03. september 2006 - 14:53Der er
78 kommentarer og 2 løsninger
Køb af pc nu eller vente til Vista?
Ville det være en god ide at købe en pc nu, eller burde man vente til at vista blev lanceret? Vista kommer til at kræve rigtig mange ressourcer, og vil derfor blive solgt på pc'er der kan klare presset. Af den grund burde der jo kommer prisfald på dyre maskiner. Lever jeg i en drøm?
Som en direkte modsætning til dette, findes der jo teorien om at prisen på hardware altid falder med tiden. Denne teori har holdt stik i flere år, såå hvis man vil have det billigst, burde man altid vente lidt længere tid. Af den grund, har jeg også lyst til bare at slå til nu, da min computer ikke kan trække spil, photoshop eller redigere video.
En anden ting der genere mig er, om jeg kan fremtidssikre mig med den nuværende teknologi. Godt nok har vi lige fået dualcore, men jeg har også hørt rygter om triplecore. I så fald er dualcore jo ikke så fremtidssikret, da det vil kræve nye bundkorte at opgradere.
Hvis i mener jeg burde købe en pc nu, og regne stærkt med at dualcore er fremtidssikret nok til at holde i en del år, hvilke dele vil i så anbefale jeg køber mig.
Lige pt, har jeg absolut ingenting, udover min harddiske - min cdrom-drev har endda været i stykker i ½ år. Har planer om at bruge min pc til: redigering og rendering af film, photoshop, programmering og udvikling (dvs. mange åbne mapper og vinduer), og lidt spil som mindste prioritet.
Min budget er omk. 6-8k, og jeg skal bruge: - ok mange ram - ok grafik kort, med mulighed for tv-out og in (så jeg kan indspille analoge film) - lydkort i bundkort er fint, da jeg har hørt at de har opnået en rigtig god kvalitet (såå bundkort med min. 5.1 understøttelse) - dualcore med ok hastighed (har ikke behov for den hurtigste, bare den kan trække video, photoshop, spil uden problemer). Har tit rigtig mange vinduer åbnet på samme tid. - bundkort med netværk, 5.1 surround (hvis ikke dyrt: bluetooth) - strømforsyning - cd/dvd-drev, behøver ikke at have brænder, men hvis det ikke er dyrt er det ok - kabinet
I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.
Jeg mener ikke du overhovedet skal tage hensyn til Vista. En pc til 6-8000 vil ikke kunne meget mere om ½ år.
Der er i princippet intet der i computerverdenen er særlig fremtidssikret. Især de sidste par år er der kommet så mange nye teknologier, at man er nødt til at skifte næsten alt. Jeg har ikke hørt om triplecore, men derimod om quadcore.
Skal du gå efter det stærkeste, er Intel Core Duo i øjeblikket det hurtigste. Bluetooth... det er bare et USB-stick til en hund. De færreste bundkort har bluetooth, så lad være med at vælge bundkort efter det!
Jeg synes det er svært at anbefale et system, da man næsten ikke kan undgå at brænde fingrene. Intel eller AMD, ATI eller Nvidia.
Én ting jeg synes er vigtigt, er at vælge kvalitet - det vil sige komponenter fra gode producenter. Her tør jeg godt anbefale:
Bundkort: Asus
Grafikkort: Nvidia-baseret, p.g.a bagudkompatibitet med flere spil end ATI. Vælg i hvertfald et med min. 256 Mb ram
CD/DVD: Plextor - deres CD/DVD drev læser altså bare alt. Har prøvet Asus, Samsung, og flere andre, og bliver bare skuffet hver gang.
HDD: i hvertfald ikke Hitachi(Ibm) - dem har jeg haft for mange ødelagte af. Anbefaler nok Seagate!
CPU - kan altså bare ikke lide Intel som firma - de mener ligesom Microsoft at de skal være enerådende på markedet og bestemme alt. Altså ikke en faglig vurdering herfra, men hjertet der taler!!! Jeg er sikker på at AMD nok skal vende stærkt tilbage, nu da de har mistet føringen gennem de seneste par år.
Bruger du mange penge på et 5.1 højttalersystem, kommer du altså ikke udenom et "rigtigt" lydkort. Ellers spar pengene! Holder mig personligt til Creative p.g.a bagudkompabilitet.
Du kunne jo bygge et system med et AM2-baseret bundkort, sætte en billig CPU i, og opgradere denne om et år, når de nye dualcore er faldet i pris. Hvis det skal være et AMD system, bør du i hvertfald vælge AM2 soklen.
Det samme kunne du i øvrigt gøre med et Intel-baseret system.
Om du skal vente, afhænger af hvor længe du er villig til at vente. En fordel ved at vente, er at hvis du vil køre Vista lige når det udkommer, så har du hardware med tilhørende drivere.
da vista allerede nu er under test-fasen, tror jeg ikke det bliver det største problem at finde driver. De har 100% taget højde for eksisterende hardware, og især de nyeste: som jeg er interesseret i at købe. Mht. til at vente, ville det kun være for at sænke prisen, men faldende priser ophører jo aldrig - så den tanke er jeg gået fra igen.
Jeg har ikke det vildeste højtalersystem, såå umiddelbart tror jeg det er fint med en onboard lydkort. Du har ret i det med bluetooth, jeg køber en usbstick hvis det bliver nødvendigt.
Jeg har læst flere steder at det er intels dualcore der er den bedste på markedet, og det er der man får mest ydeldese for pengene. Derfor regner jeg med at købe en intel maskine. Men kan i komme med nogle direkte forslag til hvilke produkter jeg burde vælge, uden at det kommer til at overskride budgettet?
