Avatar billede Slettet bruger
27. november 2006 - 09:22 Der er 4 kommentarer og
1 løsning

Kan ikke sende mail til bestemte modtagere

Jeg har en kollega som ikke kan sende mail til mig via Outlook Express. Hun får dette svar tilbage:
A message that you sent could not be delivered to one or more of its
> recipients. This is a permanent error. The following address(es) failed:
xxxxxx@yyyyy.dk (min mailadresse, som er korrekt)
>    retry time not reached for any host after a long failure period.
Som sagt sender hun til min rigtige adresse, og jeg kan sagtens sende til hende. Selv når hun besvarer min mail, kan hun ikke sende til mig. Hun kan godt sende til andre
Hvordan kan jeg hjælpe hende med at løse problemet.
Avatar billede foxmulder58 Praktikant
27. november 2006 - 09:43 #1
Hvad sker der hvis du sender en mail til Hendeß

Kan andre sende emails til dig?

Hvis du anvender en aldre version af Outlook kan du maaske tjekke at dine PST filer ikke er for store.

mvh
Mads
Avatar billede Slettet bruger
27. november 2006 - 09:50 #2
jeg kan sagtens sende til hende uden problem som jeg skrev, og jeg får mails fra andre.
jeg kan oplyse at jeg på TDC's hjemmeside nu har fundet et sted, hvor de skriver at det kan være en fejl i hendes systemfiler:

"Fejlen skyldes oftest et par beskadigede systemfiler (wab32.dll og wab32res.dll), og løses ved at køre det lille programfix du kan hente her på siden."

Så det vil jeg lige prøve. Så vender jeg tilbage igen.
Avatar billede foxmulder58 Praktikant
28. november 2006 - 08:18 #3
Virkede det?
Avatar billede Slettet bruger
28. november 2006 - 15:16 #4
Jeg har ikke hørt fra min kollega endnu om det virker. Jeg regner med senest i morgen eller overmorgen at få en melding. Og så lægger jeg resultatet ind her
Avatar billede Slettet bruger
29. november 2006 - 19:14 #5
Nå men det virker ikke. Det viser sig at det handler om SPF (Sender Policy Framework)

http://www.openspf.org/


og her er en artikel på dansk:
"Svært at stoppe spoofede retur-mails
Det er næsten umuligt at stoppe automatiske svar fra postservere, som har modtaget spammails, hvor dit domænenavn er blevet brugt til at forfalske afsenderadressen. Det er til gengæld muligt med teknologien Sender Policy Framework, som til gengæld kan udrydde spoofing helt.
Uønsket elektronisk reklamepost har kun sjældent den ægte afsender på e-mailen. I stedet er der indsat en falsk afsenderadresse.

Ofte er der tale om en adresse, som faktisk eksisterer, og det giver problemer for den rigtige ejer af adressen.

Når en spammer udsender millioner af spam-mails vil der ofte være en del af modtageradresserne, som er nedlagt eller ikke eksisterer.

De fleste postsystemer er sat op til at sende et svar tilbage til afsenderen, hvis det ikke lykkes at levere e-mailen til modtageren på postserveren.

Sådan et svar fra postserverens "maildæmon" er nyttigt, når man har stavet modtagerens e-mailadresse forkert. Til gengæld bliver det en plage, hvis en spammer har misbrugt virksomhedens domæne eller adresse til at udsende spam.

Umuligt at fange med filtre
Som administrator af et domænenavn er det ikke ualmindeligt at modtage tonsvis af automatiske svar-mails med "delivery failure" eller andre fejlmeddelelser om mails, man aldrig har sendt.

Mens spamfiltrene kan fange en meget stor del af den regulære spamtrafik, så kan de som regel ikke dæmme op for de automatiske svar.

- Der er en stor risiko for, at man også kommer til at fjerne de rigtige fejlmeddelelser, hvis man forsøger at fjerne de falske, siger Diego d'Ambra fra det danske firma Softscan.

Han understreger, at medmindre den originale spam-mail er vedhæftet, så filtrene kan fange den, så er det næsten umuligt at udpege de falske returmails uden at skulle spørge den påståede afsender, om vedkommende faktisk har sendt mailen.

- Vi har kunder, som får en million af dem om dagen. Vi kan faktisk kun tilbyde at fjerne dem alle sammen, for det er meget forskelligt, hvad returmails indeholder.

Løsning gav nyt problem
Hvor spammerne førhen ofte blot brugte falske og ikke-eksisterende afsenderadresser, så har mange postservere i dag en politik om at afvise alle mails, hvor afsenderen ikke kan valideres ved at sende en forespørgsel til afsenderens postserver.

Den politik er netop indført for at stoppe spam fra anonyme afsendere.

- Med den regel fik man løst problem nummer et. Til gengæld fik man problem nummer to, nemlig spoofing, siger Diego d'Ambra.

Han peger på en teknologi, som på sigt kan løse problem nummer to, nemlig Sender Policy Framework eller SPF.

Kun bestemte servere må sende
Med SPF kan ejeren af et e-maildomæne registrere en liste over servere, som er godkendt til at afsende e-mails med afsenderadresser fra det pågældende domæne.

Modtagerens postserver kan så sende en forespørgsel, når den modtager en e-mail, for at kontrollere, at afsenderserveren er en gyldig server for den pågældende adresse.

- SPF er præcis designet til at tjekke, om adressen er spoofet. Jo flere, der bruger SPF, jo bedre bliver det. Flere internetudbydere er begyndt at understøtte SPF, forklarer Diego d'Ambra.

Tidligere på året valgte Microsoft, som har udviklet en lignende teknologi kaldet Caller ID, at softwaregiganten ville samarbejde med gruppen bag SPF om at få skabt en fælles standard.

- Hvis man sætter SPF til, så går man ikke glip af noget, hvis modtageren ikke understøtter SPF, så vi anbefaler vores kunder at bruge det, siger Diego d'Ambra."

Så jeg lukker spørgsmålet
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester