemet er bare, at der er blevet faktureret efterfølgende (ret mange fakturaer). Jeg mener det må være muligt via data manipulation - Jeg er blot i tvivl om, hvilke filer jeg skal importere. Eller er det mon muligt at lægge data.dat filen ind igen og efterfølgende eksportere mine lagerposteringer evt. som "lagerposter.kom" og dernæst gå tilbage til min version uden lagerposteringer og importere filen "lagerposter.kom"
Og ja det skorter ikke på advarsler fra systemet men jeg fik desværre sat et flueben forkert.
Hvis du laver en restore af din backup til en separat kopi, og eksporterer de lagerposteringer der er der, og derefter importerer dem, ind i den c5 som du er kommet til at slette lagerposteringerne i, så vil dine lagerposteringer jo ikke modsvare hverken dit finansregnskab, dit debitorregnskab og heller ikke dit kreditorregnskab, hvorfor afstemning ikke er mulig og din revisor sikkert vil opdage miseren og give dit regnskab en påtegning.
Du er desværre nødt til at lave restore fra din back-up, og så genskabe alle de ting der er sket siden sidste backup the hard way (genfakturere alle salgs- og indkøbsordre på de rigtige datoer).
Og så vil jeg da anbefale, at du øger din backup frekvens, så du en anden gang undgår at tabe flere ugers arbejde (for det er vel det der er tale om ?) på gulvet.
Hej jasman jeg kører ikke lagerstyring og vil derfor ikke få problemer med revisor, men jeg har sikkert ikke forklaret mig godt nok så her kommer en beskrivelse: lageret anvendes til at se historik d.v.s. når en kunde lægger en ordre oprettes denne - kundens tegningsnr. oprettes som varenr. lageret har vi så kunnet bruge når kunden genbestiller til bl.a at efterkalkulere dette sker via posteringer i lageret her kan vi se, hvornår kunden sidst har har fået dette varenr. fremstillet, tidsforbrug og hvilken faktura nr. ordren figurerer på. Det er denne historik der er væk og som jeg meget gerne vil have genskabt. Ligeledes er mine Debitor/Kartotek/statistikvarelinier væk. Med hensyn til min backup frekvens har jeg været pokkers uheldig da jeg havde taget backup inden jeg gik på påskeferie tre dage før øvrige kollegaer - DET skal man ikke i alle tilfælde ikke uden, at give backup stafetten videre. Jeg håber min beskrivelse letter opgaven lidt. Det er immervæk 203 fakturaer der skal genskabes, så jeg vil god lige give det en chance mere.
Lidt teknisk til jasman: Jeg vil nu mene at det godt kan lade sig gøre. Transaktionsnumrene som er dem der binder finans og lager sammen, genanvendes ikke, så man kan fint læse dem ind, og da hverken finans eller debitor/kreditorposter er slettet, er de på plads.
helle-j: Jeg vil ikke vove at gøre det pr. fjernstyring. Betal dig fra nogle få timers arbejde med en kompetent konsulent, det vil du spare umage, kræfter og i sidste ende penge på! Betragt det som lærepenge ;-)
Jeg overgiver mig og takker jeg begge for deltagelsen.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.