Hvad for en størrelse dualcore processer skal jeg vælge, og hvilket bundkort? Hvilket mærke ram og hvor mange? Hvilket kabinet og hvor en strømforsyning?
Du kan samle en com med samme cpu, 2048mb ram, bedre GFX, dvd brænder og ellers stort set samme indhold, bare prioriteret lidt anderledes til ca 7000kr, hvilket ville give lidt penge til overs, evt til mus + tast, 2048mb ram ville også være at foretrække da video redigering gerne vil sluge så meget ram som muligt + en dvd brænder til at brænde dine redigerede videoer.. Sig til hvis det lyder interressant, så finder jeg links, havde egentlig fundet dem, men et eller andet gik i ged og hele mit indlæg blev slettet, DOOH.
Akyhne "Grafikkort: Nvidia-baseret, p.g.a bagudkompatibitet med flere spil end ATI." "Holder mig personligt til Creative p.g.a bagudkompabilitet."
Dem må du lige forklare da, gerne med links. Hvor langt bagud mener du? Commander keen, scorch?
De fleste firmaer har vista drivere allerede da der har været diverse beta løsninger ude længe, som i øvrigt er kørt fint på nuværende systemer, det eneste du skal opgradere hvis vista skal helt op og ringe er et directX10 gfx kort når de kommer..
MHT at en com til 6-8000kr i skulle kunne mere om ½ år, kan jeg kun sige, hvad fik man for 6-8000kr for ½år siden, synes nu der er sket en pokkers masse, både ny hardware og store prisnedsættelser på bla CPU markedet på det sidste ½ år, så hvorfor skulle det ikke fortsætte?
Angående Nvidia valget: Nogle spil der er ca. 2-5 år gammel kører bedst eller kun på Nvidia. Eksempelvis Colin Mc'rae Rally 2 som ikke understøttes af andre. Jeg har oplevet problemer med lyd med kort af andre mærker med lidt ældre spil. Det kan være problemer som: Ingen lyd, piv, kun få lyde samtidig.
Drgonzo har fuldstændig ret. Der er mange muligheder. Jeg ville selv prioritere anderledes, men spare på CPU'en det første år.
Brænder ville være et "must". DVD brænder kan bruges til backup, DVD video, DVD billede slideshow. Måske et bundkort med onboard grafikkort, Nvidia eller ATI, og så købe et ordentligt når behovet var der. Hvis du ikke prioriterer støj, og dit kabinet ikke skal ligne noget der skal monteres til en Monster Truck, kunne et kabinet til 3-400 kr med PSU også gøre det. Men chancen er der så med støj. Der kunne du spare 600 kr.
ATI kan sagtens køre CM rally 2, du behøver ikke engang et synderligt godt ati kort for at køre det, tror nærmere det er et set-up problem hvis du har oplevet kompatibilitets problemer, både med lyd og gfx
Min System Requirements: Windows 95/98/ME/2000 Direct X 7.0a Required Pentium 233 MMX CPU 32 MB RAM 16 bit 100% directX compatible Soundcard Compatible 3D Graphics Card with 8 MB RAM 8x CD-ROM Det er jo så gammelt et spil at det endda kan have problemer med at køre i XP, kiggede lige et forum for CM Rally 2 igennem, ikke en eneste der nævner gfx probz pga ati kort, så den holder altså ikke
Det lyder klart som enten set-up af spil eller sys, evt et driver problem, hvis det er i XP du har prøvet at køre det kan det sagtens være problemet, snøft der vil mit gode gamle warlords heller ikke køre, men at sige at nvidia er mere bagudkompatibelt er noget sludder.. Du skriver DVD RW er et must, foreslår du ikke netop en com uden?
Det lyder ikke som om han vil bruge DVD brænderen til noget. Derfor! Det lyder som om han ikke endnu helt ved hvad PC'en skal bruges til, så måske skulle han vente.
Ligesom drgonzo sikkert sværger til ATI, sværger jeg indtil videre til Nvidia. Jeg har prøvet ét ATI, med dårlig erfaring. Det var en PC jeg byggede til noget familie. De skulle have nogle af mine gamle spil med i købet. Der var flere spil der bøvlede med ATI'en. Jeg kan ikke huske hvilke, men det korte og det lange var at jeg fandt FAQ's hos spilproducenter som sagde at Nvidia var løsningen. Sorry, men sådan er det bare!
Akyhne det må enten være meget gamle spil eller et driver problem, ATI har jo haft lidt probz i den retning, derfor anbefaler jeg altid omega drivers til ati kort. Sværger hverken til ati eller nvidia, men til bedste ydelse/pris..
Det virker som om du lige skal sætte dig lidt bedre ind i gfx kort inden du rådgiver andre om dette.. Du har jo i en tidligere tråd påstået at et mx420 kan køre alle spil i 1024*768 uden det hakker, det er nok den største gang sludder jeg nogensinde har hørt, mx420 har ikke pixel shader 1.3 eller shader 2.0 så der er mange spil det ikke kan køre, og rigtigt mange nyere spil det slet ikke kan køre i den opløsning uden det kører 2fps.. I dette spm rådgiver du en der gerne vil spille lidt til at købe et 7300gs, der slet ikke er til spil og der har været flere indlæg her på E hvor folk klager over, at deres spil kører super dårligt med netop 7300gs, det er ikke for at nedgøre dig eller pisse på dit slips, men vi er her for at hjælpe folk og dine råd omkring gfx kort har bestemt ikke været for gode. Du skriver at det virker som om spørger ikke ved hvad han skal bruge sin com til, når han netop skriver præcist hvad den skal bruges til
"Har planer om at bruge min pc til: redigering og rendering af film, photoshop, programmering og udvikling (dvs. mange åbne mapper og vinduer), og lidt spil som mindste prioritet."
