18. august 2006 - 22:16Der er
34 kommentarer og 1 løsning
Hjælp til køb af ny PC
Go'aften...
Jeg står og skal have mig en ny PC men er ikke helt med på hvad der pt. er det bedste på markedet? Den skal være rigtig vild til spil og video/foto-redigering!
Jeg har harddiske (sata og ata), et kabinet (Cooler Master CM Stacker), strømforsyning (400W) og en mus.
Grafikkort: går ud fra at Radeon X1900 eller GeForce 7950 er noget af det bedste!? hvilket er bedst?
Bundkort: har hørt noget om nogle nye dual processorer. er det godt? bundkortet skal selfølgelig ku tage dual RAM (hvilken bus/RAM hastighed er vi oppe på nu?). der må også gerne være indbygget lydkort (sorround/digital udgang!) i bundkortet.
RAM. DDR2?
Skærm: Digital fladskærm. gerne 19" eller mere.
cd/dvd-drevne og tastaturet skal jeg nok selv finde ud af.
DVS. at den computer jeg skal have bygget skal være rigtig vild til stort set alt!
jeg står i fuldstændig samme situation som grey_wood. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre om duo-core indeholder 2 x 2.4 GHz processorer, der arbejder sammen - eller det bare er 2 x 1.2 GHz. Hvis det er sidste tilfælde, så kan jeg ikke se hvorfor jeg skulle vælge det fremfor et almindeligt 3.0 GHz eller derover
Det er 2*2,4GHz. Det er ikke alle programmer der kan udnytte det optimalt, men effekten er der alligevel! I teorien kan du køre et program på hver 2.4Ghz kerne. Eller et program på begge kerner.
Synes godt om
Slettet bruger
19. august 2006 - 11:35#4
hvad med grafikkortet? ATI vs. GeForce!? har også læst noget med at man kan sætte 2 grafikkort i en comp med det rette bundkort + nyt ATI kort - er det godt?
Dual core processorer kører altid med 2 kerner ved den faktiske clockfrekvens, der er opgivet. Ved en Core 2 Duo E6600 er det altså 2x 2,4GHz, men det betyder ikke, at de arbejder *sammen*, snarere tværtimod. Ideen bag dual core er, at du kan køre mere ad gangen, men det kræver i bedste fald software, der direkte er skrevet til flere processorer/processorkerner (multi threading). Dual/multi core er dog vejen frem, så det er næsten tåbeligt *ikke* at købe en dual core processor idag (med mindre man vil vente på Core 2 Quad (Kentsfield) sidst på året :).
Mht. grafikkortet, så synes jeg, at man meget hurtigt kan "forkøbe" sig. Jo, man kan selvfølgelig gå ud og smide ca. 10000+ kroner på bordet for 2 stk. Geforce 7950GX2 og så køre "Quad SLI", men næsten intet falder så voldsomt i pris som grafikkort. Mit forslag vil være at købe det kort der har bedst pris-/ydelsesforhold og som kører aktuelle spil ret godt, eks. 7900GT (men det larmer vist en del) eller X1900XT (og det larmer også). Alternativt kan man købe et 7900GTX til omkr. 3400 kroner, hvor referencekøleren skulle være ret god, men prisen er jo lidt høj og DX10 står for døren. Man kan også købe X1900GT, som har performance liiidt under 7900GT (X1900XT ligger noget over), men til gengæld har en meget støjsvag køler.
Generelt vil jeg sige, at SLI/CrossFire er tåbeligt at bruge penge på medmindre man køber 2 kort fra starten. Om maksimalt 6 måneder er der en ny generation af grafikkort ude som mindst kører dobbelt så hurtigt som det man har siddende i.
Du skriver også, at du vil have digital fladskærm. Så er du godt klar over, at alt grafikkortsmæssigt over 60 fps er totalt spild, da det er denne frekvens TFT-skærme kører ved via DVI-D. Så selv hvis dit grafikkort kan generere 200 fps, så kan du altså kun se 60 af dem ad gangen (meget forenklet sagt: 60Hz = 60 fps).
Om du skal købe ATI eller nVidia kommer mest af alt an på, om du spiller mange OpenGL spil. Der kører nVidia nemlig stadig bedst. ATI X1900-serien kører til gengæld bedst i spil som Oblivion.
En strømforsyning på 400W, og særligt en der kommer med kabinettet, kan dog ikke klare hverken SLI eller CrossFire, medmindre man køber de mindste kort (og så er hele ideen alligevel væk). Ved rigtigt tungt SLI/CrossFire kigger man på strmforsyninger omkr. 1KW og prisen bør man ikke spørge om. :)
RAM-mæssigt ville jeg købe 2x 1GB DDR2 800 (vel at mærke til enten Core 2 Duo eller A64 X2 socket AM2). Det er et godt udgangspunkt og giver plads til en opgradering mere senere hen.
