Partition er forsvundet!!
Hej,Jeg har opdelt min hd i 2 - én til system (c) og en til sjov og spass (d).
Jeg fandt dog ud af at jeg nok havde afsat en smule for lidt plads på mit C-drev, og ville derfor gerne have noget af pladsen fra mit D-drev over at blive en del af C-drevet... Jeg faldt over programmet PartitionMagic fra Norton som påstod at denne opgave let kunne løses med dette program. Det hele lod også til at gå fint, indtil jeg genstartede computeren. Da jeg genstartede, som den bad mig om at gøre, gik den bare i sort. Efter lang tid gik jeg ud fra at maskinen var crashet og jeg genstartede maskinen endnu en gang. Denne gang startede den fint op, men da jeg kom ind i WinXP så jeg til min store skræk at mit D-drev nu var forsvundet og at mit C-drev ikke var blevet større!! Da jeg går ind i under computeradministration -> diskhåndtering kan jeg se at min hd stadig er delt op i 2 partitioner, men den ene (mit gamle D-drev), står bare til at være en "ukendt partition", og det har intet drevbogstav mere... Det eneste jeg kan vælge når jeg højreklikker på det er "slet logisk drev" - Og da jeg har vigtige data på D-drevet, er jeg altså ikke interesseret i at slette noget som helst!
Jeg oprettede selvfølgelig rescue-diske som jeg blev bedt om af PartitionMagic, men disse kan jeg ikke bruge til noget, for jeg kan ikke fortryde noget som helst eller gøre noget af værdi når jeg booter på dem! =/
Hvad kan jeg gøre for at få adgang til mit D-drev, så jeg kan få sikkerhedskopieret de ting jeg SKAL gemme?
Hvis det har nogen betydning, så er filsystemet NTFS....