dvs dual-core til multitasking, 2048 ram til redigering osv, brænder til at gemme redigerede videoer osv og et gfx kort der kan køre spil sådan nogenlunde
Har samlet mellem 30-50 computere, både med ati og nvidia og aldrig haft nogen problemer med gfx, alle comz var intel systemer
Min kones maskine, som jeg sidder ved, kører Battlefield 2 aldeles flydende. Det er en AMD Athlon 2,4GHz med et FX5200. Børnenes maskine er en Athlon 1,8 med et TI4200. AGP-bussen på den kører kun AGP-1x (eller er det 2). De spiller Age Of Mythology, Battle For Middle-earth, Serious Sam, Warcraft 3 og mange andre aldeles flydende i 1024*768-85Hz OK, Battle For Middle-earth er tam i grafikken, men det er så det, og det siger vel sig selv. De er nu heller ikke så krævende. Men spille, det kan du bande på den kan ;-)
Vi snakker her om systemer der er mange gange hurtigere, så jeg kan simpelthen ikke se problemet! Grafikkortet var valgt ud fra, at manden ikke ved om han vil spille og at han sætter CPU'en meget højt, men det er stadig mere end rigeligt til selv nye spil!
Nej det er ikke.. BF2 må også køre med minimum settings hvis det kører på et fx5200 som er et meget ringe kort, ti4200 kan slet ikke køre BF2, da det ikke har pixelshader 1.4, de andre spil du nævner er ældre spil og som sådan ikke specielt krævende.. Prøv du nu spil som F.E.A.R, Oblivion, Quake4 mm, så kommer du til kort. Hvorfor købe et gfx kort fordi det kan køre "gamle" spil? Det fatter jeg ikke, når man så får et nyt spil skal man købe nyt igen.. Hvad så når nye titler som crisis, unreal 2007 osv kommer? Et 7300gs er lige niveauet over on-board gfx så det er slet ikke beregnet til spil...
Desuden er 1024*768 ikke altid optimalt, hvis du har tft skærm viser den kun optimalt billede i en bestemt opløsning, i de fleste tilfælde 1280*1024, alle andre opløsninger ser en smule grumsede ud, så der er 1024*768 ikke en mulighed..
Har lige prøvet Battlefield 2 på min egen PC. Athlon 2600, Geforce FX5700, 1024Mb DDR ram.
1600*1200 60Hz: skærmen flimrer selvfølgelig lidt ved denne frekvens, men det er hvad min skærm kan klare. Man kan svagt fornemme at spillet er på kanten af hvad grafikken kan magte. Ved en del action er jeg nok nede omkring de 20 opdateringer pr sekund. Grænsen for et flydende gameplay er nået!
1280*960 85Hz: Alle indstillinger er på medium, Antialiasing på 4x. Spillet kører umiddelbart fint, men igen på kanten. vi nærmer os punktet hvor øjnene opfatter at opdateringen ikke går stærkt nok. Der lægges svagt mærke til det når man drejer rundt med personen. Der er dog ingen problemer når der sker meget. Problemet er dog ikke så udpræget som i 1600*1200. For spilbarheden ville jeg nok prøve at eksperimentere med at sætte en eller flere indstillinger til low.
drgonzo har ret i at fladskærme har elendig grafik i alt andet end højeste opløsning. Af samme grund kommer jeg ikke foreløbig til at investere i en sådan. Køber man en CRT skærm i samme størrelse, til samme penge, får man en uhyggelig god monitor.
tft/crt er jo en hel anden og lang diskussion he he, smag og behag.. TFT er væsentligt bedre for øjnene end crt hvis man sidder længe foran skærmen..
Grænsen for flydende gameplay er 25fps så 20 går ikke.. Prøv de samme indstillinger på dit 5200 og dit ti4200, helst et mx420 hvis du har, det siger du jo kan køre alle spil i 1024*768...
Jeg huskede desværre fejl med hensyn til børnenes PC. Det er kun en Duron 1,33 og grafikkortet er et MX420. Kun 384 Mb ram. Battlefield2 starter slet ikke op.
Jeg giver dig ret i at grænsen for et MX420 er nået, men det hænger vel ligeså meget sammen med den manglende understøttelse af Pixelshader og Antialiasing o.a. Som en anden historie kan jeg lige nævne at det ikke er mere end et års tid siden jeg udskiftede mine forældres grafikkort, et gammelt Asus V3400TNT. Kan ikke huske hvad problemet med det var, men det havde indtil da kørt alle spil der var installeret til børnebørnenes fornøjelse, selv nyere!
Konens klarer kun 800*600, så der må være større forskel på FX5200 & FX5700 end jeg havde troet.
Og ja, 25 fps er grænsen, og det er den jeg kan fornemme. Men det er da godt klaret af et afdanket FX5700, ikke ;-)
jo det er overraskende godt klaret... Min stakkels nevø spiller warcraft på en 450mhz med s3savage pro 8mb gfx....Den hakker så også en lille smule he he... Godt han får ny på søndag :)
Der er godt nok kommet mange poste siden sidst. I må undskylde jeg ikke har svaret noget før, men har desværre ikke haft tid.
tak for rådet om en dvd-brænder...det lyder som at jeg skal have sådan en alligevel: Jeg laver jo film, så der skal brændes dvd-film. Også er det oven i købet et plus at man kan tage back-ups som jeg pt. ikke er så god til og mange andre ting (se dvd-film etc.)
jeg kan godt finde ud af at samle en computer selv, så det hælder jeg nok mest til, da de samlede pc'er ikke altid indholder præcis det man ønsker. Desuden er der nok også nogle penge at spare der?
drgonzo: Jo du må meget gerne finde nogle links, det lyder til at din prioritet er lidt bedre. For jeg vil gerne have mange ram så den undgår lag!