Kort og godt, du kan smide enorme summer efter en ny pc, men mit forslag er at købe efter behov. Hvis du vil have konkrete råd ud fra et givet prisleje, så vil jeg da gerne give mit besyv med. :)
Synes godt om
Slettet bruger
20. august 2006 - 20:31#6
tak azrael - gider du smide et svar? hva med processor: AMD eller intel? 64Bit? bundkortet: hvad vil i foreslå her? hvis vi nu siger at jeg vil køre AMD 64 Bit (dobbelt-processor) og ATI grafikkort (spiller mest skydespil så er ATI eller GeForce bedst til det?).
Processor: Det kommer lidt an på hvad du helst vil have. Hvis det skal være nyeste og bedste (uden overclock), så er det efter min mening Intel Core 2 Duo E6600 til ca. 2600 kroner "boxed" (original retail pakke) Jeg anbefaler, at man aldrig køber OEM/bulk/tray, da der er næsten ingen penge at spare, men potentielt større risiko (processoren pakkes i en lille antistatisk pose af en pakkedreng hos f.eks. SHG). E6600 er for øvrigt midterste af de 5 aktuelle Core 2 Duo processorer, og klart den billigste med 4MB L2 cache, hvilket er årsagen at jeg anbefaler den. Den billigste E6300 med 2MB L2 cache kan fås til ca. 1500 kroner.
Hvis vi snakker lavere pris, og måske bedre pris/ydelse så står AMD meget stærkt nu. Deres mindste dual core A64 X2 3800+ kan fås til ca. 1100 kroner "boxed". Der ville jeg dog købe mindst A64 X2 4600+ til ca. 1700 kroner.
Motherboards: Tre umiddelbare muligheder for Core 2 Duo. Intel P965 for relativt prisbillige motherboards og det er også eneste egentlige Core 2 Duo chipset. Efter min mening at foretrække er hhv. ASUS P5W DH Deluxe eller MSI 975X Platinum PowerUp Edition på basis af Intel i975X chipsettet. Selvom det er ældre end P965 så er chipsettet faktisk bedre og p.t. eneste Intel chipset med CrossFire understøttelse. Bare sørg for at købe et board med *garanteret* Core 2 Duo understøttelse, som et af de to ovennævnte. Endeligt er der et par boards baseret på nForce4 SLI Intel Edition, som p.t. er et must hvis man vil bruge SLI med de nye Core 2 Duo. ASUS P5N32-SLI SE er det eneste board på det danske marked efter mit bedste vidende.
Til AMD Athlon64 er der et hav af gode motherboards. Jeg ved snart ikke hvor jeg skulle begynde. Det nemmeste er næsten at sige, at du bør gå efter nForce chipset. Nyeste serie er nForce 500, med nForce 590 som "bedste". Desuden ville jeg personligt gå efter et board med heat pipe køling af chipsettet, da de små northbridge kølere har en tendens til at larme meget og tilte fhv. hurtigt. Et eksempel på et godt allround board ville være ASUS M2N32-SLI Deluxe, men der findes som sagt masser af andre gode boards fra f.eks. ABIT, DFI, MSI og Gigabyte.
Grafikkort: Generelt bedste "bang for the buck" er nok et Geforce 7900GT. Det skulle efter sigende kunne køre meget godt sammen med de nye nForce500 motherboards pga. "LinkBoost" idet chipsettet overclocker PCIe bussen når det genkender et nVidia grafikkort. Hvor meget det bringer ved jeg ikke. Hvis du lægger ca. 3400 kroner på bordet får du et Geforce 7900GTX, samme chip som 7900GT, men hurtigere. Desuden har det mere RAM og nok den bedste referencekøler på markedet p.t. Der skulle for øvrigt komme et par nye varianter fra nVidia snarest. Jeg mener de hedder 7900GS (lavere clocket end 7900GT) og 7950GT (dobbelt så meget RAM og evt. lidt højere clocket).
ATI har også et par gode "kort på hånden" i form af deres X1900XT og X1900XTX kort. Sidstnævnte er i nogle tilfælde endda hurtigere end et 7950GX2 (single slot SLI). Problemet med begge kort er dog, at de sluger en del strøm og har nogle ret larmende kølingsløsninger. Der skulle dog snart komme både X1950XT og X1950XTX som retter op på dette.
Husk også en god strømforsyning, som f.eks. en 500W-600W Seasonic S12 eller en Antec NeoHE 550W. Jo mere maskinen skal trække jo bedre strømforsyning kræver det.
RAM: Efter min mening, gå efter et 2x 1GB dual channel kit fra Corsair (XMS2 til DDR2).
