Jeg gætter på at dette er en fortsættelse af dette spørgsmål:
http://www.eksperten.dk/spm/608368Hvis din computer har fået et HJT-check, og der ikke findes nogen virus, så er virussen sandsynligvis ikke aktiv mere. Du kan dog vælge at køre et ekstra check med denne meget grundige engangs-virus-scanner:
Download og gem denne scanner på skrivebordet.
http://www.spywareinfo.dk/download/mwav.exeGenstart til fejlsikret tilstand. Klik på mwav.exe som du hentede, programmet pakker sig selv ud og starter.
Sæt flueben i følgende:
Memory, Startup folders, drive, Registry, System folders og Services.
Sæt prik i følgende:
All local drives og Scan all files. Klik på scan clean. Den vil selv fjerne de alvorlige ting. De mindre alvorlige ting informerer den blot om. Dem kan du evt. vælge at slette manuelt bagefter.
Hvis der derimod HAR været en virus på din computer, der har videregivet fortrolige oplysninger (bemærk dog at din IP-adresse ikke er fortrolig, men derimod kommunikeres ud til alle de hjemmesider som du kommunikerer med!!) så kan du ikke gøre så meget andet end at forsøge at ændre disse oplysninger (passwords, netbank-koder, osv..). Der er dog ikke tegn på en sådan infektion i den tråd som jeg henviste til ovenfor.
Angående firefox, så har jeg ikke noget bud. Bruger du nyeste version af programmet (1.0.3), og har du sikret dig, at de temaer som du downloader passer til FF-versionen?