Aktivering af licens til Paint Shop Pro 9
Jeg har store problemer med (efter en ny Windows-installation) at få aktiveret min licens til Paint Shop Pro 9.Jeg har - når man åbner trial versionen - prøvet at klikke på "Enter you key here" og indtaste min reg.navn og key, men får blot beskeden: "The name/key you entered does not appear to be valid".
Name er mit eget navn og key er indtastet korrekt (skrevet af efter modtaget mail).
Jeg har også i forbindelse med installation af programmet, når man kan vælge at registrere, prøvet at indtaste mit navn og email adresse (det er hvad man bliver bedt om hvis man allerede har en licens) og får også flg. besked; "Thanks for registering". Men når jeg endelig åbner programmet, er det alligevel en trial.
Endelig har jeg prøvet via http://www.findmyorder.com at indtaste mit ordrenummer og password. Efter at have klikket på "Find" skulle der så fremkomme mulighederne "BEGIN DOWNLOAD" og "Begin HTTP Download", men de dukker ikke op.
Jeg er virkelig ved at være frustreret over dette. Jeg har kæmpet med det i 1½ måned nu, uden at komme videre. Om 14 dage udløber trial versionen og så kan jeg ikke længere bruge programmet. Og det selv om jeg har en fuldgyldig licens (til næsten 900 kr.) :(
Jeg har adskillige gange mailet til support. De første par gange fik jeg svar, men kunne ikke aktivere licensen med de oplysninger de sendte mig. Jeg har så siden skrevet til dem flere gange, hvor jeg (på engelsk) i detaljer har forklaret mit problem, men har ikke fået noget svar.
.....