Synes godt om
Slettet bruger
21. august 2006 - 13:36#8
nu har lige været inde og kigge på lidt forskellige grafikkort. Vis man sammenligner ATI X1900XTX med GeForce 7950 GX2 hvilket er så bedst? Jeg kan nemlig set at 7950 GX2 har 1GB RAM hvor X1900XTX kun har 512MB. Men til gengæld kører X1900XTX 650 Mhz (RAM=1,55Ghz) hvor 7950 GX2 kører 500 Mhz (RAM=1,2Ghz)!? så hvad er egenligt bedst?
Synes godt om
Slettet bruger
21. august 2006 - 13:37#9
men GeForce 7950 GX2 har også 2 GPU'er ik'?
Synes godt om
Slettet bruger
21. august 2006 - 15:09#10
holder lidt på AMD hvad angår processor - så har kigget lidt på denne her: http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=204007 er det ikke noget af det bedste 64-bit, dual core, AMD-processor der er?
Har lige kigget på de ting du selv har fundet frem. Processoren er nok det bedste AMD har at tilbyde pånær FX62 som koster lige lidt for meget efter min smag. Jeg vil dog lige bemærke, at Core 2 Duo E6600 som regel er mindst lige så hurtig som en FX62. De hurtigere varianter er så endnu hurtigere. Men hvis det skal være AMD, så har du truffet et rigtigt godt valg (og jeg synes, at det *er* et godt valg).
Også nogle spændende motherboards du har fundet. ASUS CrossHair er nyeste "gamer board", men jeg er ganske sikker på, at du vil være tilfreds med alle boards du har fundet frem. Ikke ét er iblandt, der ikke er et kvalitetsprodukt.
Performancemæssigt vil de nok ikke adskille sig ret meget, da A64 har memory controlleren direkte integreret i chippen. Af denne årsag har det heller ikke noget at gøre med at motherboards kører 1GHz. Det du ser der er den såkaldte HyperTransport bus, der linker processoren med chipsettet (og videre derfra til de enkelte enheder som grafikkort etc).
A64 processoren styrer hukommelsestilgangen direkte uden at gå via chipsettet. Det er en af de fede ting ved A64 arkitekturen. Der er selvfølgelig en vis sammenhæng mellem HyperTransport og RAM hastigheden, men den er af mere teknisk art og egentlig ikke så interessant.
Personligt ville jeg nok købe Geforce 7950GX2, hvis valget stod mellem det og X1900XTX, men personligt synes jeg så også at begge kort er lige en tand for dyre... :)
Synes godt om
Slettet bruger
21. august 2006 - 16:40#14
nu har jeg også kigget på Intel-processorer og på nogen der hedder "Dual-Core Xeon" - hvad er forskellen på dem og så "core 2 duo"?
Synes godt om
Slettet bruger
21. august 2006 - 16:42#15
jeg har også langt mærke til at den AMD processor jeg har kigget på kan har 1 MB Cashe hvor intel har 4 MB - har det noget at sige?
Xeon er Intel server og workstation processor. Der er godt nok også lige kommet en "Core 2" variant af denne, men man kan ikke bruge Xeon processorer på normale boards, og Xeon boards kræver typisk bl.a. andet RAM og er generelt ikke lige så velegnede til "hjemmebrug".
Cache-forskellen mellem Intel og AMD processorer kan ikke så nemt forklares med "jo mere, jo bedre". Der er mange interne ting der spiller ind. AMD havde indtil for nylig nogle dual core varianter med 1MB L2 cache per core, men har nu valgt kun at tilbyde processorer med 2x 512KB L2 cache per core. I Intels nye Core 2 Duo processor deles begge cores om én cache, som enten er 2MB eller 4MB stor.
Det vigtigste, som altid, er at se på hvad processoren yder i praksis, og der klarer A64 serien sig fint.
Det skulle altsammen kunne køre fint sammen. Jeg ville nok stadig tendere til et Geforce kort, særligt på et nForce motherboard. Husk også en passende strømforsyning. Det er, alt andet lige, "hjertet" i dit system, og det er træls når der er hjerteproblemer. :)
Synes godt om
Slettet bruger
21. august 2006 - 17:56#19
he he... det er selvfølgelig rigtigt :-) men har været inde og kigge på forskellige tests, hvor x1900xtx er bedre end 7950GX2!
Jojo, mange glemmer også at det ikke er to "normale" G71 chips, der sidder på 7950GX2, men derimod notebook varianten. Hvis *jeg* skulle vælge her og nu, så ville jeg nok gå efter et normalt 7900GTX kort pga. den gode køler, men jeg vægter også støj næsten lige så højt som performance.