Mht. at være fremtidssikret, så har jeg altid haft den opfattelse at det er bundkortet der er afgørende, for hvis man skifter bundkortet er det ikke altid man kan genbruge sine gamle hardware på det nye bundkort. Derfor vil jeg gerne have det nyeste bundkort med det nyeste teknologi (nyeste ram understøttelse, pci-e (eller nyere hvis findes), og dualcore...) - så jeg altid kan opdatere hen ad vejen med et bedre grafikkort og lignende.
Dern vil også kunne køre vista uden problemer, det eneste du skal opgradere for at få vista helt op at ringe er gfx kortet, da directX 10 kommer med vista, men det er der ikke lavet kort til endnu, så det er pt ikke muligt at samle en med directX10 kort, men det er heller ikke et krav til vista
Lad mig lige indskyde at hvis du ønsker at optage video er det næsten et must med et TV/PVR eller Mpeg kort. 2 grunde:
1. Det er næsten umuligt at finde grafikkort med S-Vhs inputstik, samt dette kort er noget man skifter rimeligt ofte. Køb et grafikkort til spil og ikke efter hvilke(n) indgange det har. 2. TV/PVR og Mpeg kort har en hardwarechip (sålænge det er onboard) til at lave arbejdet, hvor USB TV-kort og grafikkort skal bruge CPU'en til arbejdet.
drgonzo: - Hvad hvis jeg ikke har brug for alle de ting? Jeg har eksempelvis selv en udmærket harddisk på 250 GB (7200 rpm) og et 10/100 mbit netkort + en 5.1 creative lydkort (ved at være gammelt, men virker fint) - Er det muligt at lave lidt ændringer også få et tilbud hos samme butik? Eller bliver jeg nød til at samle et selv? Jeg kunne evt. bruge de sparede penge på et tv kort og en ny skærm.
akyhne: - Hvor mange penge skal man ofre på et tv-kort, og hvilket vil du anbefale? - Hvad får man med det tv in/out kort rent teknisk? Er det kun til anolog tv ind og ud? Så man kan indlæse film fra kameraet og se tv på computeren, eller er der også andre indgange i sådan nogle kort? I så fald, hvilke? - Hvis jeg dropper TV-out i grafikkortet (da det følger med tv-kortet), kan jeg så få et bedre for samme penge?
Det hele kommer jo an på hvad du skal bruge din com til. Spiller du en del skal du nok ikke have det billigste gfx kort, men nok et til ca 6-800kr, stort set alle gfx kort har idag tv-out så det kan du ikke vælge fra. Netkort er stort set standard på alle bundkort idag, mange endda med 10/100/1000 net kort så det får du ikke brug for. Går ud fra din hdd er en ide hdd, der ville jeg personligt beholde den som lager og så en Sata evt SataII hdd som primær disk, den kører væsentligt hurtigere end din ide disk.. I en ny com til den foreslåede pris er lydkort on-board, dvs det sidder på bundkortet, dette er også ved at være standard så det kan du ikke vælge fra, derfor kan du jo stadig sætte dit eget lydkort i som sikkert er bedre end et on-board... Så er det er faktisk kun din hdd du kan vælge fra og det vil måske spare 500kr da hdd ikke koster meget idag...
MHT tv kortet har jeg rigtigt gode erfaringer med terratec, deres interne kort har noget af det bedste beskyttelse mod elektromagnetisk stråling fra resten af com og deres eksterne kort kører også super,, MHT ind/udgange i tv kortet, er det jo alt efter prisen, du kan få stort set alle de foskellige slags der er, hvis du betaler for det, så det er jo med at finde ud af hvad du skal bruge.
Grafikkort: Derfor ville jeg købe med onboard på MB, og opgradere, når kravet fra dig er der. TV-kort: Hvilke krav har du? De nyeste fås også med digital tuner. Anbefaler Hauppauge, men Pinnacle er også godt. Hvis det drejer sig om video fra digital video kamera, så check om det har Firewire. Så skal du nemlig ikke bruge et tvkort, men blot et bundkort med Firewire!
han skriver jo i spørgsmålet at han spiller lidt, det er godt nok mindste prioritet men så skal han have et gfx kort, on-board kan ikke bruges til andet end surfing og 7 kabale ;)
Motherboards fås også med gfx-kort. til måske 50 kr ekstra. punnishment: Hvis du er så meget i tvivl med spil, så køb MB med grafikkort eller køb et 400 kroners kort med ATI eller Nvidia GPU.
Et gfx kort for 50kr xtra, siger jo alt om kvaliteten af det gfx kort... Jeg vil foreslå et billigt x1300pro eller ligenede... Men vi må se hvilke spil han ønsker at spille.. Den com jeg har foreslået har 7900GT som er et super kort, 2GB ram og core2duo og det hele, stadig med penge tilbage inden for budgettet, hvilket kan være svært nok at overholde med de krav.. Video rendering, encoding, rediegering er noget af det mest krævende man kan lave med en com, så den skal have en go cpu og masser af ram, den skal kunne indspille film til hdd og spille lidt og så gerne være vista klar....Det er høje krav til den pris
x1300pro lyder som et udmærket valg. jeg prøvede lige Battlefield2 på min bærbare, en Acer Travlemate 4403 med en AMD Turion 64 1,8GHz, og et X700 grafikkort. Det gik fint i 1024*768 - alle indstillinger på medium og 4x Antialiasing. Spillet hakkede dog lidt (pludselige ryk) for hver 5. sekund. Ellers flydende! Jeg tror dog det er fordi jeg ikke har fået installeret anden end den grafikdriver der fulgte med maskinen, eller også er det fordi X700 kortet ikke har ret meget onboard ram, men bruger maskinens ram.
