09. september 2005 - 19:32Der er
45 kommentarer og 2 løsninger
Svag brummen fra højtalere
Hej
Jeg har mit stereoanlæg bestående af en forstærker og et sæt højtalere tilsluttet min pc.
Men der er en lyd. Det er den lyd man kan høre hvis man skruer sit anlæg op på maks, uden at spille musik. En slags svag brummen. Problemet er at jeg kan høre denne lyd, selv når anlægget ikke er skruet ret højt op. Når jeg har valgt AUX indgangen på forstærkeren, kan jeg høre denne lyd allerede når volume-controlleren er drejet lidt over 90 grader, hvorimod når jeg bruger indgangen CD, skal den drejes over halvdelen af vejen, inden jeg kan høre lyden. Når jeg hører højt musik er det meget tydeligt når der f.eks. er en pause mellem numrene. Jeg kan ikke skrue mere op for lyden på pc'en.
Jeg har tilsluttet pc'en med et ganske almindeligt 2 x phono - 3,5mm mini-jack kabel.
Mit lydkort er et SoundBlaster Audigy kort. Har lidt den mistænkt på støjen.
Prøv at lave en stelforbindelse fra forstærker til PC kabinet. Et stykke lampeledning afisoleret og sat i klemme i en skrue kan gøre det. Du må IKKE gøre det, hvis der er Jordforbindelse på din PC igennem 230 v ledningen.
Inden du kommer alt for meget i gang med en skruetrækker, så prøv lige at vrikke lidt med minijack stikker i din Audigy når brumme lyden er der, og se om det ændre noget.
Der er ikke jordforbindelse på min pc. Har lige tjekket.
Jeg har prøvet at vrikke lidt med minijack'et i bag, og det skratter højt bare jeg rører det mindste ved det. Er det udgangen på Audigy'en der er ved at være færdig så?
Ærgeligt, for ellers kunne du sætte et jordstik på ledningen fra din PC, for jeg mener, at der altid er jordledning i strømledningen til PSU'en.
Det kan stå en vekselspænding på dit kabinet, når det ikke er jordet. Det er ganske ufarligt, og man kan af og til mærke det, hvis man rører kabinettet med oversiden af hånden, der hvor huden er tyndest. Det er givetvis denne vekselspændign der kommer med over til forstærkeren.
Det ville sikkert afhjælpe problemet, hvis du for jordet din PC.
Du kunne som en test prøve at koble de 2 kabinetter sammen med en ledning, som fromsej har skrevet om. Så vil su kunne høre, om det hjælper, for gør det det, så skal du helt sikkert have en rigtig jordforbindelse på din PC.
Men jeg vil da lige prøve at teste det med en ledning. Skal det være en lampe-ledning jeg forbinder de 2 kabinetter sammen med? Eller kan en højtalerledning gøre det?
En hvilken som helst ledning kan gøre det. De to kabinetter skal bare stelles med hinanden. Sæt en ledning på et sted uden maling eller i klemme under en skrue, og så gør du det samme i den anden ende af ledningen.
Nu skal jeg ikke blande mig (særlig meget :^) for det lyder til, at du er godt hjulpet. Men jeg prøver altså at RAGE alle de point til mig, jeg overhovedet kan få lagt mine fedtede, grumsede, gramsende fingre på !G!
Hvis du har radiator i etageejendom eller oliefyr (med metal til tanken), så prøv at skrab lidt maling af din radiator, så en ledning kan få kontakt mellem den og Forstærker/PC-kab. Burde være nok med enten eller - jeg ville prøve forstærker først.
hexya, det er en god ide, men desværre ulovlig, med mindre man får en tilladelse af varmeleverandøren til at bruge deres radiatorer til jordledning, og det er højst utænkeligt.
Overgang på kabinet = turbovarmeanlæg, eminent som indendørsgrill og til sprød flæskesværd - hvis naboen sidder på radiatoren *lol*
Men det er ikke desto mindre en udmærket ide at afprøve om jord løser problemet - måske ikke til afprøvning i årevis :^) selvom der ikke er nogen lov, der forbyder at stille et elektrisk apparat på en kold radiator.
Nej, men der er en der forbyder at lave potentielle dødsfælder. ;-) Når det nu er på plads, ville jeg også prøve stuntet, men KUN for at se om det hjælper, og kun ganske kortvarigt.
Jeg har prøvet at stelle de to kabinetter med noget gammel ledning. Og det virkede jo efter hensigten. Så jeg synes dragonknight og fromsej skal smide et svar. Der vil blive point-overvægt til dragonknight. Men mange tak for hjælpen begge to.
hexya: Desværre, ingen point til dig denne gang (c:
Vi får lavet jordforbindelse ind til mit værelse. Det er sådan set næsten trukket, så det er vidst bare at skifte stikdåsen, og noget med nogle kobber-muffer.
Nu har jeg fået jord-forbindelse, men det virker stadig ikke. Og det er heller ikke blevet bedre.
Er der andre ting der kan have indflydelse? Tænker på lydkortet, kan den være ved at være defekt? Den har ikke fået den bedste omsorg når jeg har haft den ude. Og der er en kondensator der er lidt bøjet. Men har prøvet at tilslutte anlægget mit onboard lydkort, og brummen er der stadig.
Kabelvejen er 10 meter ca, og jeg bruger det billige kabel man kan købe hos enhver tv-forhandler. Men jeg har hevet den ud af kabel-bakken, så jeg skulle ikke mene at der kommer forstyrelser fra andre kabler og ledninger.
Ja, det ved jeg godt, jeg skal se at få det undersøgt nærmere, hvorvidt det er lovligt, men egentlig tror jeg det er. Det samme gør man med en pladespiller(hvis nogen kan huske en sådan) og forstærkeren, for at eliminere brum og støj. Grunden til jeg skrev sådan var hvis der var overgang på kabinettet, ville det brede sig, det gør det ikke nu, nu vil det ryge via jordforbindelsen, så der er ikke noget farligt i det mere.
Oki, jeg har også haft den stellet ;-). Støjen blev også svagere denne gang. Men for at sige det mildt, så er jeg pænt træt af det lige pt., så du behøver ikke arbejde meget mere i det :-).
Jeg har en kammerat der er elektriker. Han har lovet at komme at kigge på det engang. Så kan det være vi finder ud af noget.
Men som sagt, lige nu gider jeg ikke rigtig bøvle mere med det. Lige nu i hvert fald :-)
Det forstår jeg godt, hvis din kammerat kommer op med en smart løsning, så smid den lige herind.*S* Det må gerne være i elektrikersprog, jeg er selv elektriker af guds nåde. ;-)
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.