Synes godt om
Slettet bruger
21. august 2006 - 18:15#21
okay... tror jeg laver comp. med de ting jeg har linket til i 21/08-2006 17:23:02 + X1900XTX kortet. Så mange tak for hjælpen... ligger du ik li et svar så du kan få point!?
Burde de andre ikke også få point? Og du ved for øvrigt, at X1900XTX har ry for at larme som en støvsuger, ik? :)
Synes godt om
Slettet bruger
21. august 2006 - 18:27#23
nu har lige kigget lidt på GeForce kortene... Jeg synes det er lidt underlidt at 7900GTX har bedre specifikationer end 7950GX2 (kun med den untagelse at 7950GX2 har 1GB RAM). er 7900GTX bedre end 7950GX2?
Synes godt om
Slettet bruger
21. august 2006 - 18:32#24
ney det vidste jeg ikke :-/ synes egenligt at det kun er dig der skal have point - du er sådan set den eneste der rigtig har hjulpet mig (med en lille undtagelse af james_t_dk). så kan i begge ikke ligge et svar? så fordeler jeg point som jeg synes.
7950GX2 er det bedste nVidia p.t. har at byde på, men personligt kan jeg bedre lide 7900GTX. Nå ja, og så er Geforce 79xx-serien generelt mere strømbesparende end X1900-serien fra ATI, men mest ved de mindre kort. I high-end udlignes forskellen ret meget.
Hvis du er rigtigt forelsket i Radeon X1900XTX, så er der de her to modeller med god og støjsvag køling:
Særligt sidstnævnte er meget interessant, men begge kort står til ca. 4500 kroner, hvilket er *noget* dyrere end tilsvarende X1900XT med standard referencekøler.
Hvis du har tid til at vente lidt, så ville jeg vente lidt med at købe, at ATI er tæt på at præsentere X1950XT og X1950XTX med meget bedre køling. Om ikke andet burde det få priserne på de ældre modeller til at falde.
Og hvis du nu presser så hårdt med point, så lægger jeg da et svar, for pokker! :P
Det kommer an på, om producenterne laver kortet som en referencemodel (meget typisk idag) eller om de kommer med overclockede versioner (forekommer hyppigere idag) eller redesigns, der ikke svarer til referencemodellerne (findes næsten ikke mere). De to kort jeg linkede til ovenfor er lidt begge dele. HIS' version med iceQ er efter mit vidende et referencedesign af selve kortet, men anvender en unik køleløsning (muligvis ligesom tidligere varianter designet af Arctic Cooling).
Sapphire anvender i al fald en *helt* unik køleløsning i form af "vandkøling" (tror nu ikke det er vand, men normalt oversættes "liquid cooling" til "vandkøling" herhjemme. Om printet er anderledes ved jeg ikke, men kortet er overclocket i forhold til standard.
Referencedesignet for X1900XT(X) ser således ud: http://www.ati.com/products/radeonX1900/ Typisk ændres måske farven af printet, køleren, eller der sættes et klistermærke på køleren.
Som tidligere skrevet ville jeg nok gå efter Sapphires Toxic version, hvis det skulle være en "særlig" X1900XT(X), da man får mest for den ekstra høje pris. Ellers kunne man vælge selv at skifte køleren med f.eks. en Accelero X2 fra Arctic Cooling (http://www.arctic-cooling.com/vga2.php?idx=90). Dog ryger garantien, hvis man gør det, og man skal selvfølgelig have en vis fingersnilde til det, da man skal afmontere den originale køler, rense GPU og RAM og påføre ny kølepasta.
Håber, at det svarer på dit spørgsmål. Og så siger jeg for øvrigt rigtigt mange tak for point! :)
Synes godt om
Slettet bruger
22. august 2006 - 10:45#30
tak for hjælpen azrael. endte op med at købe et standard ASUS-kort (som jeg nok sætter en Arctic Cooling køler på hvis den larmer for meget).
Synes godt om
Slettet bruger
22. august 2006 - 10:51#31
hov... lige et sidste spørgsmål (kan godt være at det lyder lidt dumt..). men skal den processor jeg har købt bruge køling i form at en cpu-køler? (har en ZALMAN CNPS7700-Cu køler liggende).
grey_wood, jeg synes du har truffet et godt valg. Ja, som james_t_dk allerede har skrevet, så kommer retail "boxed" processorer inkl. en køler, men din Zalman er meget bedre. Det er dog muligt, at der *eventuelt* skal en ny monteringsmekanisme til, da socket AM2 ikke helt ligner socket 754/939. Det er lige så muligt at der ingen problemer er.
james_t_dk, hvis du er interesseret i point, så vil jeg meget gerne dele mine med dig. Bare sig til, og vi finder ud af noget!
james_t_dk, jeg siger mange tak, men i virkeligheden har jeg jo bare liret en masse personlige holdninger af. :)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.