Hak hvert 5 sekund er jo langt fra flydende he he, men se her http://downloads.guru3d.com/download.php?det=1472 de bedste drivere til ati, både alm og mobility, bruger dem selv både på min stationær (9600XT) og min bærbar (mobility 9650) og de kører bare smølf :) akyhne, prøv F.E.A.R eller Elder scrolls 4, oblivion... De trækker tænder ud
Obvilion glemmer vi lige, ikk'. Læste for en måneds tid eller 2 siden om spillet i AOD. Ikke engang den hurtigste SLI-løsning kunne køre spillet godt (den nye udgave der lige skulle være kommet). Kender du forresten programmet fraps. Et lille program der giver dig fps i spil. Kom i tanke om det forleden og hentede nyeste version. www.fraps.com.
BF2 kører eller 22-25 fps, indtil hakket kommer. ½ sekund varer det, så fortsætter det på 22-25 fps. Med low settings og 4xAA kører jeg med 32-42 fps. Mon ikke man kan finde en gylden mellemvej.
jeg spiller som regel strategi spil. Sådan noget som civilization og lignende. Måske også lidt battlefield, men det kan jeg godt vente med til et nyere grafik kort der har directx 10 understøttelse. drgonzo: Tak for det link, det giver mig endnu flere grunde til at vente med at få et godt grafikkort. Jeg kan sagtens vente, desuden kræver det jo ikke det bedste grafikkort at lave film, der skal CPU og ram jo bare være i orden.
Tak for at pointere den nye teknologi ved harddisken. Min har højst sandsynlige det gamle, og derfor er der god grund til at få et nyt med i køben.
drgonzo: Den pc nu nævner, der står at der er 10/100 mbit netkort og 7.1 lydkort - er det i selve bundkortet eller er det seperat?
ok tak for hjælpen, tror det bliver den pc jeg køber, vil lige kigge mig rundt omkring inde på edbpriser for at se om det kan gøres billigere. Hvis ikke køber jeg den hos denne forhandler. Er det en forhandler i har kendskab til?
Var lige inde og kigge på edbpriser for de forskellige dele. Jeg kan se at det bundkort der følger med ikke er særlig dyrt. Har fundet det til lidt under 500kr, hvorfor burde jeg ikke vælge et der er lidt dyrere - og evt. spare lidt på CPU-hastigheden? Det betyder måske ikke så meget i alligevel?
De populæreste bundkort med Core 2 Duo og DDR 2 RAM understøttelse, har alt muligt ekstra som fx.: gigabit ethernet, fast ethernet og ethernet samt WIFI og 4 x ram slots. Det koster så 1600, men er det kun de ekstra ting man betaler for, eller er der også en ydelses forskel?
Hvad er forskellen på SATA og SATA 2?
Når jeg regner mig frem pr enkelt dele, får jeg en pris der er langt over det de sælger den til (lidt over 9000kr uden en køler). Det tegner jo godt, men jeg tror altså ikke jeg får alt det, jeg tror jeg får. Jeg har gået udfra jeg får:
core 2 duo e6700 2,66 ghz 3.898 kr. ASRock 775DUAL-VSTA 469 kr. 2 x 1GB Kingston ValueRAM DDR 2 SDRAM PC2-4200 1200 kr BFG GeForce 7900 GT OC 1.945 kr. Maxtor DiamondMax 10 320 GB 719 kr Samsung TS H552B (Sort) 16X DVD-brænder DUAL LAYER 423 kr. Linkworld F3131U-C.2628 PSU: 420Watt, 1 blæser 375kr
Har jeg fundet den rigtige CPU og grafikkort? De to til sammen koster ca. 6000kr, der må være noget galt eller er det bare et enormt godt tilbud du har fundet til mig drgonzo? PS: Der står ikke at der følger en køler med, skal jeg regne med det? Tror du den samlede version er "ready to go" lige så snart jeg får den?
Det her er nok mit sidste indlæg, så tak på forhånd og lig venligst et svar, så jeg kan uddele points.
nåh, de har åbenbart ændret prisen på den enhed du linker til på: http://edbpriser.dk/External/computere/homemade-info.asp?Kode=19799&Type=4&ID=1 Prisen er nu 9449kr, også er det med alle de ting jeg angiver, dvs. man ikke sparer så meget ved at samle selv. Nu skal jeg bare lige finde den gamle igen med alle de ting der var før
det sidste bud er så også lige i overkanten. Men jeg tror jeg vælger den til 6.346 kr. Det ser ud til at være det fornuftigste. De 6-700 jeg sparer kan jo så bruges på et TV-kort. Men kan du give et link til noget du anbefaler. Hvad skal man kigge efter der?
