Opsætning af Flash MX
Jeg har det sidste stykke tid forsøgt at lære actionscript og flashprogrammet at kende. Udover at jeg finder programmets brugerflade meget forvirrende er der især to ting som irriterer mig:1. Jeg har to skærme koblet til min computer. På den primære har jeg flash på den sekundære f.eks. en bog eller photoshop. Når jeg klikker på den sekundære lukkes actionscript vinduet ned på den primære skærm. Det samme sker, hvis jeg på den primære skærm har flash åben i venstre side af skærmen og f.eks. et tekstdokument i den højre side. Klikker jeg på tekstdokumentet lukker actionscript-vinduet ned, mens resten af flash-programmet forbliver åben. Så skal jeg klikke på flash-programmet for at aktivere actionscriptvinduet. Et lille problem måske, men frustrerende for mig. Findes der en løsning på dette?
2. Kan kommentarer til actionscript ikke stå til højre for den kode man kommenterer til? Når man trykker på den der "autoformat knap" sættes koden nydeligt op, men kommentarer placeres nedenunder hver linie kode. Det virker meget uoverskueligt.
Som sagt er det småproblemer, men noget som irriterer mig mere og mere.