Jeg ville bare personligt købe en mindre CPU. Han skal give 2500,- ekstra for en CPU på 2,66GHz der omregnet i procent er 43% hurtigere end en 1,86GHz. I test drejer det sig måske om 30-35% højere ydelse!
nu var den com med 2.66 også en fejl, da jeg oprindeligt foreslog den var den med 1.83 cpu´en, hvilket også fremgår af tidligere indlæg, men de havde åbentbart ændret opsætningen til en 2.66, men vi er helt enige, 2.66 den er bare for dyr, faktisk kan 1.83 udgaven nemt OC´s til at matche 2.66 udgaven.. Du kan dog ikke udelukkende kigge på mhz for at se forskellen på cpu´erne.. 2.66 har 4mb cache hvor 1.83 har 2mb og det har meget at sige og forskellene i tests hvor ingen af de 2 er OC er temmeligt høje.... Men det er ligegyldigt da den com han nu har kig på ikke har nogen af de 2 cpu´er, men 2.13 versionen... 2.4 versionen med 4mb cache er stadig det bedste køb, men mindre kan bestemt også gøre det og er fint til punnishments behov faktisk er det et super køb at vælge denne her http://edbpriser.dk/External/computere/homemade-info.asp?Kode=20411&Type=4&ID=1&Place=&Placeurl=
Jeg ved det med cachen, men det er ikke i alle tilfælde det har den store betydning. Jeg giver dig dog ret i at 2,4eren er bedste køb. Men hvis han gerne ville frigive penge til lidt andet, var en 2.13 også et udmærket køb. Det er stadig en af de hurtigste processorer på markedet!
Jeg har i øjeblikket ikke den store spillyst. Kommer nok når efteråret for alvor tager fat, men jeg vil da helt sikkert prøve dem. Børnene er i øvrigt blevet vilde med BF2 demoen, så det bliver nok et ønske til jul.
akyhne, dejlig lille statement du kom med lidt tidligere. Den procentvise forskel på frekvensen og ydelsen er naturligvis ikke den samme, det burde jeg have set :)
drgonzo> Nu skriver du at CPU med 2,66 GHZ og 2,4 GHz begge har 4mb cache, mens 1,83 har 2mb. Hvad så med den jeg kigger på (2,13 GHz) ?
Har i iøvrigt en link til en test med alle de fire forskellige CPU'er - så jeg kan se om det kan svare sig at købe en 2,13 Ghz fremfor en 1,83 Ghz. Jeg kan godt springet fra en 1,83 til en 2,4 eller 2,6, men den jeg prøver at lave, det kan da næsten ikke betale sig - eller kan det?
Der er også rigtig mange test med bl.a. amd's nye processor osv, det ser ud til intel slår dem i alle tilfælde. Men jeg forstår ærligtalt ikke de tests. Der bliver uddelt points, og jeg kan ikke se hvad de betyder. Hvis man laver en procentvis sammenligning mellem en 1.83 og 2.13, vil jeg så få den ydelsesmæsigt?
Et virtuelt eksempel: Lad os sige du købte en 2,13 til 1645,-, og om et år opgraderede til en... lad os sige 3,0 til 2000,- (et rent gæt), har du sammenlagt brugt 3645,- over et år.
Et andet virtuelt eksempel: Lad os sige du købte en 1,86 til 1345,-, og om et år opgraderede til en... lad os sige 2,66 til 1500,- (et rent gæt), har du sammenlagt brugt 2845,- over et år.
Grafikkort: Hvis du ikke ved hvor meget du vil spille, og du som eksempel køber et Asus Extreme N6600 grafikkort til 680 kr, og om et halvt år får brug for mere power, kan du bruge 5-800 kr igen, og være med på toppen. Sådan har jeg gjort, siden computernes kraft, for en del år siden, overhalede spillenes krav.
Dine gæt for hvor meget core2duo cpu´erne vil falde er ren utopi, den største core2duo er lige knap 3ghz og koster 8000, så at tro den vil falde til 2000 på et år er jo helt og aldeles urealistisk. P4 netburst arkitekturen som bestemt ikke var for go holdte i mange år, nu hvor de har en super arkitektur holder den nok endnu længere, så det holder altså ikke med de utopiske gæt du kommer med..
Computerkraft har overhovedet ikke overhalet spillene, nærmere lige omvendt. Der er masser af spil hvor du skal have det største og vildeste for at køre dem på max, og selv ved middelmådige indstillinger skal du have noget rimeligt ok grej. At råde en til at købe et gfx kort der allerede er forældet for at opgradere hvert ½ år, er simpelthen dårlig rådgivning, havde jeg fuldt det råd havde jeg brugt dobbelt så mange penge på gfx kort på de sidste 3 år..
Jeg synes i det hele taget det er meget dårlig rådgivning at komme med når du foreslår en der skal have ny com, at købe så skrabet som muligt for derefter konstant at skulle opgradere, det behøver ikke være det vildeste på markedet, men når man endeligt skal have nyt er det da hul i hovedet at købe noget der fra dag 1 halter bagefter..
Købte selv ny com for 3 år siden og brugte ca 8000kr, den kører super endnu og det eneste jeg har skiftet er mobo da agp porten brændte af på det gamle. Jeg brugte ca 1500 på GFX kortet og det har nu holdt næsten 3 år, hvis jeg havde kørt efter din plan og brugt 5-800 hvert ½ år, havde det kostet mig 3000-4800kr, CPU kostede vist ca 2000 og den holder fint endnu, så det var også kun blevet dyrere hvis jeg havde skiftet konstant. Når jeg øber nyt går jeg klart efter mest ydelse pr krone og hvis et sys holder ca 3 år eller mere så er det væsentligt billigere end hele tiden at opgradere..
Min anbefaling er at købe Mid-range produkter.. Det billigste holder ikke og skal opgraderes for ofte, det dyreste er for dyrt i forhold til ydelsen.. I den midterste prisklasse plejer man at få klart mest for pengene, samtidigt med det ikke skal opgraderes hvert halve år
- ok grafik kort, med mulighed for tv-out og in (så jeg kan indspille analoge film) - dualcore med ok hastighed (har ikke behov for den hurtigste, bare den kan trække video, photoshop, spil uden problemer). - bundkort med netværk, 5.1 surround (hvis ikke dyrt: bluetooth)
... og hvilke spil der skal trækkes: "civilization og lignende. Måske også lidt battlefield".
Ikke speciel høje krav til en maskine, hvis han har en skærm med max. 1280*1024 i opløsning. Video kan klares på en 500MHz maskine, NON GPU chip. Photoshop ligeså, kræver ikke mere end et par hundrede Mb ram.
Krav for Civ. 4
Recommended Hardware Operating System: Windows® 2000/XP Processor: 1.8 GHz Intel Pentium 4 or AMD Athlon processor or equivalent Memory: 512 MB RAM Hard Disk Space: 1.7 GB Free CD-ROM Drive: 4X Speed Video: 128 MB Video Card w/ DirectX 8 support (pixel & vertex shaders) Sound: DirectX 9.0c-compatible sound card DirectX®: DirectX® version 9.0c (included) or higher If you need more help you can contact a technical support via email or phone.
Og hvad er det lige jeg sparer på: GPU og CPU, 2 ting der kan opgraderes for meget få penge. Og hvad skal punnishment med ekstra harddiske. Han har da 250GB i forvejen. Hvor meget er den i dag fyldt op? Tager det mere en 15 minutter at montere en ny, når kravet er der?
Ovenstående krav, incl. Battlefield 2, kunne gøres for 4-5000,- og om et år opgraderes til det han nu vil have for et par tusser.
Det er min mening, og det er forskellige meninger han forespørger, så lad at svine mig til!!!
har nu ikke svinet dig til, synes bare du giver meget dårligt råd og jeg har vel ret til min mening, det kunne måske have været udtrykt lidt mere elegant, det var ikke min mening at svine dig til og har du opfattet det sådan undskylder jeg naturligvis..
Han skriver
"Har planer om at bruge min pc til: redigering og rendering af film, photoshop, programmering og udvikling (dvs. mange åbne mapper og vinduer), og lidt spil som mindste prioritet."
redigering og rendering kræver masser af ram og go cpu kraft, og gerne en hurtig hdd
Når han har et budget på 7-8k og for de penge kan få en maskine der holder i 3-4 år hvorfor så bruge 5k og så skal opgradere om et år? Hvis han skal opgradere om et år kan han få flere ram og et bedre gfx kort, det vil være minimalt hvad han kan få af ny cpu, da core2duo ikke falder meget i pris det første år, så kan han lige så godt købe tingene nu og slippe for at tænke på det lige forløbigt.
Der ser vi bare meget forskelligt på tingene. Kommer ikke med flere indlæg med mindre punnishment har nogen spm, tror vi 2 kunne diskutere her fra og til ragnarok ;)
"kunne diskutere her fra og til ragnarok". Tror jeg også. Og ja, jeg tog det som et angreb, men accepterer undskyldningen.
Jeg mener bare, at det er dumt at købe for stort nu, hvis kravet først kommer om et år! Med hensyn til video, er det absolut vigtigste harddiskens hastighed. Resten drejer sig blot om hvor stor tålmodighed (ventetid) man har.
Og så kommer jeg heller ikke med mere, medmindre Punnishment skal have hjælp til TV-kort. Putter lige dette som svar, hvis der ikke var mere.
Held og lykke med Jeres PC'er. Må gud sørge for mere stabile styresystemer :-)
Det er dejligt at få 2 synspunkter om emnet, det giver lidt stof til eftertanke istedet for at alle er enige. Jeg kan sagtens følge jer begge, og lige pt. står jeg og overvejer hvad jeg skal gøre.
Men nu er det sådan at der er kommet nye boller på suppen. Det ender nok med at jeg køber den samlede udgave som jeg har linket til tidligere. Jeg skal bruge en computer mere, så det passer jo fint med at jeg kan stille min nuværennde pc tilrådighed der.
Jeg vil meget gerne have hjælp til at finde et TV-kort. Jeg har læst lidt om at det absolut er et must at få et kort med et en/de-coder chip, så det ikke belaster systemet for meget. Men på den anden side vil jeg ikke bruge for mange penge, så længe det ikke går ud over kvaliteten, da jeg gerne vil lave nogle ordentlige film. Jeg er vil gerne holde den omk. 500, plus minus nogle hundrede - men er det umuligt, bliver jeg vel nød til at komme højere op. Jeg har hørt at der er 2 producenter inden for det her: Hauppauge og TerraTec - andet aner jeg ikke.
det lyder til akyhne har rimeligt check på tv kort og det er bestemt ikke min stærke side udover jeg har gode erfaringer med terratec, men tror akyhne skal snuppe den :)
Jeg kan anbefale et Hauppauge WinTV PVR 150. Det er et prisbilligt kort med hardwareencoder, ca. 500,- Jeg har selv et PVR250, men 150eren er en erstatning for denne. Data og feautures er de samme. Alternativet er et PVR350 med radio og encoder/decoder, ca. 1000,-.
Skal du have DVB-t tuner med, er prisen ca. 1000,-. Et WinTV-HVR-1300 har både radio, TV, og digital radio/TV. Da det analoge tv-signal bliver lukket i 2009, og der loves op til 40 kanaler på det digitale net, ville dette kort klart være mit valg.
Under alle omstændigheder, skal du købe et kort med hardwareencoder. Det har alle ovenstående.Brænder mit TV-kort i morgen af, ville jeg klart vælge WinTV-HVR-1300
Her er lidt reklame:
PC World "Best Buy" for the WinTV-PVR-150 February 2005 issue!
First place for WinTV-PVR-350 in Computerbild Magazine April 10, 2004 issue!
First place for WinTV-PVR-350 in Micro Magazine June 10 issue!
PC Upgrade Magazine gave WinTV-PVR-USB2 their Editors Choice in the "Tuning into TV on the PC" article in the Nov 2003 issue!
The Washington Times said about the WinTV-PVR-250: "Thanks to the good signal of my cable system and the Hauppauge board, the picture on my system's flat-panel display is, well, stunning. " Sept. 14, 2004
akyhne du må undskylde mange gange, men jeg har åbenbart ikke sat mig nok ind i det. Som jeg skrev tidligere ville jeg primært bruge min pc til at redigere film, dvs. at der også skal overføres video til computeren fra mit KOMMENDE kamera.
Hidtil har jeg arbejdet med "analog bånd"-look-a-like (mener de hedder Digital 8 bånd?), som jeg faktisk troede var analog bånd. Men det er der altså ikke, og jeg regner stærkt med at mit kommende video kamera bliver et digitalt af den slags. Altså skal jeg bruge firewire til at overføre, og derfor får jeg ikke brug for et TV-kort. Men tak for at du gad at bruge tid på det.
Så skal du bare have et bundkort med firewire, en hurtig harddisk, og et program til at konvertere den overførte AVI-fil til Mpeg, DivX, DVD eller lignende. AVI filer fylder så pokkers meget.
Det afhænger utrolig meget af hvilket program du bruger. Det har noget at gøre med hvor godt det valgte program prøver at beholde kvaliteten. Du kan i de fleste kommercielle programmer ikke vælge et kvalitetsniveau. Jeg bruger selv et program der hedder TMPGEnc 4.0 XPress. På en 2,6 Athlon, kan det i højeste indstilling tage op til 12 gange videoens længde fra Mpeg til Mpeg. Jeg kører normalt på et level der kræver ca. 5-6 gange videoens spillelængde. Avi er dog ikke komprimeret og fylder meget. Om det bevirker at encodningen tager kortere eller længere tid, kan jeg faktisk ikke huske. I øvrigt har jeg aldrig arbejdet med DivX, som skal komprimeres ekstra kraftigt. Jeg synes simpelthen kvaliteten er for dårlig. Ovennævnte program bruger dog alle de egenskaber som processorerne har til hurtigere rendering, såsom hyperthreading, MMX-2, SSE 1, 2- og 3, og begge processorer, hvis det ønskes. Jeg vil skyde på helt ned i et forhold der siger 1-2, eller sågar 1-1 i Mpeg2 DVD format. Det ved jeg i øvrigt, fra andet forum, at drgonzo også har arbejdet en del i.
Men som svar på dit spm. får du nok mest respons ved at oprette en ny tråd. Her vil du sansynligvis også få forslag til programmer til formålet.
tak for svaret, jeg tror jeg vil følge op på det med et nyt spørgsmål senere.
Den computer jeg har tænkt mig at købe, har ikke en firewall tilslutning i bundkortet, så det bliver jeg nød til at købe seperat. Jeg har tidligere erfaret at udvidelser med i/o kort ikke lever op til de teoretiske forventninger. Da jeg i sin tid valgte at opgradere min nuværende computer fra et usb 1.1 til et usb 2.0 via. et i/o kort, kom jeg aldrig op på de teoretiske hastigheder. Godt nok var der et hastigheds forbedring, men det var langt fra optimalt. Om det skyldes at mit bundkort ikke kunne trække disse hastigheder eller det blot er i/o-kortenes begrænsninger ved jeg ikke. Er det noget i har forstand på?
USB2 kører med noget der ligner 5-800MBit. Kan ikke lige huske tallet. 800MBit/sekund = 100 Mb/sekund. Det er de færreste, selv nye HDD'er der kontinuerligt kan trække den skrivehastighed. SATA 2 kører med noget der ligner 250Mb/sek. Kan igen ikke lige huske tallet. Men igen er det her HDD'en der sætter begrænsninger. En god, hurtig HDD kan vel opnå omkring 100Mb/sek.
Det normale for en ATA133 disk svinger fra 30-80Mb
Det har helt klart været din harddisk der har begrænset hastigheden ved usb2.0, det glemmer folk tit når de kører noget overførsel, derfor er det vigtigt at have hurtige disks når man skal overføre video fra et cam, specielt hvis det er dv cam. 2 stk sataII i raid 0 ville være optimalt men en enkelt sataII hdd ville også være ganske ok. SataII har som regel en intern datahastighed på omkring 90-100mb/s så den ville fint kunne følge med. SataII 300mb/s er så i dette tilfælde lidt misvisende.. Kender en der redigerer video for et film selskab der bruger HD DV cams til at optage med, det er virkeligt noget der rykker. Deres maskine har dual core cpu, 2gb ram og sataII HDD´s og det kører ganske fornuftigt
Jep det var godt nok firewire jeg mente :) Jeg troede faktisk det var den hastighed bundkortet arbejdede med, der sænkede farten. Det ser ud til at jeg får en maskine magen til din kammerats (drgonzo). Jeg køber den maskine du har linket til og får den opgraderet til SATA II for 16 kr. Derudover finder jeg et i/o kort med både firewire 400 og 800 understøttelse, da jeg er bange for at det ikke er alle HD DV kamera der kan overfører gennem firewire 800.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.